Anmeldelse: Et dukkehjem, Vendsyssel Teater

Af Sofie Trige

Der var højt humør, og stemningen var god blandt publikum efter premieren på Vendsyssel Teater. Da en fyldt sal havde givet skuespillerne en velfortjent stående applaus, grinede og snakkede jeg med publikum rundt omkring mig. Min veninde, der ikke har set meget teater, udbrød: ”Fuck, det var godt”. Jeg havde ellers været lidt nervøs for at tage hende med ind til, hvad jeg fordomsfuldt havde tænkt kunne blive en tung og dyster klassiker på et egnsteater et sted i Nordjylland. Men mine fordomme blev gjort til skamme, og Vendsyssel Teater leverede uden tvivl varen!

Et dukkehjem er den norske dramatiker og forfatter Henrik Ibsens fortælling om Nora og Torvalds ægteskab. Stykket havde urpremiere i 1879. Alligevel sad jeg som 24-årig i 2019 og kunne genkende mig selv og mit eget forhold. Oven i købet i sådan en grad, at der nogle gange kneb lidt i maven, og mine tæer krummede. Når Torvald og Nora f.eks. undgår alvorlige emner via jokes, må jeg indrømme, at jeg tænkte, ”jeg kunne have gjort noget lignende”. Forhåbentlig fortæller dette ikke så meget om mig. Men i højere grad hvor relevant Ibsens klassiker stadig er, og hvor vellykket instruktør Kaspar Rostrup har fortolket og iscenesat denne.

Scenograf Stine Martinsen har valgt, at scenografien skal afspejle den tid, stykket er skrevet i. Det samme gør kostumerne. Dog med et enkelt og klart udtryk. Jeg var nervøs for, at dette ville blive for stift og tørt, men i Vendsyssel Teaters sal fungerer scenografien bestemt. Publikum sidder hele vejen rundt om scenen, hvor alle er tæt på skuespillerne. Dette har en intim effekt, hvor publikum føler, at de er en flue på væggen i Nora og Torvalds stue.

Vendsyssel Teater beskriver klassikeren som ”Ibsens kærlighedsdrama om at kende sig selv”. Noras udvikling er netop central. Hun indser, at hun må finde sig selv og lære at være sig selv. Jeg kan personligt ikke komme på et tema, der er mere relevant for et ungt publikum. Nora udvikler sig fra at lade andre tage ansvar for og styre hendes liv til selv at tage ansvar for og være den, der bestemmer i sit eget liv. Man kan samtidig sige, mange bruger et helt liv på at lære at sig selv at kende, og således har forestillingen en meget bred målgruppe.

Hertil var Et dukkehjem for mig en del af pensum i gymnasiet. Jeg kan varmt anbefale gymnasieklasser at gå ind og se opsætningen som supplering til undervisning. I den undervisning, jeg modtog, var der fokus på køn og kvindens frigørelse.

Kaspar Rostrup er et godt valg som instruktør, da han flot løfter opgaven og formår at vise en klassikers psykologiske kompleksitet og nuancer. Denne opsætning giver nemlig publikum tankestof til endnu mere. Til tanker om forhold, ægteskab, usunde dynamikker, løgne over andre og sig selv samt selvbedraget om, at det vidunderlige på mirakuløsvis pludselig sker.

Nora og Torvald lever udadtil i det perfekte hjem. På overfladen synes alt i deres liv som fryd og gammen, men under overfladen, uden for dukkehusets trygge rammer, lurer ulykken, der kommer til at skille dem ad.

Forestillingen bæres af et erfarent hold skuespillere, der tydeligt har god fornemmelse for stykket og deres rolles funktion heri. Alle gør det overbevisende, supplerer hinanden flot og deres meget velfungerende samspil medvirker til, at forestillingen får stor psykologisk kompleksitet.

Nora spilles af Sofie Topp-Duus. Personligt havde jeg forventet, at Nora ville blive spillet af en lidt ældre skuespiller. Men Sofie Topp-Duus formår bestemt at bringe mig på andre tanker. Hendes flotte præstation og gode forståelse for rollen er central for, at opsætningen lykkes så flot. Hun viser overbevisende den udvikling, Nora gennemgår, samt de mange nuancer og lag karakteren indeholder. Hun viser, hvorfor man kan tro, at Nora er ung og naiv, hvorfor Nora ikke har samme selvbillede, og hvordan Nora udvikler sig mod at blive mere voksen. Sofie Topp-Duus’ præstation er helt afgørende for, at jeg som ung kvinde kan identificere mig med stykket og genkende mig selv i det.

Nora og Torvalds relation er endnu et grundelement i forestillingen. Torvald spilles af Martin Hestbæk, hvor han og Sofie Topp-Duus sammen flot fremstiller de nuancer og dynamikker, der er i Torvald og Noras ægteskab. Der er fare for, at karakteren Torvald kan blive fremstillet stereotypiseret som den onde mand, der undertrykker Nora. Martin Hestbæk falder ikke i denne fælde og fremstiller Torvald som et helt menneske med både gode og egoistiske sider. Publikum forstår, at Torvald er et produkt af en tid, bestemte normer og et samfund, hvorfra han har sine forestillinger om et ægteskab, hvor Nora og han ikke er ligeværdige.

Kort sagt: jeg kan varmt anbefale forestillingen. Skynd dig ind og se den – der er ikke mange billetter tilbage!

Vendsyssel Teater, Store sal, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring

Spilleperiode: 20. februar-20. marts 2019

Set den 20. februar 2019

Fotos: Jacob Stage

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://vendsyssel-teater.dk/forestillinger/et-dukkehjem.aspx

Medvirkende: Sofie Topp-Duus, Martin Hestbæk, Preben Kristensen, Søren Hauch-Fausbøll, Jette Sophie Sievertsen, Susanne Heinrich og Nicolai Størup Gregersen

Dramatiker: Henrik Ibsen

Instruktør: Kaspar Rostrup

Oversættelse: Thomas Bredstorff

Scenograf: Stine Martinsen

Koreograf: Jeanette Binderup-Schultz

Musik- og lyddesign: Fuzzy

Lys: Anders Budolf Andersen

Dramaturg: Anne Middelboe Christensen

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod