Anmeldelse: Arendt – At se i mørke, Odense Teater (Off Off/Production og Odense Teater)

By: Naja Matzen
On: 4. september 2023

Af Naja Matzen

Det var ikke kun på scenen, at der var dramatik, da forestillingen Arendt – At se i mørke torsdag aften havde premiere på Odense Teater. I starten af andet akt måtte forestillingen afbrydes grundet lydproblemer, og mens dette blev bragt i orden, lød brandalarmen, så alle tilstedeværende måtte forlade bygningen. Efter 10-15 minutters tid blev alarmen dog afblæst og forestillingen kunne fortsætte. Der var ikke brand. Og heldigvis for det, for Arendt – At se i mørke er i sig selv en spændende og medrivende forestilling, der leverer rigelige dramatiske momenter.

Forestillingen handler om den jødiske filosof Hannah Arendt, som er kendt for sine teorier om totalitarisme og ondskab. Vi følger hendes liv, fra hun i 1930’erne flygter fra Tyskland grundet den stigende antisemitisme. Hendes tid i 1930’ernes Paris, hvor hun møder sin mand Heinrich Blücher. Deres videre flugt til New York i 1941, hvor de endelig slår sig ned. Hendes rejse til Jerusalem i 1961, hvor hun, udsendt af The New Yorker, skal dække retssagen mod nazisten Adolf Eichmann. Til hendes besøg i København i 1975, hvor hun modtager Sonningprisen.

Det er dog ikke en klassisk biografisk forestilling, som vi er vidne til. Dramatiker Rhea Leman fortæller ikke blot om Hannah Arendts liv, men inddrager også hendes filosofiske arbejde og teorier. Det medfører en spændende og anderledes fortælling, der er lige dele historisk, dramatisk og intellektuel. Således vises flot, hvordan Arendts egne oplevelser har skabt grobunden for hendes teoretiske arbejde.

Opbyggelsen af forestillingen følger heller ikke en klassisk lineær fortællestruktur. I stedet får vi en kreativ rammefortælling, hvor alt er muligt. Forestillingen foregår på et hotelværelse i København, hvor en aldrende Arendt kæmper med at skrive en takketale til modtagelsen af Sonningprisen. Her diskuterer hun med sin afdøde mand og andre skikkelser fra hendes fortid, og vi ser i fragmenter, de oplevelser hun har haft, og de tanker hun har gjort sig i løbet af sit liv.

På trods af de historiske begivenheder, som forestillingen fremlægger og de temaer, der kredses om, er forestillingen dog ikke en ekstraordinært tung forestilling. Anne Zacho Søgaard har heldigvis fået mange fine og sjove momenter med i sin iscenesættelse, som når vi første gange møder Adolf Eichmann i Arendts tanker, mens han sidder på toilettet på hendes hotelværelse. Dette er med til at give forestillingen et moderne twist, og giver publikum nogle momenter, hvor vi også kan more os.

Lisbeth Burians scenografi og kostumer er på ingen måde prangende, men understøtter fint fortællingen. Scenografien er simpel og ligner et hotelværelse, med en seng, siddeplads og et badeværelse, og både kostumer og rekvisitter er retvisende for tiden. Alt holdes i virkelighedstro neutrale brune og grå nuancer. Det er et rigtig godt virkemiddel, at have nogle skærme bagerst på scenen, hvorpå der vises sort-hvide billeder, videoer og tekster, som understøtter, hvad der sker, og hvor vi befinder os. På enkel vis hjælper det os med at finde rundt i den fragmenterede fortælling, men er også med til at skabe stemninger og minde os om, at dette er virkelige hændelser.

På scenen byder alle tre skuespillere ind med solide præstationer. Klaus T. Søndergaard leverer som Adolf Eichmann og flere mindre roller de fleste af aftenens store grin. Benjamin Kitter lægger ligeledes krop til flere forskellige roller og gør det med overbevisning. Men især hans portræt af Arendts mand Heinrich, gør indtryk og giver skarpt modspil til aftenens altdominerende hovedrolle. Som Hannah Arendt er Ina-Miriam Rosenbaum fantastisk dragende. Hun formår at skabe et menneske med mange facetter og rammer både ungdommens styrke og sensualitet, samt den ældre Arendts usikkerhed og eftertænksomhed.

Arendt – At se i mørke er et flot og medrivende stykke dramatik, der både underholder og giver stof til eftertanke. Det er en forestilling, der vil os noget. På trods af at hændelserne i forestillingen foregår for mere end 40 år siden, føles forestillingen stadig relevant. Vi oplever fortsat krige og andre uhyrlige handlinger, og således bliver Arendts tanker om, at vi skal være nuancerede og reflektere over vores liv og handlinger, et relevant indspark til vores moderne verden.

Samarbejde mellem Off Off/Produktion og Odense Teater

Odense Teater, Værkstedet, Jernbanegade 21, 5000 Odense C

Spilleperiode: 31. august-2 september og igen 20. september-10. oktober 2023

Spiller på Aveny-T på Frederiksberg den 5. september 2023-9. september 2023 samt på Teatret Gruppe 38 i Århus den 13. september 2023-16. september 2023

Set den 31. august 2023

Foto: Emilia Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.odenseteater.dk/oplevelser/forestillinger/2023-2024/arendt-at-se-i-morke/

Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard

Dramatiker: Rhea Leman
Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard

Scenografi, Video/foto og kostumedesign: Lisbeth Burian

Musik og lyddesgin: August Rosenbaum

Koreograf: Alma Toaspern

Lysdesign og videoteknik: Andreas Buhl

Afvikling og lyddesign: Ise Klysner Kjems

Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause