Anmeldelse: Den blinde passager, Aalborg Teater

Anmeldelse: Den blinde passager, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Den østrigske forfatter Maria Lazar (1895-1948) levede blandt andet i eksil i Danmark i 1930’erne. Man fandt i 2022 en række upublicerede tekster af hende, heriblandt teksten til ”Den blinde passager”, der nu omsættes til scenen på Aalborg Teater.

Et dansk fragtskib ligger for anker i en tysk havn. Vi er i 1938, og Hitler har taget magten i Tyskland. Kaptajn Petersen og hans besætning er snart på vej hjem mod trygheden i Danmark. Men de er ikke alene på båden – i bådens lastrum ligger nogen skjult. En hemmelighed afsløres. Den jødiske læge Fritz Hartmann er den blinde passager, der har sneget sig ombord på skibet i forsøget på at undgå nationalsocialismens forfølgelse ved at komme ud af Tyskland.

Dette bliver startskuddet til et intenst moraldrama, hvor vores etiske ansvar for vores medmennesker udfordres. For ikke alle på båden er lige begejstrede for, at Hartmann er på båden. Det skaber splittelse mellem besætningen, der udover kaptajn Petersen består af hans søn, den unge matros Carl, hans datter Nina og styrmanden Jørgen. Hvad gør man, når loven kolliderer med samvittigheden? Hvad vægter højest? Og hvem er man i sådan en situation? Hvor meget er man parat til at ofre i retfærdighedens navn? Ikke alt er i hvert fald, som det skal være, da skibet kommer tilbage, og skibets hustru og mor kommer på besøg, og afslutningen er ikke just munter.

Fritz Hartmanns dilemmaer viser os også, at historien kan sige os noget i dag og desværre er ganske nærværende. For hans eneste ”forbrydelse” er, at han er blevet født af jødiske forældre. Samtidig har han hverken pas eller papirer – og han har heller ikke længere noget hjem. Der er intet at vende hjem til – og selv hvis han ville ønske det, kan han ikke. Han vil for altid være ”den evige blinde passager”.

Ina-Miriam Rosenbaum har instrueret Den blinde passager med en nødvendig inderlig oprigtighed og nerve, så det er blevet til et stærkt flygtningedrama, hvor alle kan sætte sig ind i dilemmaerne og kampen for frihed. Den giver os samtidig et troværdigt portræt af de pinsler, som jøderne blev udsat for dengang – og desværre også nu.

Men helt balanceret er instruktionen desværre ikke. De små mellemspil, der flytter scenen, bliver ofte mere forstyrrende, end godt er, og de trækker al intensitet og følelse ud af forestillingen. Samtidig bliver fortællingen sine steder noget lang i fortællingen, og det langsomme tempo dræner lidt publikum, ligesom pausen ikke gør noget godt for fortællingen (men som nok er nødvendig for at få lidt luft). Jeg tror, at fortællingen ville have vundet og stået så meget stærkere, hvis den var sat som en mere komprimeret fortælling ud i ét.

Skuespillet fungerer til gengæld godt. Adam Schmidt spiller en intens og ærlig Fritz Hartmann. Vi forstår hans frygt og ikke mindst hans behov for at finde fred og frihed. Jørgen W. Larsens kaptajn Petersen er ædel og myndig, når han er nødt til at træffe de svære valg for ikke blot at bringe dem selv, men også den blinde passager i sikkerhed.

Hans søn spillet af Patrick A. Hansen og hans datter spillet af Anna Bruus Christensen leverer også fine portrætter. De er forskellige af sind. Han er stille og eftertænksomhed, mens hun har en ungdommelig naivitet og sødme, men begge har de en næstekærlighed, beslutsomhed og viljestyrke i deres portrætter, når det virkelig gælder. Anderledes vredladen, uvenlig og glat er William Halkens styrmand Jørgen, når han sætter egne behov foran samvittigheden og retfærdigheden. Han mener ikke, at vi skal blande os. Kathrine Høj Andersens hustru er (til næsten for) morsom, men heldigvis også nuanceret, og hun viser de følelser, som mange ”almindelige” mennesker nok sad med, når de ikke forstod grusomhederne og måtte stille spørgsmålet ”Hvorfor”?”

Signe Kroghs skibsscenografi dominerer scenen. Den er æstetisk smuk og gennemtænk og velfungerende til handlingen. Eneste lidt forstyrrende element er, hvor scenografien er lidt anderledes, så den giver os indryk af at være i skibets lastrum. Det er ikke helt så elegant løst, og overgangen tilbage oppe i skibet bliver lidt abrupt. Julius Dyhr Hansens lysdesign og Mads Stagis’ lyddesign hjælper med at sætte den rette stemning.

Den blinde passager har både spænding, eftertænksomhed og en genkendelse af de følelser og dilemmaer, som figurerne stod overfor, når vi lever i en verden, hvor der stadig er ufred og mennesker på flugt. Kan og skal man tage politisk ansvar? Kan og skal man tage medmenneskeligt ansvar? Og kan de to ansvarstyper egentlig skilles ad? Iscenesættelsen måtte derimod godt have været strammet lidt op. Det fine skuespil og den flotte scenografi opvejer dog dette.

Aalborg Teater, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 10. september-8. oktober 2026

Set den 8. oktober 2026

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://aalborgteater.dk/forestillinger/den-blinde-passager

Medvirkende: Jørgen W. Larsen, Anna Bruus Christensen, Patrick A. Hansen, Kathrine Høj Andersen, William Halken og Adam Schmidt

Forfatter: Maria Lazar

Instruktør: Ina-Miriam Rosenbaum

Scenograf: Signe Krogh

Lysdesigner: Julius Dyhr Hansen

Lyddesigner: Mads Stagis

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *