Anmeldelse: Lucia di Lammermoor, Opera Hedeland

By: Henriette Devantier
On: 6. august 2018

Af Henriette Devantier

Lørdag aften var der premiere i Opera Hedeland, som i år har Gaetano Donizettis Lucia di Lammermoor på programmet. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal starte denne anmeldelse, for jeg sidder med så mange indtryk fra en vidunderlig aften.

Lucia di Lammermoor foregår i Skotland i det 17. århundrede og handler om den følelsesmæssigt skrøbelige Lucia, som bliver fanget i en strid mellem hendes egen familie i skikkelse af hendes bror, Enrico, familiens overhoved, og Ravenswood-klanen.

Enrico frygter, at familien er ved at miste sin politiske indflydelse, og han prøver derfor at tvinge sin søster til at gifte sig med den magtfulde Arturo – en alliance som vil redde familien. Lucia afviser dette. Hun elsker nemlig Edgardo af Ravenswood. Enrico bliver rasende, da han hører dette, for Edgardo og hans familie er fjender af Lammermoor-klanen.

Uden Lucias vidne arrangerer Enrico bryllup mellem hende og Arturo. Enrico viser Lucia et forfalsket brev fra Edgardo, som skal overbevise hende om, at hendes elskede er hende utro. Hun bliver ulykkelig og må mod sin vilje gifte sig med Arturo. Som hun synger: ”Jeg bliver ofret.” Edgardo dukker op og opdager, hvad der er sket. Han bliver rasende og forbander Lucia.

Arturo slæber sin brud med sig mod brudeværelset. Men det har slået klik af ren ulykke for Lucia. I desperation stikker hun Arturo til døde med en kniv og et sværd. Præsten Raimondo opdager det og overbringer de andre den chokerende nyhed. Lucia er blevet vanvittig. I samme øjeblik dukker hun op. Hendes kjole er smurt ind i blod, og i hånden har hun sværdet. Her kommer Lucias berømte vanvidsarie, som har medvirket til, at operaen i dag hører til blandt genrens absolutte klassikere.

Lucia ender med at stikke sig selv ihjel af ren afmagt, og herefter følger hendes elskede Edgardo, da han opdager, hvad der er sket, og de forenes i himlen.

Handlingen er forholdsvis simpel: Et trekantsdrama, der ender på grusomste vis. Men indholdet, derimod, er så storslået. Lucia di Lammermoor er som én lang arie. Der er næsten ingen passager, hvor sangerne ikke synger – kaldet recitativ. Det er som en lang flydende strøm af smukke belcanto-harmonier (den klangskønne sang). Wauw!

I rollen som Lucia ses den norske koloratursopran Lina Johnson, der har sunget med i Opera Hedelands tidligere forestillinger – blandt andet som ”Søvngængersken” i operaen med samme titel for to år siden. Hun leverer hver gang. Men Lina Johnson som Lucia i dette års forestilling var outstanding. Hun får sin Lucia så langt ud over scenekanten i det smukke store amfiteater, at man som publikum kan mærke hende helt inde i maven.

Grunden til, jeg sidder her og næsten ikke ved, hvor jeg skal starte, er nok mest af alt Lina Johnsons vanvidsarie. En 18 minutter lang arie efter, at Lucia lige har dræbt Arturo og gradvist forsvinder længere og længere væk fra sig selv og bliver mere og mere vanvittig. Hendes vanvidsarie ramte mig lige i maven. For mig skete der det, som man kun oplever en sjælden gang i mellem, når man oplever kunst.

Lina Johnsons vanvidsarie fik mig glemme tid, sted, bekymringer og hverdag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så til stede i nuet som i de 18 minutter, hun sang den svære, svære arie, og hvor hun for hvert minut mister mere og mere af besindelsen og til sidst ender med at begå selvmord. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der havde det på denne måde. Et ellers jublende publikum blev bumstille under hele vanvidsarien – som om tiden gik i stå. Opera Hedeland kunne ikke have fundet nogle bedre end Lina Johnson til at synge netop denne rolle.

Rollen som Lucias storebror Enrico besad den verdensberømte bariton Audun Iversen. Ham kunne man heller ikke have castet bedre. Hans stemme har en kraft, som man skal lede længe efter blandt andre sangere. Hans Enrico fremstod både skræmmende, egoistisk og kynisk, men som handlingen skred frem, formåede Audun Iversen at bløde Enrico op, og det blev til sidst tydeligt, hvordan han angrede for det, han havde skubbet sin søster ud i. Det var en virkelig flot præstation.

Jeg må ikke mindst nævne Opera Hedelands omgivelser, for de spiller den tredje hovedrolle. Midt ude i en grusgrav ligger det smukke amfiteater, med en sø, bakkedale, den blå himmel og senere hen mørke nat som baggrund.

Naturen bliver scenografien til forestillingen, og det formår det kunstneriske hold på Opera Hedeland at udnytte. Scenografien af Simon Corder passer perfekt ind. De har bygget et landskab, man ikke er i tvivl om, er Skotland på den lille runde scene. Der er en kirkegård som centrum og rundt om ligger ruiner – ruiner, der for mig symboliserede Lucias forfald.

Lige netop i denne opera fik det naturlige skift fra dag til nat en stor rolle. Da vi satte os, og forestillingen startede, var det stadig helt lyst, men som forestillingen skred frem, gik solen ned, og mørket kom frem – fuldstændig synkront med mørket, der overtager Lucias liv mere og mere. Og da Lucia til sidst døde, var det bælgravende mørkt. Målgruppen for denne opera og i dette setup i form af Opera Hedeland spænder bredt. Det var her, at jeg selv som 6-årig oplevede min første opera blandt et publikum af både unge og ældre, der alle har det formål at nyde kunst i skønne opgivelser under den åbne himmel med venner og familie. Og samme type publikum er stadig at finde på Opera Hedeland. Opera Hedeland skriver det selv i programmet: ”Vi er indehaver af en række gode tal for vores virksomhed: næsten 60% af publikum er faste gæster hos os, samtidig med at op mod 20% af publikum ikke tidligere har været til opera.”

Og jeg er helt enig – Opera Hedeland formår at ramme et bredt publikum. Og særligt Lucia di Lammermoor kan nydes af både operakendere og -nybegyndere. Musikken og historien er nem at gå til, samtidig med man kan nørde og gå i dybden.

Jeg kan ikke andet end at anbefale Opera Hedelands Lucia di Lammermoor. Det her var en teateroplevelser udover det sædvanlige. Tag familie og venner med under armen og nyd en medbragt eller købt picnickurv inden forestillingen og gear op til en fantastisk opera i skønne omgivelser.

Opera Hedeland

Hedeland Amfiteater, Tranemosevej 8, Reerslev, 2640 Hedehusene

Spilleperiode: 4., 10. og 11. august 2018

Set den 4. august 2018

Foto: Mikal Schlosser

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.operahedeland.dk/luciadilammermoor/

http://www.operahedeland.dk/

Medvirkende: Lina Johnson, Audun Iversen, Adam Frandsen, Rasmus Jupin, Steffen Bruun, Stina Schmidt, Jonathan Koppel og Opera Hedelands kor

Instruktion: Rodula Gaitanou

Dirigent: Martin Nagashima Toft

Orkester: Collegium Musicum