Anmeldelse: Fru Marie Grubbe – Maraton, Odense Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Marie Grubbe (ca. 1643-1718) var en dansk adelskvinde, hvis liv og skæbne var ganske usædvanligt. Hun var datter af Erik Grubbe til herregården Tjele. Efter to mere eller mindre lykkelige ægteskaber, først med kongens uægte søn og statholder i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløse, og derefter med adelsmanden og storbonden Palle Dyhre, tog hun ladefogeden Søren Møller som elsker. De to flakkede herefter rundt i landet, inden de slog sig ned ved Grønsund Færgested på Falster. Ikke alt i deres forhold var godt, men hun var her langt lykkeligere end som fornem adelskvinde.
Hun var en stærk og selvstændig kvinde, og hun insisterede på, at hun ville leve livet, som hun selv ønskede, også selvom det betød, at hun gik fra den ene, høje ende af den sociale rangstige til den anden, noget lave ende. Det er en fascinerende livshistorie, som beskriver en stolt og en stærk kvindeskæbne, der er, som kvinder dengang ikke var flest.
Hendes liv og skæbne er behandlet i flere forskellige forfatteres værker. Et af disse værker er J.P. Jacobsens roman ”Fru Marie Grubbe” (1876), som gav en historisk og psykologisk skildring af hende. På baggrund af denne roman har Dicte Houmøller dramatiseret forestillingen, Fru Marie Grubbe, til den lille scene Værkstedet. Forestillingen er i to dele, som enten kan opleves fordelt på to aftener eller som en maratonforestilling på ca. 5½ time inkl. to ”almindelige” pauser og en længere (spise)pause. Forestillingen er nok lang, men jeg vil alligevel anbefale, at man ser den som maratonforestilling, så man bliver bedst muligt i det spændende univers.
Dicte Houmøllers dramatisering skildrer hele Marie Grubbes liv og skæbne. Til en start er forestillingens første del noget lang tid om at løbe det hele i gang, hvorefter der heldigvis kommer mere gang i forestillingen. Allerbedst bliver den dog mod slutningen, når Marie Grubbe er blevet en ældre kvinde, der nu kigger tilbage på et langt liv, hvor ikke alt er gået som planlagt. Houmøller lader i første del os følge den unge Marie Grubbe og i anden del den ældre og mere modne Marie Grubbe. I begyndelsen og slutningen af forestillingen spejler de to sig i hinanden, og deres liv glider elegant og fortættet sammen.
Forestillingen vinder dog ikke ved at være en lang maratonforestilling. Dens to dele er noget ujævne i forhold til hinanden, og dramatisk er Marie Grubbes liv langt mere interessant på hendes ældre dage. Jeg tror, at den ville have stået langt stærkere og skarpere, hvis man i stedet havde skåret den til en længere to- eller måske tre-akters tekst.
Trods disse indvendinger lykkes det instruktør Anne Zacho Søgaard at få skabt en nogenlunde sammenhængende forestilling med et fint flow og ikke mindst med et glimrende ensemblespil, som sørger for, at alle karaktererne står skarpt.
Lisbeth Burian har skabt enkel, men alligevel effektfuld scenografi, som udnytter hele det relativt lille scenerum på Værkstedet. Hendes kostumer er flotte og tidstypisk, og sammen med scenografien, sætter den fortællingen i den rette tidsmæssige ramme. Eneste anke er de sorte sportssko, som virker noget malplacerede. Hvorfor nu det vælge dem, når resten af scenografi og kostumedesign passer tidsmæssigt til fortællingen?
Nanna Skaarup Voss spiller den unge og yngre Marie Grubbe, mens Natalí Vallespir Sand spiller den aldrende og ældre Marie Grubbe. De gør det begge to godt, og det er ikke Voss’ skyld, at der er mere drama, modenhed, passion og eftertænksomhed i Sands portræt af Grubbe, der til slut har accepteret og er afklaret med livets gang. Det skyldes nærmere Houmøllers tekst.
Udover de to kan vi opleve Mikkel Bay Mortensen, Viktor Pascoe Medom, Klaus T. Søndergaard, Lea Baastrup Rønne, Tine Gotthelf og Lars Simonsen i resten af forestillingens mange forskellige større og mindre biroller, der omgiver Marie Grubbe. De leverer alle fine præstationer, og de springer ubesværede ud og ind af de mange forskellige karakterer, som er ganske forskellige, og de agerer også fortællere, så vi hele tiden er med på, hvor vi er i historien. Deres ensemblepræstationer er ganske fremragende.
Fru Marie Grubbe er et spændende indblik ind i Marie Grubbes liv og skæbne, som ikke helt har gået efter en lige vej. Denne sceneversion er ikke uinteressant, og når først man er kommet igennem første akt af første del, får forestillingen endelig ordentlig fat i os, og den bliver kun bedre herfra. Det hele holdes sammen af de fine og nærværende skuespilpræstationer.
Odense Teater, Værkstedet, Jernbanegade 21, 5000 Odense C
Spilleperiode: 30. oktober-12. december 2026
Forestillingens to dele kan på udvalgte dage opleves over to dage
Set den 31. oktober 2026
Fotos: Emilia Therese
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.odenseteater.dk/forestillinger/fru-marie-grubbe-maraton
Medvirkende: Natalí Vallespir Sand, Nanna Skaarup Voss, Mikkel Bay Mortensen, Viktor Pascoe Medom, Klaus T. Søndergaard, Lea Baastrup Rønne, Tine Gotthelf og Lars Simonsen
Dramatiseret af: Dicte Houmøller efter romanen ”Fru Marie Grubbe” af J.P. Jacobsen
Instruktion: Anne Zacho Søgaard
Scenografi og kostumedesign: Lisbeth Burian
Lysdesign: Flora Brandt
Lyddesign: Kim Malmose
Koreografi: Rebekka Lund
Komponist: Mark Solborg
Stunt og intimcoach: Miriam Raagaard
Varighed: Ca. 5 timer og 30 minutter inkl. tre pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod