Anmeldelse: Det begynder at blive koldt om fødderne, Teater V (»Teatret«)
Af Nanna Sofie Pehrson
”Jeg skal dø én dag. Alle andre dage vil jeg gerne leve,” siger Hans Rønne klart og tydeligt i forestillingen Det begynder at blive koldt om fødderne. Det er netop en forestilling, der i lige så grad handler om det faktum at vi skal huske at leve, som at vi må huske vi skal dø. Så hvordan skal vi forholde os til døden? Der er mange, der slet ikke ønsker at forholde sig til den. Døden er ikke en begivenhed i livet, som man kan vælge til eller fra, men en uløselig del af det.
Skuespiller og dramatiker, Hans Rønne er i øjeblikket på turné med forestillingen Det begynder at blive koldt om fødderne. Det er en lun, komisk og tankevækkende monolog om livet og døden – og alt derimellem, og som aktuelt spiller på Teater V.
Da lyset på scenen tændes, og en let ukulele begynder at spille sagte ud i rummet, kommer Hans Rønne pludseligt løbende ind på scenen, i strømpesokker og med en skotøjsæske i favnen. ”Stop! Stop! Jeg var sgu da ikke klar!,” råber han og undskylder derefter pænt til publikum for lys og lyds uduelige timing. Derefter forklarer han os, at han har de nye sko med, ”Nike Revolution – Run and Relax”, fordi han bliver så hurtigt koldt om fødderne. Ikke som ordsproget ”at få kolde fødder”, nej, helt fysisk får han hurtigt kolde fødder.
Ordspil som dette er et gennemgående element, i Hans Rønnes betagende fortælling, om en ældre mands forhold til døden. Gennem sin leg med sproget og rundhåndede brug af ordspil, giver han nyere dansk dramatik en ny kant, et snært af stand-up, som man kender det fra Niels Hausgaards samfundssatire.
Denne lune kant bliver forestillingens gennemgående element. Der er hverken behov pludselige effekter eller hurtige skift – fortællingen er nærværende og fanger os. Med den samme gode, jyske, stoiske ro, begiver han sig ud i en fortælling om sin nabos datters kat, der døde og blev begravet i baghaven. Om sin ateistiske tandlæge, der svor til videnskaben. Om sin gamle ven Jønne, der tog sit eget liv. Om sin ven Allan, der i en alder af blot 39, gik bort. Og til slut om sin kone, der blev terminalt syg.
Scenen er nærmest nøgen, alene udstyret med en bænk, de nye sko og Hans Rønne selv. Den minimale iscenesættelse og afdæmpede belysning, giver plads til det talte ord, og Hans Rønnes monolog kan utvivlsomt bære at være det enkeltstående fokus.
Døden er et svært emne at beskæftige sig med i kunsten. Det er skrøbeligt, nært for mange, og det er svært at undgå følelsesporno. Langt hen ad vejen lykkedes Hans Rønne med en autentisk, humoristisk og hjertevarm fortælling, men falder til slut i klichéen, med alt for ekstra teatralsk spillestil og krokodilletårer, hvilket desværre slår sprækker i illusionen.
Tematikken bliver dog ikke mindre relevant af den grund, og på trods af at publikums gennemsnitsalder denne aften var 50+, kan forestillingen gøre et stort indtryk på tværs af aldersgrupper. At forholde sig til døden er lige så relevant, uanset hvilken alder, som du har – uanset om du er 23 som 73, og det bliver ikke nødvendigvis lettere at forholde sig til med alderen.
Til slut ifører Hans Rønne sig endelig sine nye, røde, ”Nike Revolution – Run and Relax”. Her finder vi det ordspil, der binder hele forestillingen sammen. Man kan let få lyst til at løbe fra døden, men døden er en uundgåelig del af livet, så måske er det bedre at slappe af, affinde sig med døden, indse vi er magtesløse og nyde det liv vi lever – mens vi lever.
»Teatret«
Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby
Spilleperiode: 4.-8. december 2019
På turné – fortsætter videre rundt i landet i december – se turnéplan i linket
Set den 4. december 2019
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.teatret.dk/detbegynderatbliverkoldtomfodderne
Medvirkende og dramatiker: Hans Rønne
Iscenesætter: Lars Knutzon
Scenograf: Gitte Baastrup
Varighed: 1 time og 10 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod