Anmeldelse: De urørlige, Aarhus Teater (Folketeatret)

Anmeldelse: De urørlige, Aarhus Teater (Folketeatret)

Af Lea Hjort Thalund

Folketeatret har i denne sæson kastet sig over en af de helt store moderne klassiker i form af den rørende og komiske franske fortælling De urørlige, som bygger på den selvbiografiske roman ”Tu as changé ma vie” af Abdel Sellou. Forestillingen spiller først rundt i landet på turné, inden den vender ”hjem” til Folketeatret. I 2011 blev romanen filmatiseret af Oliver Nakache og Éric Toledano, og den tog verden med storm. Opgaven og ansvaret for forestillingen har ligget tungt på Folketeatrets skuldre grundet den allerede store kærlighed til filmen, som forestillingen bygger på.

Kort fortalt bygger fortællingen på mødet imellem mennesker, sociale klasser og omverdenens forventning om, at man altid opretholder normen. Aristokraten og rigmanden Philippe Pozzo di Borgo er i en alvorlig ulykke blevet lam fra halsen og ned, og han søger nu en ny personlig hjælper.

Driss, der er nyligt løsladt fra fængslet, er egentlig kun kommet forbi, for at få en underskrift på hans afslag, så han kan forblive på kontanthjælp. Philippe finder noget befriende over Driss afslappethed og vigtigst af alt, at Philippe ikke føler sig set på med medlidenhed. Trods protester fra nære venner, ansætter Philippe Driss som sin personlige hjælper og et uventet stærkt bånd vokser frem mellem to vidt forskellige mænd.

Forestillingens hovedroller bliver spillet af Preben Kristensen og Arian Kashef, henholdsvis som Philippe og Driss. Det er også deres samspil, dynamik og komiske timing, som bærer hele forestillingen fra start til slut. Kristensen demonstrerer tydeligt, hvorfor han er en af Danmarks største skuespillere. Selv som lam i en kørestol, når hans spillestil og mimik helt til bagerste række i salen. Selvom Kristensen, heldigvis, ikke er lam udenfor scenen, bliver man næsten overrasket over, at han kommer gående ind til fremkaldelsen efterfølgende.

Kashef er både hjertevarm, irriterende og til tider seriøs som Driss. Hans løse tilgang til livet er befriende, samtidig med at hans hjertevarme og omsorg for hans medmennesker skinner klart igennem. Han bliver gradvist bedre og mere troværdig, som forestillingen tager form og det er svært ikke at få en klump i halsen mod enden.

På scenen ses yderligere Amanda Radeljak, som Philippes personlige assistent Magalie og Driss lillesøster Mina m.m. Hendes stærkeste præstation var som Driss’ lillesøster, hvor hun ellers desværre havde en tendens til at virke en anelse overspillet og utroværdig. Troels Malling og Jester Riefensthal spiller alt fra den overprætentiøse gamle ven af Philippe, til gartnere og uduelige hjælpere. De skifter ubesværet imellem rollerne og lægger yderligere et komisk lag til fortællingen. Den nydelige, og lettere reserverede husholderske, Yvonne spilles udmærket af Jeanette Binderup-Schultz.

Selvom forestillingen er hjertevarm og bestemt har sine momenter, er det ikke alle steder, der fungerer optimalt. Scenografien, skabt af Camilla Bjørnvad, er kedelig og uden yderligere varme eller overraskelser. De ensfarvede vægge i mørke toner, skaber en trist nuance til forestillingen og den konstante brug af tæpper til scene- og lokationsskift bliver trættende i længden.

Valget med de bratte sceneskift, som giver, det hovedsageligt ældre, publikum muligheden for at klappe ved hvert skifte, trækker forestillingens tempo gevaldigt ned, og det giver sine steder forestillingen lidt et præg af en collage af forskellige billeder frem for en sammenhængende fortælling. En mere glidende og måske lettere tilpasset iscenesættelse, ville have klædt forestillingen. Forestillingens udformning kunne derfor have trængt til lidt nytænkning af forestillings instruktør og dramatiker Kim Bjarke.

Når alt dette er sagt, har Folketeatret skabt en fin lille forestilling. Den rummer både hjertevarme, følelser og vigtige temaer om venskab og at holde fast i hvad der, måske utraditionelt, giver en livsglæde. Selvom det er svært at efterfølge så stor en succes som Nakache og Toledanos De urørlige, er Folketeatret sluppet fint afsted med det i deres udgave, som nok skal røre publikum rundt i landet.

Folketeatret

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: Turné rundt i landet i perioden 10. oktober-14. december 2024

Forestillingen spiller derefter på Folketeatret, Store Scene i perioden 29. marts-4. maj 2025

Set den 22. oktober 2024

Fotos: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/de-uroerlige

Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Jeanette Binderup-Schultz, Troels Malling/Jacob Weble, Jesper Riefensthal og Amanda Radeljak

”De urørlige” (”Intouchables”) bygger på den selvbiografiske roman ”Tu as changé ma vie” af Abdel Sellou

Filmmanuskript: Olivier Nakache og Éric Toledano

Dramatisering og instruktion: Kim Bjarke

Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad

Koreografisk assistance: Jeanette Binderup-Schultz

Varighed: Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *