Anmeldelse: Juulunguaq – Den grønlandske polarforsker, Folketeatret (Teater freezeProductions og Naleraq Lights)

Anmeldelse: Juulunguaq – Den grønlandske polarforsker, Folketeatret (Teater freezeProductions og Naleraq Lights)

Af Minna Højholt

Juulunguaq – Den grønlandske polarforsker formidler historien om ”Danmark-Ekspeditionen” fra et grønlandsk perspektiv og med en varm, personlig vinkel.

Vi følger polarforskeren Jørgen Brønlund på hans livs sidste ekspedition. Under ledelse af Ludvig Mylius-Erichsen skulle holdet undersøge, hvorvidt Peary-Land i Nordøstgrønland var en ø eller en del af fastlandet, hvilket var afgørende for spørgsmålet om territorialt krav mellem Danmark og USA. Forestillingen har på den måde en ganske konkret og interessant aktualitet, men fokus er lagt på den menneskelige fortælling og på at fortælle historien med en grønlandsk stemme, hvilket giver forestillingen en særlig relevans.

Foto: Bolt Lamar

Jørgen Brønlund, spillet af Klaus Geisler, åbner forestillingen med en prolog, hvor han kort beretter om ekspeditionen og hjemrejsen, der går grueligt galt. Hans to kolleger omkommer, og Brønlund når frem til et tomt depot, hvor han tilbringer sine sidste stunder. Her dukker sanger og performer Kuka Fleischer op og bliver katalysator for, at Brønlund begynder at mindes. Han tænker tilbage på sin familie, sine venner, rejser og oplevelser, gennem en vekslen mellem sang, fortælling og små scener hvor de to performere sammen levendegør dele af Brønlunds liv.

Fra første færd etablerer Klaus Geisler en direkte øjenkontakt til publikum og nærheden mellem skuespillere og tilskuere er et bærende element. Forestillingen passer på den måde rigtig godt til Kvistens intime rum, og er en oplagt turnéforestilling til små scener, hvor det mellemmenneskelige møde er i centrum. Performernes nærvær i mødet med publikum var afgørende, og de formår at bevare en fokuseret intensitet gennem forestillingen, der ellers er i fare for at blive ensformig og gentagende i sin fortællestil.

Foto: Milla Willis

Jeg savnede generelt lidt variation og dynamik, ikke mindst i den fysiske iscenesættelse, der var meget bogstavelig og til tider lidt stillestående. Fortællingerne blev unødigt dobbeltfortalt gennem mimet gestik og fagter, og sangene føltes indimellem som pauser, hvor der ikke skete noget fysisk – hvilket var en skam, for sangene var både smukke og stemningsfulde og understøttede forestillingens emotionelle momenter.

Sangenes tekster er på grønlandsk (oversættelser kan læses i forestillingsprogrammet) og forestillingen skifter ofte mellem grønlandsk og dansk på smidig og velfungerende vis, der styrkede fornemmelsen af nærhed og opmærksomhed i salen. Vi forstod stykket i forskellige tempi, og for mig der kun forstod det danske, blev en anden form for lytten aktiveret eksempelvis under sangene, hvor stemme, følelse og sanselighed formede oplevelsen.

Klaus Geisler portrætterer Jørgen Brønlund med varme, humor og en umådeligt udtryksfuld mimik. Vi lærer den grønlandske polarforsker og hundeslædekusk at kende som en positiv og pligtopfyldende ung mand, der tager livet som det kommer. Med hans afslappede og joviale beskrivelser af både livet og ekspeditionerne, bliver skildringen af Danmarks kolonialisme og dens konsekvenser hverdagsagtig og subtil, uden at kritik er udeblivende. ”Måske var jeg ikke egnet til at være kateket, men det var den eneste uddannelse jeg kunne få,” siger han frimodigt og tilføjer at det var sjovt med dans om søndagen.

Foto: Milla Willis

I manuskriptet af Makka Kleist fornemmer man ekkoet af Brønlunds breve og dagbøger vakt til live. Teksten var lidt tung i sit format, men indblikket i Brønlunds liv er spændende fra start til slut, og inddragelsen (eller i hvert fald referencen) til historisk kildemateriale er velvalgt og giver én lyst til selv at gå på opdagelse i materialet. Dette greb bruges desuden til at udstille kolonialismens absurde og forskruede logikker på en måde, der giver tilskueren lov til at drage sine egne konklusioner, og hvor pointerne er tydelige uden at blive entydige.

Historieskrivning og historiefortælling løber som et grundlæggende spor bag forestillingens koncept, og Juulunguaq – Den grønlandske polarforsker tematiserer relevante spørgsmål om, hvilke fortællinger og ikke mindst hvilke perspektiver der bliver hørt. Forestillingen har et vigtigt projekt og formår at være informativ samtidig med at bevare en kerne af mellemmenneskeligt møde og personlig fortælling, der gør historien vedkommende og nær.

Teater freezeProductions og Naleraq Lights

Folketeatret, Kvisten, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: Forestillingen kommer på turné i den kommende sæson i både Danmark og Grønland

Set den 3. november 2026

Fotos: Milla Willis og Bolt Lamar

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://freezeproductions.dk/en/den-groenlandske-polarforsker

Medvirkende: Klaus Geisler, Kuka Fleischer

Sang og sangtekster: Kuka Fleischer

Dramatiker: Makka Kleist

Iscenesætter: Hanne Trap Friis

Scenografi og kustomer: Naja Rosing-Asvid

Lyddesigner: Anda Otto Schmidt (Andachan)

Lysdesigner: Naleraq Eugenius

Varighed: Ca. 1 time og 10 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *