Anmeldelse: Verdensballetten 2023, Sølyst (Verdensballetten)

Anmeldelse: Verdensballetten 2023, Sølyst (Verdensballetten)

Af Ida Spedtsberg

I en saftig grøn sandwich mellem det susende hav og det mondæne, hvidmalede Sølyst ligger en nyfejet dansescene under de grønne trækroner. Her skydes ballet-odyséen, Verdensballetten, traditionen tro i gang med en premiere på ved den gamle skydebane i Klampenborg. Som regel foregår det på en smuk, dansk sommerdag, som de fås bedst. Denne dag har det stået ned i stænger i 8 timer. Og selvom det klarer op, er det med gummistøvler og regnslag, at mange danskere søger mod en grønne plæne. Regnvejr eller ikke regnvejr – Verdensballetten skal opleves.

15-års jubilæum fejrer den finkulturelle forestilling, der i løbet af aftenens 2 timer byder på ballet, sang og musik. Som sædvanlig har Verdensballetten et stærkt samarbejde med absolutte verdensstjerner, og vi har derfor til aften fornøjelsen af solodanserne Steven McRae, Reece Clarke og Yasmine Naghdi fra Royal Ballet i London, balletkendis Xander Parish, der for nyligt forlod Mariinsky Balletten i Sankt Petersborg til fordel for Den Norske Nationalballet, det ukrainske kæmpetalent Iana Salenko og hendes mand Kammertänzer Marian Walter – begge fra Statsballetten i Berlin – samt vores egen solist Astrid Elbo fra Det Kongelige Teater.

En enorm lang liste af titler og kompagnier, som burde være rigelig overtalelse til at købe en billet, hvis man er bare den mindste smule interesseret i ballet. For Verdensballetten er ikke en elitær lukket klub for mennesker nord før København. Tværtimod er den en unik mulighed for at få de bedste smagsprøver på ballet. Som en slags Michelin tastingmenu, hvor en masse små retter giver dig en større oplevelse.

Og så til de små retter. På aftenens program er der overraskende nok en masse nye værker. Faktisk hele 5 værker. Og vi lægger for land med en sød lille appetizer ”Back to the Barre” af Verdensballettens kunstneriske leder Steven McRae, hvor Yasmine og Xander suppleret af en humoristisk indre monolog dansede en luftig pas de deux med humor og knivskarp teknik. Det er ret tydeligt, at her har vi fat i så gode dansere, at de kan tillade sig at have det sjovt uden at bekymre sig om at misse en balance eller falde ud af en pirouette. En god måde at få publikum med fra starten.

Første del bød også på hvid svane pas de deux’en fra Svanesøen danset af Astrid Elbo og Reece Clark. Et stykke, der efterhånden er blevet en tradition på den scene, og hvor Astrid og Reece udviste et fint samarbejde, og hvor især Reec’s stabilitet og ro smittede af på Astrids udtryksfulde og let-skælvende svanefigur.

De to højdepunkter var dog nyskabte ”Les Adieux” koreograferet af Eric Gauthier til Iana og Marian som en hyldest til de mange ofre i krigen i Ukraine. ”Farveller” kan titlen oversættes til. Og vi holder vejret mens et elskende par siger farvel først, da manden drager i krig, og igen da han mister livet. Til en stryger-udgave af Metallicas ”Nothing Else Matters” bliver vi alle mindet om, at der er større katastrofer i denne verden en regnvejr på en sommerdag og mudder på hvide sneaks. Vi føler livet lige det ekstra lige der, og stykket er et af de bedste denne aften. Bravo!

En anden form for bravo til det andet højdepunkt ”Czardas” – en dynamisk step-solo kreeret af Steven McRae til sig selv. Steven er en gudsbenådet entertainer, og skoene slår næsten gniser på scenen, når han stepper, slider, drejer og suser rundt på scenen i et crescendo af et mesterværk. Jeg har set stykket før, men det gør det bestemt ikke dårligere anden gang, og publikum går tilfreds på pause efter at have sendt et ekstra stort bifald mod scenen.

Efter pausen er vi tilbage med klassisk Petipa-koreografi, ”Rosenadagioen” fra Tornerose – en tricky pas de deux, hvor unge Tornerose bejles af hele fire flotte mænd i en række af svære balancer, pirouetter og promenader. Et bravour-stykke, som Iana Salenko fløj igennem nærmest uden at blinke.

Her følger også 3 nye stykker. Den lyriske solo ”Sonnet Dance” koreograferet af anerkendte Gemma Bond til Astrid Elbo. Et fint forsøg på at fremhæve Astrid skuespiller-talent i en blanding af tale og dans, som dog desværre bliver en smule ufokuseret for mig, og som også saboteres af en mikrofon, der nægter at blive, hvor den skal.

Vi får også præsenteret ”Vulfpeck” af Joshua Junker. En funky, stilistisk duet for Reece og Xander, der med gode vibes groover derud af iført sportstøj og en helt-nede-på-jorden-attitude. Og så afsluttes aftenen med endnu en Steven McRae komposition. ”Grand Pas de Quatre” er et bravour-nummer for to par, hvor vi får alt det, vi har drømt om. Lækre drejninger og flotte løft blandes med hans kendetegnende humor og ubesværede trinsprog. Og så sendes der igen kæmpe bifald mod scenen.

Men det er jo ikke kun dansen, der betyder noget i Verdensballetten. Aftenens musikalske program var lige så vigtigt og bød på både musik for klaver og violin, duet og arier. Den melodiske sopran Sofie Elkjær Jensen sang med stor overbevisning og indlevelse blandt andet klassikerne ”Si, mi chiamano Mimi” fra operaen ”La Bohème” og ”Ah, je ris de me voir” fra ”Faust”.

På toppen var også verdensklassemusikerne Niklas Walentin, violin, og Alexander McKenzie, klaver. Sammen eller hver for sig akkompagnerede de en stor del af aftenens indslag, og de stod også for et af aftenens tryllemomenter med en overjordisk fremførelse af Debussys ”Clair de Lune”.

Der er noget helt specielt ved Verdensballetten. I en 2-timers kunstnerisk lomme går verden omkring i stå, sommeraftenen synes uendelig, følelserne forstærkes, og dans og musik går op i en højere enhed.

Verdensballetten

Sølyst, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg 

Spilleperiode: På turne i Danmark og Tyskland fra 12. juli-3. august 2023

Set den 12. juli 2023

Fotos: Jesper Grønnemark – Verdensballetten

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende:

Konferencier og tenor: Jens-Christian Wandt

Sopran: Sofie Elkjær Jensen

Dansere: Steven McRae, Iana Salenko, Reece Clarke, Yasmine Naghdi, Xander Parish, Anna Rose O’ Sullivan, Marian Walter og Astrid Elbo

Klaver: Alexander McKenzie

Violin: Niklas Walentin

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *