Anmeldelse: TINA – The Tina Turner Musical, Falkoner Salen (LION Musicals)
Af Kirstine Harloff Birckner
Opvæksten i 1950’ernes Tennessee i en familie præget af vold og manglende kærlighed. Det skelsættende møde med musikeren Ike Turner, der både blev starten på en blændende sangkarriere og et voldeligt forhold, som endte i et selvmordsforsøg. Rejsen fra at træde ud af Ike Turners skygge til at slå igennem som soloartist og blive en af verdens største rockstjerner.
Tina Turners historie er stærk, inspirerende og gribende – og den fortjener at blive fortalt. Med Lion Musicals bag roret kan TINA – The Tina Turner Musical nu opleves i Danmark, og det er i den grad en af denne sæsons must see musicals.
TINA kommer igennem hele repertoiret af alle de velkendte hits som ”Proud Mary”, ”What’s Love Got To Do With It”, ”The Best” og ”We Don’t Need Another Hero”. Og det er også i opførelsen af de helt store hits med den fremragende sanger Iris Gold i spidsen som Tina Turner, at musicalen er allerbedst. Der er glitter, glamour og guf for ører og øjne til den helt store guldmedalje. Her beviser Lion Musicals, at de med det rette kreative team (her med Martin Lyngbo og Thomas Langkjær i spidsen) virkelig kan skabe musicalmagi.

Visuelt er TINA helt forrygende opsat, men med Benjamin La Cour som scenograf kan det næsten heller ikke gå galt. La Cour har i samarbejde med videodesigner Michael Balgavy og lysdesigner Ulrik Gad skabt et fantastisk flot univers, der både rummer det støvede Tennessee, 60’erne og 70’ernes R&B-miljø og det hippe London og New York. Sammen med Toniah Pedersens altid knivskarpe og energiske koreografi og Rikke Von Qualens historisk præcise kostumedesign, er det en visuelt tilfredsstillende oplevelse at overvære TINA.
Musicalen er i høj grad båret af de stærke musikalske præstationer, og her bærer Iris Gold hovedrollen som Tina Turner fantastisk flot. Hun står som den helt store stjerne på scenen, og hun formår at levere varen og synge blændende godt fra start til slut. Med de funklende kjoler og det store, vilde hår er ligheden mellem Gold og Turner slående, og man må sige, at der er tale om et særdeles godt match. Det er imponerende, hvordan Gold har arbejdet med at tilegne sig den helt rigtige hæse, vibrerende Tina Turner-lyd.

Castingen af Luc Boris André Kouadio som Ike Turner er også vellykket. Kouadios sans for at udtrykke sig gennem bevægelse efterlader indtryk på scenen – jeg husker flere af hans tidligere performances, blandt andet i ”Chicago” på Aarhus Teater og i ”Mary vs. Elizabeth I” på Betty Nansen. Det samme gælder i hans aktuelle rolle som Ike, hvor Kouadio visuelt og sangmæssigt leverer en overbevisende præstation som den dominerende bandleder og ægtemand. Dog oplevede jeg karakteren en smule karikeret, og jeg savnede at komme mere under huden på karakteren for at forstå den komplekse dynamik mellem Ike og Tina.
Hvis TINA skulle helt op på en topkarakter, skulle der arbejdes mere med nærheden i scenerne mellem numrene. Det var svært rigtigt at mærke karaktererne, og det gjorde, at dialogerne oplevedes flade sammenlignet med musiknumrenes power, svung og intensitet.

Det er der flere grunde til. Dels skal vi som publikum præsenteres for en hel livshistorie på 2,5 time. Det betyder, at der enkelte steder er lidt for store spring i handlingen, som bindes sammen af de mange musiknumre, der netop kendetegner jukebox-musicalen. Desuden bærer den præg af, at de medvirkende er udvalgt på baggrund af deres stærke musikalske og sangmæssige kvaliteter. En dybere tekst og et løft af skuespilniveauet, som dermed kunne give plads til at folde følelserne ud, ville klæde musicalen og få alle elementerne til at gå op i en højere enhed.

Den manglende nærhed kan dog også skyldes, at vi sad relativt langt tilbage i salen og kun havde skuespillernes replikker og gestik at vurdere karakterernes følelsesregister ud fra. Det tog desværre noget af helhedsindtrykket ikke at kunne se ensemblets ansigtsudtryk.
Overordnet er TINA en musikalsk og visuel toppræstation, og som publikum forlader man salen med opløftet energi og fornemmelsen af at have lært mennesket bag de store hits at kende. Særligt anden akt havde nerve – og så er afslutningen med fuld fart på fest og glamour så absolut værd at tage turen til Falkonersalen for.
Lion Musicals
Falkonersalen, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg
Spilleperiode: 29. august-27. september 2026 i Falkonersalen
Derefter på turné i hele landet fra 30. september-22. november 2026 (se spilletider og -steder på forestillingens hjemmeside)
Set den 27. august 2026
Fotos: Miklos Szabo, 2nd Unit og Ida Buss
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Iris Gold, Luc Boris André Kouadio, Karen Mukupa, Donna Cadogan, Jasmin Dahl, Lukas Toya, Christian Bergman, Silke Biranell, Morten Lützhøft, One Bailey m.fl.
Manuskript: Katori Hall i samarbejde med Kees Prins og Frank Ketelaar
Oversættelse: Trine Dansgaard
Iscenesættelse: Martin Lyngbo
Kreativ executive producent: Thomas Langkjær
Koreografi: Toniah Pedersen
Scenografi: Benjamin La Cour
Video-design: Michael Balgavy
Lysdesign: Ulrik Gad
Kostumedesign: Rikke Von Qualen
Paryk- og sminkedesign: Cecilie Sanko og Camilla Theodorsen
Lyddesign: Tim Høyer
Kapelmester: Mikkel Gomard
Lydeffektdesign: Marcus Aurelius Hjelmborg
Varighed: Ca. 2 timer og 25 minutter inklusive pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod


