Anmeldelse: Mit hus min drøm, Teatret Gruppe 38

By: Thormod S. Kamban
On: 3. juli 2026

Af Thormod S. Kamban

I sommerferien står de fleste teaterhuse tomme, og de venter på at blive taget i brug igen, når den nye sæson rammer i sensommeren. Flere er dog begyndt at benytte sig af dette. På Teatret Gruppe 38 på Aarhus Ø har man valgt at invitere folk ind fra sommervarmen i et åbent undersøgende rum til forestillingen/udstillingen Mit hus min drøm.

Det er det bedste af begge verdener. Et rum med mulighed for at dykke ned i en masse små fortællinger, der alle sammen bliver bundet sammen af at være i samme rum, men med en masse delrum, altså små øer af scenografi/artefakter, som der enten relaterer til lydfortællingerne direkte, eller indirekte kan skabe konnotationer til fortællingerne eller rummet som helhed.

Bodil Alling har forfattet og indtalt samtlige af disse små lydtapeter, som er små historier, observationer af mennesker og nysgerrige tankestrejf, der helt essayistisk udfolder sig. Man går igennem salen rundt, lidt labyrintisk, ind imellem alle disse ting og tager hørebøffer op til ørerne og trykker på en knap, når man gerne vil høre en fortælling. Således interagerer man også med scenografien, når man sætter sig ned eller ligger sig, plus alle de objekter der er sat sammen i pudsige kombinationer med andre ting, sat i bestemt lys eller med bestemt musik. Det kan være alt lige fra resterne af en spilledåse, der kan spille ”La vie en rose”, til et kort, der lyser med små relieffer på til dyr i gamle vitrineskabe.

Det føles kort sagt som det bedste, der kan opstøves fra loppemarkeder og genbrugsbutikker, alt med en særlig forkærlighed for det gamle og kitschede; det der vækker nostalgien til live, og på den måde føles rummet som en helstøbt bro mellem fortællingerne, der ofte kredser mellem det barnlige blik på omgivelserne og det forunderlige i tiden, der går. Og ligesom menneskets natur heller ikke er ufejlbarligt, bærer mange af de her gamle artefakter på skrammer eller ridser, og det giver dem et præg af ”levet liv”.

Udstillingen rummer også et par mere bizarre optrin og et par dystre motiver. Noget jeg opfattede som et grædende træ f.eks. eller et gammelt klaver forudindstillet til at trække tangenter op og ned i takt med, at der falder dråber af vand ned i en gammeldags zinkbalje ved siden af.

De små lydfortællinger er umiddelbart strammere komponeret, end man lige skulle tro. Selvom de lever i den samme luftige tilfældighed som rummet, mærker man tydeligt, at der er kræset for detaljerne. I et af rummene-i-rummet stod to træsenge ombølget af et bambusforhæng. Her kunne man lytte til fortællingen om Frøken Jelmsgaard, der altid fik bladet ”Alt om haven” direkte til døren, endskønt hun boede i toppen af en bygning, og slet ikke havde en have. Da barnefortællerstemmen engang træder ind i hendes lejlighed, er samtlige vægge prydet med blomsterudklip fra de mange års havemagasiner. Et sandt paradisets have på øverste etage.

Den åbne udstilling slutter af med en aperitif i foyeren, der, i temaet, er flot pyntet op med lyse blomstermotiver på væggene, borde, der er malet til anledningen, og blomsterlamper, der er så finurlige og sjove at kigge på. Maden der serveres består af en tallerken med tre smagsoplevelser, bl.a. lækkert hjemmelavet knækbrød med rød pesto. Det summer af en minimaliseret tre-retters, omgivet på tallerkenen af saltmandler og frø, så det bliver i naturtemaet, hvilke leder tankerne hen på fuglefoder. På siden får man et glas, en form for drink, der er knaldrød som saftevand og smager hen af hyldeblomst, igen meget godt i tråd med barndommens sommerlyksaligheder.

Der er et par få steder undervejs i udstillingen, hvor man godt kan blive distraheret af alle de velvalgte rekvisitter og måske herfor stemple lidt ud af fortællingerne, men det er også en meget taktil udstilling, hvor alle de finurlige materialer skal røres og ses undervejs.

Det er en sanserig oplevelse, hvor man ligeledes mærker kærligheden til musik og lyd. Fortællingerne undervejs er smukt akkompagneret af Søren Søndbergs klassiske kompositioner, der får lov at runge ud ordentligt, så der hele tiden skabes rum til eftertanken.

Bodil Alling er en mastodont indenfor hendes felt af teaterlandskabet, og den her udstilling er en bid af den DNA, som der har kendetegnet Gruppe 38 i så mange år, og i særdeleshed Bodil Allings særegne tone.

Jeg kunne godt være nysgerrig på, hvordan denne udstilling opleves i forhold til aldersgrupper, for der er ingen tvivl om, at Bodil Alling besidder barndommens blik, og kan skabe de her observationer der er så kendetegnet ved hendes måde at skrive dramatik på. Det er langsommeligt på en hengiven vis, og flere steder bruger hun ord, som ingen bruger mere. ”Hun var gammel som Methusalem”, siger en af fortællingerne. Det ville man ikke høre mange andre steder. Derfor ved jeg heller ikke om udstillingen appellerer mere til voksne end til børn. Måske lydtapetet gør, men alt det man kan se og røre ved, er mere i børnehøjde?

Under alle omstændigheder er det en dejlig halvanden time, man kan spendere på at flygte fra den tropiske varme og ind i Gruppe 38’s mageløse bud på en sommerudstilling, kurateret med stor nysgerrighed og finesse.

Teatret Gruppe 38 og The Garden Studio

Teatret Gruppe 38, Irma Pedersens gade 222, 8000 Århus C

Spilleperiode: 12. juni- 2. august 2026

Set den: 28. juni 2026

Fotos: Andreas Iversen

Lyst til at vide mere? Køb billetter her: