Anmeldelse: Natasja, Det Kongelige Teater (Lion Musicals i samarbejde med Clemens og Live Nation)
Af Christian Skovgaard Hansen
Operaens Store Scene plejer at være fyldt med klassisk musik og opera. Sådan er det ikke denne gang, hvor Lion Musicals i samarbejde med Clemens og Live Nation gæster scenen med musikforestillingen Natasja. Her er det et yngre publikum, der dominerer publikum, og salen emmer af drinks, hede rap- og reggaerytmer og måske et gram ”fjolletobak” eller to…
Omdrejningspunktet er sangeren og DJ’en Natasja, som forestillingen hylder. Vi følger hendes alt for korte liv gennem de første optrædener som teenager, over livet med hestene og som jockey, hvor hun blandt andet vandt et hestevæddeløb i Sudan, skuffelserne i mødet med pladeselskaberne – som jo nok ved, hvordan et hit skal være… – forholdet til hendes danske mor og sudanske far, racismen og til de store hits, der kom i midten af 2000’erne, og de få succesrige år herefter, inden hun som kun 32 årig døde i 2007 i en trafikulykke på Jamaica.
Forestillingen er en musikforestilling, som placerer sig et eller andet sted mellem musicalen og skuespillet. Det er da også musikken, der er – heldigvis – er i højsædet, og det som holder forestillingen sammen. Vi får en række af Natasjas egne hits, og det er gennem dem, at taget på Operaen løfter sig. Vi mærker Natasjas levende tekster, som på en og samme tid er skrevet vedkommende, heftigt og personligt, og samtidigt også skarpt og med et par politiske svirp.
Når holdet synger Natasjas egne, er hele salen med, og der skabes en berusende teaterfest, hvor stemningen nærmest bliver elektrisk, og hvor publikum i den grad er med. Det er hér, at forestillingen virkelig kommer til sin ret, og hvor vi mærker Natasja kamp mod racisme og for succes med sin musik.
Clemens har skrevet manuskriptet og supplerende musik, der begge dele fortæller og dramatiserer Natasjas liv. Manuskriptet er relativt banalt, og de fortæller os desværre ikke meget mere end det, som vi ved i forvejen. Det ville have klædt forestillingen både at hylde, men også give os et mere dybt portræt af personen Natasja. Det værste er dog replikkerne. Lige så magiske Natasjas egne sangtekster er, lige så flade, fantasiløse og visse steder nærmest tåkrummende er manuskriptet, som endda er skrevet på vers. Det bibringer desværre ikke noget godt til forestillingen, og det kvæler næsten Natasjas kamp og tekster, som står som diametrale modsætninger.
De tre meget forskellige – både af statur, fremtoning og stemme – unge kvinder Cisilia Ismailova, Feven Geles og Roberta Hilarius Riechhardt portrætter ens klædt skiftevist Natasja og hendes veninder. De har alle tre den rette power, så de viser os Natasjas mange facetter, og det er deres portrætter – og ikke manuskriptet – der giver os portrættet af en ung kvinde, der er både sårbar, men også sej og stædig. Jeg kan dog alligevel ikke helt gennemskue den større idé med at lade Natasja blive spillet af tre forskellige personer. De tre suppleres vildt af de fire mandlige dansere Luc Boris André Kouadio, Ibrahim Ukash Flensborg Madsen, Oliver G. Zohore Bergstedt og Suad Demirovic, der brillerer i Toniah Pedersens forrygende og tempofyldte koreografi.
Trine Appel leverer et reflekteret portræt af Natasjas mor i nummeret ” Jeg kan se det for mig”, og Caroline Hendersons stemme brager ud til os. Men i deres øvrige portrætter hæmmes både de to og Pharfar af et persongalleri, som er noget endimensionelt og stereotype, og som derfor ikke rigtig byder nogen dybere karakterer eller modspil.
Den erfarne instruktør Nikolaj Cederholm har fået det bedste ud det, som han har stået med, og han har skabt en ganske fin forestilling i nogenlunde balance. Det hele foregår i Benjamin La Cours scenografi og videodesign, som skaber nogle flotte scenebilleder, som gennem forestillingen indbyder til eftertænksomhed, et vildt ridt i Sudan og ikke mindst en nærmest psykedelisk fest.
Natasja er overordnet en fin, men også – for at sig det pænt – noget ujævn hyldest til sangeren og DJ’en af samme navn. Idéen fejler bestemt ikke noget, men den bliver aldrig rigtig gennemført. Når musikken spiller, og vi får Natasjas egne hits, er det en fest, hvorimod dramatiseringen af hendes liv lader meget tilbage at ønske. Holdet på scenen og selve ”indpakningen” leverer egentlig ganske fine præstationer, men de kæmper desværre mod det svage manuskript. Men når vi får hendes egne hits, skabes der en nærmest magisk og intens stemning, hvor publikum har en fest og rejser sig og synger med under afslutningsnumrene, og hvor Natasjas egen musik kommer ud over scenekanten. Hendes musik lever heldigvis stadig.
Til slut kunne man have et fromt ønske om, at det yngre publikum, som nu har oplevet Natasja i Operaen også vil komme tilbage i salen til en opera…
Lion Musicals i samarbejde med Clemens og Live Nation
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 13. juli-3. august 2023
Set den 13. juli 2023
Fotos: Morten Rygaard
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Cisilia Ismailova, Feven Geles, Roberta Hilarius Riechhardt, Caroline Henderson og Trine Appel
Dansere: Luc Boris André Kouadio, Ibrahim Ukash Flensborg Madsen, Oliver G. Zohore Bergstedt og Suad Demirovic
Musik og sangtekster: Natasja Saad, Pharfar, Saqib Hassan, Rasmus Seebach, Nicolai Seebach, Rune RK, Volmers World, Kenneth Bager, Clemens Le Telling m.fl.
Manuskript og idé: Clemens Le Telling
Instruktør: Nikolaj Cederholm
Koreograf: Toniah Pedersen
Kapelmester: Pharfar
Scenografi og videodesign: Benjamin La Cour
Supplerende kompositioner, musikproduktion og musikalske arrangementer: Thomas Volmer Schultz
Kostumedesign: Rikke von Qualen
Executiv producent: Thomas Langkjær
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod