Anmeldelse: Innocence, Det Kongelige Teater

By: Kristina McClelland Jacobsen
On: 19. oktober 2026

Af Kristina McClelland Jacobsen

Dirigenten ankommer, publikum klapper glade og forventningsfulde, men stemningen vender hurtigt, så snart orkesteret slår an. Dyster musik fra orkestergraven igangsættes, og man mærker hurtigt, at der er noget ubehageligt i vente. Innocence komponeret af Kaija Saariaho og med libretto af Sofi Oksanen på Operaen Store Scene er netop begyndt.

Tæppet løftes, og man ser unge skoleelever samle sig rundt om en bygning. På bygningen står der Convallaria (fransk for ”liljekonval”) – navnet på en smuk, velduftende urt, hvis smukke udseende kan snyde, da den er meget giftig. Skoleeleverne beskriver forskellige tilkommende vanskeligheder, men hvad der ligger bag, står endnu ikke klart.

Kontrasten står skarpt, da et glædeligt bryllup finder sted, hvor der skåles for det nye ægtepar, Stela og Tuomas. De ser lykkelige ud, og umiddelbart ligner det en glad og velfungerende familie. Men jo mere alkohol der kommer ind ved bordet, desto mærkeligere bliver stemningen. Gommens mor, Patricia, begynder at snakke om, at Tumoas’ bror stadig kan nå at komme med til brylluppet, men gommens far, Henrik, bliver hurtigt vred. Patricia insisterer: ”Hvad hvis Stela opdager det?”

Langsomt kommer flere og flere fortællinger frem, og det bliver tydeligere, at byens internationale skole har en uhyggelig fortid. Et skoleskyderi har fundet sted, og ti år senere hjemsøger det stadig byen og de mennesker, der var involveret i tragedien. Måske brylluppet alligevel ikke er så smukt, som det ser ud på overfladen, men snarere en giftig affære, når man kommer ind til kernen – ligesom urten, Convallaria.

Tereza er blevet kaldt ind som tjener til brylluppet i sidste øjeblik, fordi hendes kollega er blevet syg. Hun ved ikke, hvis bryllup hun skal betjene, men da det langsomt går op for hende, hvilken familie hun står over for, fyldes hun med angst, sorg og vrede. Aftenen eskalerer, og det hele ender i en voldsom konfrontation. Mon den naive brud finder ud af, hvilken familie hun har giftet sig ind i? Og er hendes nye ægtemand virkelig den person, som hun tror?

Da operaen slutter, sidder man tilbage som et paf publikum. Det er svært at fordøje, hvad man netop har oplevet. Kaija Saariahos og Sofi Oksanens opera er enormt velskrevet og tager fat på det komplekse emne – skoleskyderier. Musikken og librettoen gik op i en højere enhed og formåede i samspil med hinanden at belyse emnet på en enormt interessant måde.

Operaen formår at bringe mange nuancer frem i lyset gennem de forskellige perspektiver på det skete. Samtidig tydeliggør den, at det sjældent er enkelt at forstå, hvorfor masseskyderier finder sted. Det fungerer utrolig godt med de mange sprog, der indgår i operaen: engelsk, fransk, tjekkisk, rumænsk, finsk, svensk, tysk, spansk og græsk. Det vækker tanker om, at tragedier som denne ikke kun kan finde sted ét bestemt sted i verden, men er et internationalt fænomen – selvom skoleskyderier ofte forbindes med USA.

De mange sprog blev sunget og fortalt af et fantastisk cast bestående af både operasangere, skuespillere og en folkesanger. De forskellige klange spillede flot sammen og bidrog til operaens særlige stemning, hvor der var tænkt nøje over hver klang efter hver karakter.

Tjeneren, Tereza, blev sunget flot af Francine Vis, hvis karakterudvikling var opslugende at følge. Sofie Elkjær Jensen sang fantastisk i rollen som bruden Stela og formidlede overbevisende karakterens naive, men komplekse følelser. Magnus Vigilius formåede på flot vis at formidle balancen mellem den lykkelige nygifte og de hemmeligheder, der præger hans familie, i rollen som Tuomas. Helena Juntunen som Patricia og Johannes Weisser som Henrik udgjorde et umage par, hvis samspil fik den anspændte stemning til at gå højt. Erika Hammarberg, der fremførte traditionel finsk karjankutsuu, en kraftfuld kaldeteknik, var en helt særlig del af forestillingen. Med sin fine, lyse stemme trådte hun ind i karakteren på en næsten spøgelsesagtig måde.

Scenografien af Chloe Lamford ligner næsten et roterende dukkehus, hvor forskellige scener og karakterer udfolder sig. Langsomt forvandles restauranten, Convallaria, tilbage til den internationale skole, og pludselig står man midt i skoleskyderiet og genoplever det katastrofale scenarie sammen med karaktererne. Scenografien er imponerende i samspil med lysdesignet af James Farncombe. Sammen skaber de elegante sceneskift, hvor forskellige tider og steder flettes sammen.

Forestillingen er iscenesat af Simon Stone, som på overbevisende vis formidler det sårbare emne om traumer og psykiske lidelser. Han spiller på kontraster i tempo og sceneskift og fremhæver værkets modsætninger mellem skyld og uskyld, vrede og glæde samt angst og ro. Som publikum føler man sig næsten selv inddraget i tragedien.

Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Operakor formår i høj grad at sætte stemningen for den tragiske fortælling. Under musikalsk ledelse af Elena Schwarz og med Michael Schneider som korets dirigent på bagscenen bliver musikken både elegant og intens. De ekstreme dynamiske skift gør, at man som publikum sidder med en knude i maven. Musikken er med til at opbygge den ubehagelige stemning og holde spændingen gennem forestillingen.

Innocence er en forestilling præget af angst og ubehag, som efterlader publikum med kuldegysninger og knuder i maven. Operaen formår at formidle et komplekst og alvorligt emne, der giver stof til eftertanke. Gør dig selv den tjeneste at tage ind og opleve Innocence – det er en forestilling, du sent vil glemme.

Hvis du selv eller en, du kender, går med svære tanker og har brug for hjælp, kan du kontakte egen læge eller Psykiatrifonden (https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning). Har du akut brug for hjælp, så kontakt 1-1-2 eller 1818.

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Co-produktion og medbestilling i samarbejde med Festival d’Aix-en-Provence, Nationale Opera & Ballet i Amsterdam, Royal Opera House Covent Garden, Finlands Nationalopera og San Francisco Opera. I partnerskab med Metropolitan Opera.

Spilleperiode: 11. oktober – 6. november 2026

Set den 17. oktober 2026

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.kglteater.dk/opera/2627/innocence

Medvirkende: Francine Vis, Sofie Elkjær Jensen, Helena Juntunen, Magnus Vigilius, Johannes Weisser, Stephen Milling, Matilda Paulsson, Erika Hammarberg, My Johansson, Julie Hega, Rowan Kievits, Camilo Delgado Díaz og Marina Dumont Anastassiadou samt Det Kongelige Operakor

Komponist: Kaija Saariaho

Librettist: Sofi Oksanen

Instruktør: Simon Stone

Genopsætningsinstruktør: Sybille Wilson

Scenografi: Chloe Lamford

Lyddesign: Timo Kurkikangas

Kostumedesign: Mel Page

Lysdesign: James Farncombe

Koreografi: Arco Renz

Dirigent: Elena Schwarz (denne dag)

Orkester: Det Kongelige Kapel

Varighed: Ca. 1 time og 50 minutter uden pause