Anmeldelse: Terror, Det Kongelige Teater

Af Julius Gotthardt Møller

 

Kunsten, i alle dens afskygninger, er bedst når den for os til at føle. Om det er glæde, sorg eller kærlighed, så forbruger vi kunst med ønsket om at blive rørt. ’Terror’, som er ny tysk dramatik af Ferdinand von Schirach, tager dette til det ekstreme. Her er det ikke blot vores følelser, der bliver påvirket, men selve vores moral.

Præmissen for stykket er simpel: Major Lars Koch (Esben Dalgaard) er tiltalt for at have nedskudt et kapret fly, inden det styrtede ned i en fodboldarena. Ombord på flyet var 164 uskyldige, i arenaen sad 70 000 tilskuere. Hvor simple disse kendsgerningerne end lyder, så er, hvad der følger, en knivskarp juridisk dissektion af hele vores samfunds etik-filosofiske grundlag.

Gennem hele forestilling hænger der på stoleryggen foran mig en lille fjernbetjening med to knapper på ”skyldig” og ”uskyldig”; en konstant påmindelse om det valg, som jeg skal træffe ved stykkets afslutning. Første akt byder på en afhøring af Lars Kochs overordnede, der i situationen nok også ville have skudt passagerflyet ned. På trods af at forfatningsdomstolen havde erklæret netop dette i grundlovsstridigt i 2005. Efterfølgende afhøres en pårørende til en af passagererne. Hendes mand gik ikke af dage, siger hun. Han blev dræbt af Lars Koch.

På den ene side står statsadvokaten (Lila Nobel). Hun er hård og ubarmhjertig, når hun udspørger den tiltalte Lars Koch om hans etiske ståsted. Hun forsøger at få Lars Koch til at indse absurditeten i at opveje et liv op mod mange. Ville man kunne dræbe én rask mand, så der var organer nok til fire syge; hvad med 10 syge? Lars Koch benægter, naturligvis, men spørgsmålet er reelt nok. For hvor mange liv skal der gå på en dræbt, før det kan retfærdiggøres.

Samtidig spørger hun, hvor lang tid, inden et liv er overstået, kan man tage det fra nogen. Passagererne i flyet havde stadig flere minutter tilbage at leve i, og vi kommer aldrig til at vide, om de ville have formået at stoppe terroristen, der havde kapret det.

Hendes argumentation tager udgangspunkt i den tyske forfatning, der blev skrevet efter Anden Verdenskrig. Tyskland havde her oplevet, hvad den yderste konsekvens af umenneskeliggørelse er, og den første linje i forfatningen er derfor ”Den menneskelige værdighed er ukrænkelig”. Et udsagn, som statsadvokaten igen og igen gentager, og, som hun siger, trækker tråde tilbage til den tyske etikfilosof Emanuel Kant.

Overfor hende står Lars Koch og hans forsvarsadvokat (Søren Sætter-Lassen). Hvor forsvarsadvokaten argumenterer for princippet om menneskets ukrænkelige værdi, er forsvarsadvokaten mere pragmatisk. Selvom mennesket har værdi, siger han, så må det være et simpelt spørgsmål om antal. Ved at skyde flyet ned reddede Lars Koch mere end 400 liv pr. passager. I en sådan situation burde man ikke være i tvivl, om hvad der er bedst at gøre. Han trækker her på den engelske moralfilosofi utilitarisme, der i kan koges ned til ”mest mulig lykke for flest mulig mennesker” eller i denne her situation ”mindst mulig smerte”.

Han trækker desuden på citater fra den tidligere amerikanske vicepræsident Dick Cheney og det engelske retssystem, hvor det mindste af to onder altid er at foretrække. De principper, der er i forfatningen, siger han, er ikke andet i principper. Vi bliver nødt til at have selve sagen for øje.

Da begge advokater i løbet af anden akt har fremført deres argumenter, som de er beskrevet her, bliver scenen tømt. Lyset i salen bliver tændt, og juryen skal nu diskutere. I tyve minutter bliver mikrofoner sendt frem og tilbage blandt publikum og alle fra økonomistuderende og lommefilosoffer til ansatte ved forsvaret og Alternativets retsordfører er blandt de, der tager ordet. Vi stemmer. Og med en snæver margin bliver Lars Koch frifundet.

Alle afstemningerne kan ses på stykkets hjemmeside http://terror.theater/

’Terror’ kan varmt anbefales til alle, der i blot en enkelt gang har taget et etisk valg. Det er en kynisk gennemgang af vores love, og hvor let vores ellers så højtbesungne retssystem kommer til kort. For moral er nemlig ikke en fast og universel størrelse. Tværtimod.

 

Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 21. april-2. juni 2017 

Set den 21. april 2017

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

kglteater.dk/det-sker/sason-20162017/skuespil/terror/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod