Anmeldelse: Hjem, Porten (Copenhagen Opera Festival)

By: Kristina McClelland Jacobsen
On: 15. august 2023

Af Kristina McClelland Jacobsen

Folk krammer og tårerne triller ned ad kinderne, da de kommer ud fra det gamle Vridsløselille Statsfængsel efter uropførelsen af Hjem, som opsættes i forbindelse med Copenhagen Opera Festival.

Porten til fængslet låses op, man kommer ind i en grøn gård og hører stille nynnende stemmer. Publikum vandrer ind i flok langs fængslets kolde vægge og præludiet begynder: ”Jeg er her alene”.

Vandringsoperaen Hjem portrætterer ensomheden i dens mange skikkelser. Ensomheden i hverdagens travlhed, sammen med andre og alene. Tanker som selvbebrejdelse, identitet, familie, længsel og meget mere bliver belyst i løbet af forestillingen. Mod slutningen af operaen er der dog håb for at undslippe ensomheden og bevæge sig mod et fællesskab.

Den velskrevne libretto af Stine Rejnholdt er bygget på interviews af personer, som har haft ensomheden tæt på sig. Det kan mærkes i tekstens intensitet, ærlighed og sårbarhed. Man får næsten en følelse af selv at have ensomheden tæt på livet, når man hører teksten blive sunget. Nogle gange kunne man føle, at man observerede andre personers indre kaos, fordi man var så meget inde i deres tankegang. At librettoen er på dansk, gør operaen enormt nærværende.

Librettoen bliver akkompagneret af musik komponeret af Josephine Opsahl med instruktion fra Nullo Facchini, der sammen fanger ensomhedens forskellige udtryk i klange og dissonanser. De formår midt i den dystre stemning, også at få et succesfuldt komisk indspark. Noget af musikken er elektrisk og forudindspillet og afspilles bl.a. når man vandrer afsted, men midt i de mange klange og lyde sidder cellisten Andrew Power, der med sine lækre fraseringer giver dybde og en virkelighedsfølelse til operaen.

I begyndelsen af operaen træder man ind i midten af fængslet, hvor man som publikum sidder rundt om Steffen Bruun og 40 statister, der ligger på gulvet. Det er en stærk start, da Bruun begynder at synge og fylde fængslet med sin flotte dybe røst.

Nanna Bugge Rasmussen formår også at indfange ensomheden i sin sårbarhed og skrøbelige udførelse. Hendes store nærvær, bl.a. ved den intense øjenkontakt, udfordrer publikums grænser. De lyse toner lyder legende let, i Nina Bols Lundgren portrættering af ensomheden. Sang og skuespil er også i top hos tenoren Jens Christian Tvilum. De fire solister ligger vellykket stemme til ensomhedens mange udtryk.

Det gamle, kolde og mørke statsfængsel er et meget unikt sted at iscenesætte en opera. Scenografen, Sara Topsøe-Jensen, får i høj grad udnyttet dette. De forskellige rum bærer mange udtryk og følelser. Alt fra at være på museum til at observere det som man i gamle dage kaldte en sindssygeanstalt. Performeren Kamma Rosenbeck, der bl.a. klatrede i tremmerne, var med til at sætte denne stemning.

Der er ikke plads til så mange, hvilket betyder, at der nærmest er flere der optræder end der er af publikum. Dette er med til at gøre operaen mere intimt. Man får en følelse af at være en del af noget – især til sidst i forestillingen.

Fællesspisningen til slut er med til at binde en god sløjfe på hele oplevelsen. Der serveres god mad, og man kan købe øl hos det lille nye bryggeri Slowburn.

Den helt udsolgte vandringsopera var meget enestående, unik og vellykket. I flok formår de at aftabuisere ensomhed og sætte musik og ord på de mange følelser og tanker, der er forbundet med dette.

Copenhagen Opera Festival

Porten (det tidligere Vridsløse Statsfængsel), Fængselsvej 39, Albertslund

Spilleperiode: 14.-20. august 2023

Set den 14. august 2023

Foto: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: