Anmeldelse: Drømme om noget andet, Teater Får302 (Teater Hund & Co.)

Af Johanne Rao Jensen
Teater Hund & Co.’s forestilling Drømme om noget andet gæstespilles denne aften i Teater Får302, en lille toværelses lejlighed i Nyhavn. Får302 råder over en lille teatercafé i kælderen, hvor jeg finder resten af mit medpublikum i ivrig og summende snak om den forestilling, vi skal til at se. Der er ikke plads til mange i det lille rum, hvilket giver mig følelsen af at vi skal til at dele noget meget personligt sammen.
Jeg bestiller en Ale no. 16 og skynder mig at hælde den over i et plastkrus, som den muntre pige i baren har instrueret mig. Klokken slår 20.00 og pigen, der solgte mig øllen, tager ordet. Vi skal følge med hende udenfor og op ad den lille trappe til teatrets scenerum. Spændt stiller vi os i en lang række og tøffer langsomt ud og op og ind i det mørke lokale, forbi en mand ved et klaver og hen til stolerækkerne, hvor jeg finder mig til rette på 2. række.
På scenen foran os sidder tre personer, to kvinder og en mand, ligeledes på stole, langs væggen og stirrer tomt ud i luften. Den ene kvinde er iført en stewardesseuniform, den anden sidder med et pænt foldet præstekostume over skødet. Manden er iført en frakke og attachémappe og ser umiddelbart helt ordinær ud, bare mere bleg og krøllet, hvis man da kan sige det om et menneske. Bag dem ses en dør og bogstaverne ”PSYKOLOG”. Vi befinder os i et venteværelse.

Der er skruet lige lovligt meget op for røgmaskinen i det lille lokale, ihvertfald for min smag. Den tunge luft gør mig en smule svimmel. Jeg når heldigvis ikke at tænke meget længere over det, da lyset dæmpes og kvinden med præsekostumet begynder at græde lige så stille. De to andre på scenen ignorerer først den tredje, men bliver mere og mere utilpas ved situationen i takt med at kvindens utrøstelige gråd bliver værre og værre.
Stewardessen og den krøllede mand får øjenkontakt og de tre bryder ud i sang. ”Sylvesters Drøm” af Kim Larsen. Så er vi i gang, og temaet er sat. I aften skal vi længes, mærke og drømme. I de efterfølgende scener bliver vi kastet rundt mellem en række vidt forskellige menneskers dagligdage og får en lille forsmag på deres indre længsler og drømme. Nogle af dem kender hinanden perifært eller krydser veje undervejs, men aldrig så meget, at de bliver lukket ind i hinandens indre og ser, hvad de i virkeligheden går og længes efter.

De små øjebliksbilleder, der flettes sammen fra tid til anden, kombineret med det hverdagsagtige indhold og smådeprimerede stemning, giver associationer til Roy Anderssons ”Sange fra anden sal”. Dette er en kæmpe præstation i min bog, da jeg ikke tidligere er stødt på nogen, der på formåede at skildre hverdagens absurditeter lige så levende som Andersson. Derfor stor ros til dramatikerne Petrea Søe og Julie Maj Jakobsen.
Det er ikke de store, uopnåelige drømme de mange karakterer afslører for os, men primært ting, som de fleste kan relatere til. Politikeren drømmer om sommer og sol (og duften af viol), stewardessen drømmer om intimitet og psykologen drømmer om at fræse ned ad vejen i en spritny bil. Den gamle mand, præstens far, siger intet under forestillingen, men hans ihærdige og utrættelige forsøg på at slukke lyset via stikkontakten taler for sig selv. Han drømmer om mørket.

De fleste udtrykker deres længsler gennem sang, hvilket er en sand fornøjelse, da de alle tre, Karin Bang Heinemeier, Mette K. Madsen og Morten Brovn, udover at spille godt, også synger godt, både sammen og hvert for sig. For eksempel viser misbrugeren på scenen os en hel anden side af sig selv, da hun bryder ud i sang om en have så grøn. Det er både tragisk og underholdende at være vidne til så mange tilværelser, der bare går rundt og ”er”, alt imens de i virkeligheden drømmer om noget andet uden at tage et eneste skridt i den retning og væk fra deres nuværende tilværelse. Jeg får lyst til at råbe til dem. ”Så gør dog noget ved det!”
Både tungere og lettere om hjertet forlader jeg mørket og varmen hos Teater Får302 og bevæger mig ud i mørket og kulden udenfor med Birthe Kjærs” Sommer og sol” i ørerne, inspireret af den krøllede politiker fra aftenens forestilling. Der vil vel altid være noget, der kunne være bedre, og dette stykke fungerer som en kærlig, lille reminder om at vi ikke er alene om at drømme om noget andet i tilværelsen engang imellem.
Teater Hund & Co.
Teater Får302, Toldbodgade 6, 1253 København K
Spilleperiode: 30. november-21. december 2019
Set den 3. december 2019
Fotos: Natascha Rydvald
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Karin Bang Heinemeier, Mette K. Madsen og Morten Brovn
Dramatiker, forfatter: Petrea Søe og Julie Maj Jakobsen
Instruktør: Petrea Søe
Scenograf: Lisbeth Burian
Musikalsk arrangør: Niels Søren Hansen
Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech
Varighed: Ca. 1,5 time uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod