Anmeldelse: Pinocchio, Tivoli (Eventyrteatret)
Af Christian Skovgaard Hansen
Årets eftersårsmusical Pinocchio fra Eventyrteatret er som titlen antyder, bygget over historien om Pinocchio. Historien er oprindeligt en italiensk børnebog fra 1883, men de fleste kender formentlig Walt Disneys tegnefilm fra 1940 af samme navn. Dukkemageren Gepetto laver en dukke, som han ønsker, skal blive en rigtig dreng. Dukken bliver levende, men han vil først blive en rigtig dreng, hvis han lærer at tale sandt og være næstekærlig.
Grundhistorien i årets musical følger den gamle historie om Pinocchio, men i årets version har den alligevel fået et nutidigt tvist. Historien er løftet frem i nutiden, måske endda på grænsen til fremtiden, hvor teknologien og AI har overtaget, så Pinocchio her bygges af computerdele fra Gepettos værksted. Det ser ud til at mislykkes, men lidt menneskelighed i form af en af Gepettos tårer vækker robotten til live.
Det bliver herefter en historie om overlevelse, om fakta contra løgne og ægte menneskelighed. Uden at afsløre for meget af handlingen må Pinocchio nu se, om han kan navigere i livet og i teknologiens verden, mens han samtidig må tage kampen op mod Ærlige Bente, som viser sig ikke at være så ærlig endda, men som i stedet viser sig at have mere onde og ikke mindst uærlige hensigter.
Eventyrteatret har i år haft et ”generationsskifte”, så Kim Ace Schjerlund har skrevet manuskriptet, mens han sammen med Jeff Ace Schjerlund har iscenesat og koreograferet. Stuart Goodstein har komponeret musikken.
Det virker til, at dramatikken i år har måttet vige lidt for de store dansenumre. Dansenumrene er bestemt flotte, og de er også med til at drive handlingen fremad, men det er alligevel som om, at de har overtaget lidt for meget. Det bliver lidt for meget festligt (danse)show i år, hvilket gør, at tempoet er højt, så handlingen bliver lidt fortravlet. Der er dog ingen tvivl om, at de store dansenumre er velkoreograferede og veludførte.
Men det betyder samtidig, at de kloge og dannende pointer i historien om Pinocchio glider lidt i baggrunden, så de bliver behandlet lidt for let. Det ville have været rart med lidt mere ro med poesi og eftertænksom. Pinocchio kan bestemt stadig sige os noget, og historien er ikke mindre relevant i dag end i 1883. Lidt mere sjæl og kløgtighed ville have klædt fortællingen. Vi er godt på vej, når talen falder på kunstig contra ægte intelligens, men det føles ikke helt til dørs. Det er ellers denne ægthed og dannelse, der gør os til hele, reelle mennesker, og som netop giver os (ægte!) liv.
Titelrollen som Pinocchio spilles overbevisende af Jens Dons Christensen, som både har en tilpas naivitet og sødme, men også vittig, kvik og modenhed, når kampen mod den ”onde” skal klares. Omkring ham spiller og danser en række dygtige ”Eventyr-børn” eventyrligt godt, og det er som altid imponerende, hvad de unge mennesker har lært.
Jonas Vestergaards computerscenografi og Christine Brinckers farvestrålende kostumer er lige så eventyrlige, så det visuelle sidder lige i skabet.
Husker Eventyrteatret næste år, at vi ikke alene skal gå fra Glassalen med en flot visuel oplevelse og med en god historie i bagagen, men også med en historie, som siger noget dybere og mere meningsfyldt, og som også har sine rolige stunder, er fremtiden sikret.
Eventyrteatret
Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Spilleperiode: 5.-20. oktober 2024
Set den 5. oktober 2024
Fotos: Thomas Hergaard
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://eventyrteatret.dk/pinocchio
Medvirkende: Børn og unge fra Eventyrteatrets Dramaskole
Manuskriptforfatter: Kim Ace Schjerlund
Komponist: Stuart Goodstein
Instruktion og koreografi: Kim Ace Schjerlund og Jeff Ace Schjerlund
Scenograf: Jonas Vestergaard
Kostumedesigner: Christine Brincker
Sanginstruktør: Lisa Tjalve
Lysdesigner og -afvikler: Peter Clausen
Lyddesigner og -afvikler: Steven Winther-Madsen
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod