Anmeldelse: Penthesilea – Krig mellem kønnene, Det Kongelige Teater

Af Eva Gudmand og Line Rolighed

Indsmurt i blod, sved og jord kæmper trojanerne mod grækerne i forestillingen Penthesilea – krig mellem kønnene. Her kommer publikum sammen med skuespillerne på arbejde for at følge med i fortællingens mange krigeriske scener og dramatiske kærlighedskonflikter. I den klassiske myte om Penthesilea er der er i den grad skuret op for tempoet, hvor grænserne mellem kærlighed og krig konstant sættes på prøve.

Penthesilea er en tragisk fortælling om kærlighedens kraftfulde evne til at gøre blind, og til at skabe splittelse – ikke kun mellem kønnene, men også i sindet hos det enkelte menneske. Stykket er en tysk nyklassiker fra 1808 af Heinrich von Kleist og oversat af den danske digter Inger Christensen. Skuespillet er nu instrueret af den norske husinstruktør Sigrid Strøm Reibo.

Fortællingen er tidsløs i sin vinkel på kærlighedens væsen, men er måske særligt interessant for publikum interesseret i de græske sagn. Selve konflikten mellem kønnene, de græske soldater og amazonerne er dog interessant i sig selv tidsånden taget i betragtning, selvom det overvejende er kærlighedskampen mellem Penthesilea og Achilleus, der tager fokus. Det spændende bliver desuden, at der er byttet rundt på historien, hvormed kvinden fremstår stærkere, idet det nu er Penthesilea, der slår Achilleus ihjel og forelsker sig i ham.

Det er første gang Heinrich von Kleists sørgespil opsættes i professionelt dansk regi. Her er det instruktøren Sigrid Strøm Reinbo, der har bearbejdet originalen fra 1808. Fortællestilen er ret speciel, fordi stykket er skrevet i blankvers – altså vers uden strofeinddeling og uden rim, men med samme gennemgående rytme i ordene teksten igennem – lidt a la et Shakespeare-stykke. Denne form er beholdt i den moderne version, hvor skuespillerne skiftevis beskriver handlingsforløbene imellem dialogerne både hvad angår handlingsforløb der foregår på scenen og uden for scenen, hvilket er med en lidt blandet oplevelse til følge.

På trods af at skuespillerne gør, hvad de kan for at tale klart og tydeligt, kræver det meget af publikum, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få det hele med. For der er meget tale undervejs, og i længden bliver det en anelse tungt, at teksten følger samme rytme hele stykket igennem, og at en stor del af handlingsforløbet forgår i teksten fremfor på scenen.

Som tilskuer har man dertil en følelse af, at stykket samtidig foregår i stort set samme gear hele forestillingen igennem, og det går desværre ud over de mere intime scener. Skuespillets energi er højspændt hele stykket igennem, og det efterlader desværre ikke meget ro til fordybelse i de store følelser mellem Achilleus og Penthesilea i den samtidig ret voldsomme tekst.

Penthesilea, spillet af Johanne Louise Schmidt, spiller rollen meget dramatisk, hvilket ofte kan virke overdrevet og med vildskab. Denne vildskab hives ned af Achilleus, spillet af Morten Burian, som formår at skabe ro, hvilket virker som et godt modspil til Penthesilea. Vi vil desuden fremhæve Penthesileas veninde, Prothoe, spillet af Sicilia Gadborg Høegh, fordi hun er med til at skabe ro omkring alt dramaet. Hun er spændende kontrast til Penthesilea, hvor hun skaber ro og samtidig formår at styrke sin medskuespiller, Johanne Louise Schmidt, rigtigt flot.

Selvom stykkets omdrejningspunkt er kærlighedskonflikten mellem Penthesilea og Achilleus foregår der enormt meget andet i musik, scenografi, koreografi og kostumer som synes langt fra de græske sagns fortællinger. Scenografiens rå, moderne toner med metal, jord og tunge bokse sammensat med valget af sportstøj som kostumer og en elektronisk lydside er med til at flytte stykket ind i en nærmest futuristisk kontekst, men efterlader desværre ikke meget rum til overbevisende at skildre kærlighedshistorien. I sidste ende er effekten igen, at den bløde kontrast til den rå og brutale kærlighedsskildring savnes, og historien ender derfor med at fremstå en anelse ensidig og overdramatiseret.

Vi vil anbefale denne forestilling til alle, der har en interesse for den trojanske krig og det græske sagnunivers. Du vil uden tvivl få dig en oplevelse med hjem, og få nyt perspektiv på fortællingen om Penthesilea og Achilleus, der her kan opleves i et hæsblæsende tempo og med smæk på dramatikken.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

Spilleperiode: 28. november 2019-11. januar 2020

Set den 28. november 2019

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20192020/skuespil/penthesilea/

Medvirkende: Johanne Louise Schmidt, Sicilia Gadborg Høegh, Özlem Saglanmak, Fanny Louise Bernth, Tina Gylling Mortensen, Morten Burian, Patrick Baurichter, Kasper Leisner, Laus Høybye, Mathias Skov Rahbæk, Emil Assing Høyer (musiker)

Dramatiker: Heinrich von Kleist

Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo

Scenografi og kostumer: Jonas Fly

Lysdesign: Mårten K. Axelsson

Koreografi: Oleg Glushkov

Komponist: Emil Assing Høyer

Varighed: Ca. 1 time og 50 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Peter Pan, Folketeatret

Af Diana Marckmann   Er det lykken aldrig at blive voksen? Måske, og så ...

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Tivoli

Af Henriette Devantier   Tivoli byder igen i år indenfor til juleklassikeren balletten Nøddeknækkeren, ...

Anmeldelse: Et Juleeventyr, Eventyrteatret

Af Rose Himmelstrup Hansen Et rigtig juleeventyr er fantastisk, levende og lykkeligt. På Eventyrteatret ...

Anmeldelse: Verden er vores krop, SC3NE, Nationalmuseet

Af Maria Lisberg-Jonasson, gæsteanmelder   “En menneskelig tidsrejse, fra civilisationens fødsel til fremtidens drømmeagtige ...

Anmeldelse: Blixen, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier Som danskstuderende og litteratur- og balletentusiast havde jeg svært ved at ...

Anmeldelse: Porno, Teater Momentum

Af Anne Lottrup Sørensen   Teater Momentum emmer af porno. Der er også plads ...