Anmeldelse: Ronja Røverdatter, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen

Folketeatret har kastet sig over Astrid Lindgrens klassiker Ronja Røverdatter fra 1981, som handler om kærlighed, sammenhold, fællesskab, venskab, mod og ikke mindst om at finde sit eget fodfæste i Sebastians musicalversion fra 1991. Sebastian har både oversat og skrevet musik til forestillingen.

Bang! Det er en uvejrsnat over røverborgen, og under dette uvejr fødes Ronja – datter af røverkongen Mattis – alt imens deres borg, Mattisborgen, splittes i to af det voldsomme uvejr. Snart efter flytter en anden, rivaliserende røverbande ledet af Borka ind i den anden halvdel af borgen. Ronja møder her Birk Borkasøn, alt imens de to røverkonger slet ikke er gode venner.

Ronja er ikke tilpas i røverlivet. Sammen med Birk finder hun ud af, at de har en hel del til fælles, så de gør opgør sammen, inden de flytter ud i skoven, hvorefter både de og ikke mindst deres forældre finder sig selv, inden de flytter hjem igen på borgene. Fjendskabet må stoppes, hvilket ikke er helt nemt og ej heller helt ufarligt.

Mads M. Nielsen har denne gang stået for instruktion og bearbejdelse, hvilket ikke alle steder lykkes til fulde. Relationerne – eller måske rettere manglen på samme! – mellem den voksne og den unge generation rammes ikke altid helt skarpt, ligesom komikken måske fylder vel meget. Samtidig er forestillingen lang – formentlig særligt for det mindre publikum – og det ville ikke have gjort noget, hvis forestillingen havde været strammet lidt op. Man kan håbe, at det måske kommer, når forestillingen har spillet sig varm. Til gengæld er Lindgrens fornuft og mange emner til både hjerte og ikke mindst hjerne, hvor også de sværere emner får plads, stadig til stede.

Monica Isa Andersen leverer et skarpt portræt af titelfiguren. Hun viser os med overskud både Ronjas hjertevarme og følsomhed, men særligt også hendes eventyrlyst og store styrke, når hun viser os, at man absolut kan overleve og forandre verdenen, hvis man gør en indsats. Det er nemlig ikke altid, at de voksne har eller skal have ret! Birk Borkasøn spilles af den nyuddannede Sigurd Thomasen. Han er ikke lille af statur, og han har derved noget sværere ved at skulle spille en ung knægt. Hans spil er dog fint, når han både er lettere barnlig og forurettet, men også overset og utilpas. Deres samspil fungerer dog godt, og de synger begge to fremragende.

Mattisrøvernes ældste medlem Skaldeper spilles fornemt af Jakob Højlev Jørgensen. Han giver forestillingen noget alvor og livsklogskab, når han tager favntag med døden, som han nok undviger et par gange, men som vi alle ved, vil komme på et tidspunkt.

Rasmus Fruergaards røverkonge Mattis er først noget vredesfyldt, men han får noget af den samme fine alvor, når han synger om sit savn til datteren, og når han endelig overgiver sig, så Ronja kommer hjem – for en tid. Borka spillet af Ari Alexander er også først en vild og ilter røverkonge, men også han bliver klogere. Det er derfor lidt synd, at deres tvekamp bliver lidt for fjollet og slap stick-agtig. Her savnede jeg lidt mere substans, så konklusionen havde stået noget klarere.

De to mødre, Charlotte Guldberg som Ronjas mor, Lovis, og Linnéa Voss som Birks mor, Undis, er begge stærke kvinder, som besidder en råstyrke, når de lader moderkræfterne få frit løb, så de to røverkonger må indordne sig.

Nadia Nabil Korsbæks klippeliv og borgtårn er holdt naturligt i gråt, og scenografien kan fint ændres efter behov, uanset om vi er udenfor eller indenfor på borgen eller i skoven. Men selve skoven er lidt mere tam, og det giver noget mindre mening, at skovmoset nærmest er selvlysende, mens skovens overnaturlige kræfter, som Ronja og Birk møder, er mekaniske. Sebastians musik leveres live på scenen af en velspillende trio, og de leverer Sebastians musik med overskud og fornyet friskhed, som klæder musikken.

Denne version af Ronja Røverdatter er måske helt i top hele vejen igennem. Men det er en klassisk og elsket version, som de fleste (gen)kender. Lindgrens stærke fortælling, der stadig har noget på hjerte, og som kan gøre os klogere på både os selv, vores familierelationer og generationskløfter, holder stadig. Sammen med de fine skuespilpræstationer og den velspillende musikalske trio gør den, at vi alligevel går hjem fra en fin fortælling.

Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 7. november-22. december 2024

Herefter spiller forestillingen på turné rundt i landet i perioden 16. januar-17. marts 2025

Set den 7. november 2024

Fotos: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/ronja-roeverdatter

Medvirkende: Monica Isa Andersen, Sigurd Thomasen, Charlotte Guldberg,

Rasmus Fruergaard, Jakob Højlev Jørgensen, Ari Alexander, Linnea Voss,

Morten Christensen, Rasmus Kirkegaard Faartoft, Theresa Sølvsteen, Mathias Sprogøe Fletting, David Rousing, Michael Hasselflug (swing) og Annalouise Gomard (swing)

Efter Astrid Lindgrens bog af samme navn

Scenebearbejdelse: Annina Enckell

Oversættelse, sangtekster og musik: Sebastian

Instruktion og bearbejdelse: Mads M. Nielsen

Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk

Koreografi: Ernestine Ruiz

Kapelmester og arrangør: Lasse Schmidt

Kapelmester turné: Oliver Hasselflug

Musikere: Lasse Schmidt, Kristian Karottki, Andreas Hatholt

Varighed: Ca. 2 timer go 15 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod