Anmeldelse: Blodbryllup, Det Kongelige Teater
Af Ida Spedtsberg
Blodbryllup, en ny helaftensballet på Gamle Scene, er et brag af en debut for solist og koreograf Eukene Sagues. Baseret på et gammelt skuespil af den spanske poet og dramatiker Federico García Lorca bringer Sagues stemmerne tilbage på kvindernes halvdel – også for dem i verdenen, der lige nu ikke har en.
I en dystopisk verden omvendes frie kvinder til mands-definerede kvinderoller for at undgå blodsudgydelser og kaos. Moderen, Hustruen og Bruden er centrale roller i en forestilling, hvor kampen mellem ”det man burde være” og ”det man virkelig er” brøler, og vigtige paralleller til krig og undertrykkelse i verden drages.
Vi møder den strenge Moder, som for alt i verden vil opretholde roller og orden. Vi møder den unge Hustru med barn, der kæmper for at blive set af sin mand Leonardo, der kun har øje for den unge Brud, som jo selvfølgelig skal giftes til anden side. Giftermålet er mildt sagt ikke en succes – og bruden ender med at flygte med fatale konsekvenser for både sig selv og andre til følge. Titlen afslører en del. Midt i det hele er Månen – en flygtig figur, som måske, måske ikke er roden til alt ondt.
Eukene Sagues har en fænomenal sans for dramatik og stemningsskift. Hun leverer især i første akt verdensklasse scener og formår at fuldende alt fra de ophidsende skænderier til en genial festscene med fine, ængstelige pas de deux’er og fest, farver og fulderikker. Genremæssigt befinder vi os i et herligt mix mellem klassisk ballet influeret af baskiske tramp, klap og knips fra Sagues eget hjemland og en snert af mere moderne dans, som især fylder anden akt.
Oven i denne episke fortælling af smerte og frihed, får vi glæden af enormt smuk scenografi og kostumer. Det er uden tvivl noget af det bedste, som jeg har set i balletten i år. En stor drejescene fyldt med vertikale reb danner ramme og senere går rebene igen i den fatale skovscene, hvor overgreb og til sidst død bliver resultatet. Kæmpe kadeau til scenograf Palle Steen Christensen og kostumier Louis Kynd. Også lysdesignet af Súni Joensen skal have en stor hånd.
Man kan godt se, at Eukene selv er danser og kender sine kolleger godt. Trinene glider naturligt, og Sagues’ trinsprog har godt fat i kompagniet. Denne aften danser Wilma Giglio en poetisk, dramatisk Brud, Emilie Palsgaard-Jensen som en fortvivlet og intens Hustru og Camilla Ruelykke Holst som en stoisk, fastvokset Moder. Alle udfylder de deres rolle med overbevisning. Også Tobias Praetorius som den mystiske måne med de dragende armbevægelser må fremhæves, ligesom Jimmy Coleman som skurken, Leonardo, formår at skabe had og ødelæggelse på sin egoistiske færd i balletten.
For mig taber forestillingen dog pusten mod enden. Anden akt indeholder knap så meget dans i den klassiske genre, og det er klart der, jeg ser Sagues’ talent. Samtidig får slutningen mig ikke helt i hus. Her frigøres de tre kvinder af Stemmen, smukt sunget af Rocío Bazán. En rolle, vi møder kort i starten,men som her virker noget forhastet, og som gør mig ærgerlig over, at kvinderne ikke får lov til at frigive sig selv. Måske skal det forstås i overført betydning, hvor det at sige fra eller ”speak up” for andre kan betyde deres redning? Jeg er i tvivl.
Men det fratager ikke Eukene Sagues for en ekstrem flot præstation med sin første helaftensballet. Publikum var med hele vejen, og hendes sans for spænding og historiefortælling får hende helt op i den store liga. Blodbryllup er en ballet for alle, der har brug for et frisk ballet pust kombineret med ekstravagant scenografi og en sjat samfundsrealisme. Jeg håber inderligt, at vi får lov til at se mere fra hendes hånd.
Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K
Spilleperiode: 9.-22. november 2024.
Set den 12. november 2024
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/ballet/blodbryllup
Medvirkende:
Denne aften: Camilla Ruelykke Holst, Tobias Praetorius, Wilma Giglio, Jimmy Coleman, Liam Redhead, Mads Blangstrup, Emilie Palsgaard-Jensen, Tara Schaufuss, Meirambek Nazargozhayev m.fl.
Andre aftener: Vitor De Menezes, Astrid Elbo, Alexander Stæger, Stephanie Chen Gundorph, Joscelyn Dolson, Ryan Tomash, Guilherme De Menezes m.fl.
Koreografi og iscenesættelse: Eukene Sagues
Manuskript og dramaturgi: Astrid Øye
Musik: Elena Abad, Federico Garcia Lorca, Manuel de Falla
Musikarrangement: Elena Abad, Mariano Abad Corral
Scenografi: Palle Steen Christensen
Kostumedesign: Louis Kynd
Lysdesign: Súni Joensen
Dirigent: Edo Frenkel
Stemmen: Rocío Bazán
Violinisten: Erik Danciu
Guitaristen: Allan Sjølin
Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod