Anmeldelse: Gentlemantyven Lupin, Himmerlands Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 18. november 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Teateråret har sine store oplevelser, som man nødig vil gå glip af. Ét af dem er at tage til Hobro på Himmerlands Teater, hvor de hvert efterår sammen med Farcesyndikatet producerer en farce brygget over en af verdenshistoriens klassiske fortællinger eller figurer. I år er turen kommet til den franske forfatter Maurice Leblancs figur Arsène Lupin, der optræder i en række af hans bøger.

Mona Lisa er blevet stjålet på Louvre. Den vedholdende politikommissær Ganimard jagter Lupin, som han – og alle andre – dog kun kender af navn. Sammen med en række andre noget forskelligartede passagerer er han (måske) ombord på krydstogtskibet SS Paris. Den vilde jagt går derfor på skibet, hvor en række andre mere eller mindre spøjse hændelser finder sted. Med på skibet er nemlig også operadivaen Talluah, som udover sin hjælper har uvurderlig smykkesamling med. Halskæden i denne samling er lige noget for Lupin, som naturligvis er med på skibet – denne gang forklædt som rig, tillidsskabende marquis.

Magnus Hald er både kløgtig og charmerende som den geniale forbryder, som gang på gang viser os, at han er både ofre, andre skruppelløse forbrydere og ikke mindst ordensmagten overlegen. Han har en forklædning til alt, og han har altid et es i ærmet, så han overlever. Selvom han er en forbryder, kan vi ikke lade være med at holde af ham.

Sammen med Magnus Hald står Line Bie Rosenstjerne, Erik Viinberg, Robin Haslund Buch og Ronny Sterlø på scenen. Disse fem medvirkende klarer hele persongalleriet fremragende, og man forbløffes over både deres samspil, men i særdeleshed også af deres rappe kostumeskift, hvilket lige så rapt giver dem en ny karakter.

Udover titelrollen har Hald en lille rolle som rapporter fra Le Figaro. Buch har alene rollen som Tallulah, som absolut forstår at fylde ikke bare scenen, men hele forestillingen ud. Man er ikke et sekund i tvivl om, hvornår den krævende sangerinde er på scenen.

De tre andre medvirkende Viinberg, Sterlø og Rosenstjerne kaster sig ind og ud af fortællingens roller, og de sidder alle sammen lige i skabet. Viinberg spiller tre vidt forskellige karakterer. Han er både skibets klassiske og fornemme kaptajn, der både har sit hyr med de forskelligartede passagerer og med de syv børn derhjemme, den lettere fjogede russiske (eller hvor han nu engang rigtig kommer fra…) bror, der rejser med sin lige så langfingrede søster, og ikke mindst er han kær og elskelig som den forelskede lord, der rejser efter Tallulah, men som bliver ganske perpleks, når han endelig får diviaen i tale – eller noget der ligner i hvert fald.

Sterlø spiller den ikke altid lige kløgtige politikommisær Ganimard, Lurpins fikse kumpan, der kan klare alt, og den forvirrede oberst på skibet. Rosenstjerne holder tungen lige i munden som Tallulahs sekretær, der må holde til meget fra divaen. Hun drømmer om sang, edelweiss og børn, og – naturligvis fristes man til at sige – forelsker hun sig i skibets kaptajn, hvilket afstedkommer en ganske morsom henvisning til en vis klassisk musical, der finder sted i de østrigske alper…! Herudover spiller hun den måske, måske ikke russiske søster, der optræder som femme fatale, når hun både flirter med marquisen og prøver at stjæle divaens smykker.

Der er mange figur- og kostumeskift, og det er imponerende, hvordan de medvirkende jonglerer rundt mellem dem. Tempoet er højt, og timingen sidder lige i skabet. Det er lige til at blive forpustet af de mange skift – godt man ikke er skuespiller!

Ligesom de foregående år imponeres man over, hvad scenografien på det lille teater kan. Årets scenografi skabt af Morten Kamuk er ingen undtagelse. Scenografien er såre enkelt, men den rummer samtidig så mange muligheder, så vi altid tror på, hvor vi er i historien. Ise Klysner Kjems flotte lysdesign hjælper til at skabe den rette stemning, uanset om vi er i storbyens dunkle gader, på SS Paris’ solbeskinnede dæk eller på ”marquisens” slot, ligesom Mads Horsbøls lydbillede både er underholdende og præcist stemningsskabende.

Både Tallulahs overdådige halssmykke, historien og ikke mindst hele ensemblet stråler i Susanne Sangilds fænomenale iscenesættelse af Farcesyndikatets tilpas genialt gale og ganske raffinerede tekst.

Himmerlands Teater og Farcesyndikatet holder i år fanen højt med Gentlemantyven Lupin, som er en af deres bedste farcer. Der er gakkede forviklinger og fortællinger og en ligeså, hvis ikke mere gakket humor, hvilket holdes sammen af tilpas timing og rappe og vilde kostumeskift og fremragende skuespillerpræstationer over hele linjen. Årets farce sætter lattermusklerne på overarbejde. Så tag trygt turen til kajen i Hobro!

Himmerlands Teater,

Spilleperiode: 13. november-14. december 2024

Set den 15. november 2024

Fotos: Anja Schønwandt

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: