Anmeldelse: Den gerrige, Odd Fellow Palæets Have (Grønnegårds Teatret)

Anmeldelse: Den gerrige, Odd Fellow Palæets Have (Grønnegårds Teatret)

Af Christian Skovgaard Hansen

Sommer er lig med teater under åben himmel. Traditionen tro sætter Grønnegårds Teatret, der nu spiller i Odd Fellow Palæets Have, en af de gamle klassiske komedier op, og i år er turen kommet til Molières Den gerrige fra 1668.

Hovedpersonen er den hovedrige og gerrige Harpagon, der kun har én lyst i livet: Penge. Hans eneste mål med livet er at forøge og beskytte sin formue, og han tror, at alle andre kun er ude efter hans penge. Pengene er hele hans liv, og alle omkring ham lider under denne gerrighed. Uanset om det er hans tjenestefolk, hans heste eller hans børn, Èlise og Cleante, må de mangle.

Harpagon har lagt planer på både egne og børnenes vegne, således alle kan blive gift bedst muligt – økonomisk forstås – bort. Men de to unge har hver især forelsket sig i andre, og de vil absolut ikke tvangsgiftes bor, så de kæmper for deres frihed og deres egen kærlighed. Alt imens forsvinder Harpagons æske med de mange penge fra sit skjulested i haven…

Udover disse penge- og kærlighedskvaler er ikke alle dem, som de giver sig ud for at være. Forviklingerne afsløres dog til sidst, og et skibbrud og en forsvunden familie, der er skilt ad spiller en stor rolle i fortællingen. Alt ender naturligvis godt til sidst, om end det sker lidt vel hurtigt i forhold til hele optakten. Alle får det, som de ønsker det, mens Harpagon selv ikke forandrer sig, og hans penge overlever.

Historien er morsom, og den stadig noget på hjerte. Den er en påmindelse om, at penge ikke er alt, om at kærligheden hverken kan eller skal tæmmes, og om at ikke nødvendigvis er sådan, som det ser ud ved første øjekast. Verden er derfor ikke så let at gå til endda. Dét er den heller ikke i dag.

Madeleine Røn Juul har iscenesat forestillingen, som desværre er lidt ujævn. Den starter svært ud, men når den først er kommet i omdrejninger, og når forviklingerne går derudad bliver det heldigvis godt, og latteren kan få frit løb. Juul har heldigvis et fantastisk godt skuespillerhold at gøre godt med, og hun får det bedste ud af dem alle, så de trækker heldigvis det hele op. De leverer alle fine og tilpas karikerede karakterer, der med stor kraft og ynde leverer fine portrætter. Teksten i Jesper Kjærs oversættelse ligger godt i munden på dem alle, og det hele leveres med overskud.

Allerbedst er Karen-Lise Mynster som Harpagon. Hun folder sig totalt ud, og hun leverer et rigt (!) portræt af den gamle gnier, der kun vil have det, som han selv ønsker. Hun er både vittig og forrykt, og hun gør Harpagon tilpas modbydelig og utiltalende. Alle Harpagons facetter skildres forbilledlig, og hendes mimik er guld værd, uanset om han (hun) tror, at alt flasker sig, til kærligheden (til penge naturligvis!) eller til desperationen, når pengene er væk. Hendes portræt alene er en god grund til at se forestillingen.

Fremhæves må også Tine Gylling Mortensen som den kløgtige ægteskabsmægler Frosine. Hun driver fornemt komedien frem, og de store latterudbrud kommer, når hun tromler frem og udtrykker sig på noget, der til nød kan være italiensk, og når hun snører Harpagon. De to stærke kvinders forskelligartede portrætter er nærmest hele turen i haven værd.

De unge gør det også ganske glimrende. Andrea Øst Birkkjær giver en livlig og bestemt Èlise, og Jeppe Ellegaard Marling er både smart og fandenivoldsk, men alligevel også følsom som Cleante. Joachim Kubel og Nanna Skaarup Voss som henholdsvis Valere og Mariane, de to søskendes kærligheder, er velspillede. De fire giver alle et fint modspil til den gamle stivstikker Harpagon. Resten af persongalleriet spilles også glimrende og veloplagt af Jesper Hyldegaard, Peter Flyvholm, Jacob Weble og Steen Stig Lommer.

Lige så rig skuespillet er, lige så fattig er Gøje Rostrups scenografi desværre. Den er enkel og ensartet, grænsende til det kedelige, og grå, og den efterlader desværre ikke mange udfoldelsesmuligheder. Til gengæld er hendes farverige kostumer ganske fine.

Molières Den gerrige er ikke den stærkeste komedie med de store pointer, men den kan stadig sige os noget i dag, selvom den har mange år på bagen. Særligt det fine skuespil holder denne version oppe, så den trods sine mangler stadig er både tankevækkende og seværdig. En lidt mere vild og aktiv opsætning, der bringer fortællingen op til i dag, ville have klædt den, og Grønnegårds Teatret har tidligere vist os, at de netop mestrer dette. Men tag trygt en jakke og et tæppe under armen og smut ind i Odd Fellow Palæets Have, hvor komediens latter stadig ruller.

Grønnegårds Teatret

Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28, 1260 København K

Spilleperiode: 28. juni-26. august 2023

Set den 3. juli 2023

Fotos: Bjarne Stæhr

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://groennegaard.dk/forestillinger/den-gerrige

Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Tina Gylling Mortensen, Jesper Hyldegaard, Peter Flyvholm, Nanna Skaarup Voss, Andrea Øst Birkkjær, Jeppe Ellegaard Marling, Joachim Kubel, Jacob Weble og Steen Stig Lommer

Af: Molière

Iscenesætter: Madeleine Røn Juul

Scenograf og kostumer: Gøje Rostrup

Koreografi: Esa Alanne

Oversættelse: Jesper Kjær

Varighed: Ca. 1 time og 35 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *