Anmeldelse: Kattegatforbindelsen, Teatret Svalegangen

By: Thormod S. Kamban
On: 8. maj 2026

Af Thormod S. Kamban

Allerede tilbage i 1990’erne, ikke længe efter etableringen af Storebæltsbroen, begyndte granskninger gå på om Kattegatforbindelsen skulle være det næste store projekt. Lige siden har debatten været nede i skuffen og oppe på bordet flere gange igen. I de sidste par år har debatten atter gået på, om der skulle etableres en bro hen over Samsø, der ville kunne forbinde Danmark fra Aarhus til København på en endnu hurtigere og effektiv måde. Dette har Teatret Svalegangen, med direktør og kunstnerisk leder Per Smedegaard i instruktørstolen, nu taget under behandling.

Fortællingen udspiller sig på naturskønne Samsø, og vi introduceres for de mange karakterer, der hver især har deres eget præg på fortællingen: Transportminister Eva Jakobsen der jo ikke mener at man altid skal tvivle på fremskridtet, og som gerne rådes af sin rådgiver, til hvordan hun skal fremstå mest troværdig. Den glade naturelsker, der lytter til fuglesang, nyder lyset og det rige dyreliv, og som der vækkes af de store følelser. Den konventionelle landmand, med produktion af køer og ikke grise, der har arvet sit landbrug fra faren og har lagt hele sit liv i stedet, og som nu skal opkøbes for ikke at ligge der, hvor broen skal være. De unge elskende der mødes (hun idealisten, han bare totalt vild med hende), og må kaste sig ud i en strejke, hvor de lænker sig fast, for at stå op for naturen og forhindre unødigt mere klimasvineri.

Alle skal de være en del af det store folkemøde i ”Sambiosen”, hvor politikeren er kommet for at snakke, men hvor både naturelskeren, landmanden Henning og aktivisterne nok skal gøre det svært for hende. Men er ministeren så jernhård og stålsat, som hun synes, eller kan naturen rokke ved noget i hende? Kan en landmand ikke være fremsynet og have medmenneskelig forståelse for en aktivist med våde fødder?

Der er linet op til flere sammenstød imellem de mange karakterer, der udgør forskellige poler, men måske i sidste ende ikke er så forskellige når det kommer til stykket?

Der bruges i hvert fald lang tid af første akt på at etablere disse personer, og hvordan vi skal opfatte dem. Skønt forestillingen faktisk prøver på at nuancere portrætterne, kommer de heller ikke helt uden om flosklerne på f.eks. politikeren der vil bruge sit personlige liv, som gods til sin tale, for at overbevise folk, eller den nørdede naturelsker der er lidt forsagt og genert i det.

Men der bliver også plads til landmanden, der faktisk forstår udviklingen og mange af de mennesker han møder, men ikke desto mindre ender med at være et offer for det nogle ville kalde ”udviklingen”. Han portrætteres stille og lunefuldt af Anders Jul Fristrup, der uden tvivl er en af skuespillerne der har mest at arbejde med.

Det vil jeg ikke omvendt sige, at Maja Juhlin har med den noget stereotype politikertype, der vist er tegnet lidt i Mette Frederiksens billede, med både håret, Frederiksen-habit (der dog er i blå og ikke rød), stiletterne og vist nok noget med nogle makrelmadder. Uanfægtet er Juhlin klart den af skuespillerne, der brænder mest igennem, har mest fysik på og kommer mest ud over scenen.

Den resterende del af holdet synes hverken at have det helt gode materiale at arbejde med eller energien at lægge i det. Generelt synes der blandt skuespillerne at herske en tendens til, at de underspiller, og det gør ikke så meget godt for stykket. I sidste ende noget iscenesætteren skulle have været opmærksom på.

End ikke Søren Ryge, som de har fået overtalt til at være fortællerstemme, vejer op for noget. Det bliver på et tøhø-niveau, når han med sin vanlige, rolige klang kommenterer handlingens gang undervejs, samtidig med at han helt meta-agtigt skal skændes med figurerne undervejs, pga. hans udsagn. Det forekommer hult og ligegyldigt.

Men det egentlige problem ved forestillingen, tror jeg, skal tilskrives, dels teksten af Thomas Markmann (der har set mere kronede dage med ellers ufattelig fede tekster som bl.a. Brøl og Død over eliten), dels instruktøren og dels stykkets varighed.

Teksten får belyst en masse forskellige standpunkter, og den arbejder egentlig også godt med at mennesker er flerdimensionelle og ikke kun kan have én retning på tilværelsen. Desværre er der langt imellem snapsene, og de steder, hvor teksten så fungerer (som f.eks. til det her folkemøde), fylder samlet set for lidt. Satiresovsen skulle have haft en gang meljævning. Den bliver aldrig tyk nok, det bliver aldrig for alvor sjovt nok og det dramatiske synes ofte heller ikke alvorligt nok. Per Smedegaard er måske ikke lykkedes med at finde potentiale i teksten, og der skulle nok være blevet skåret noget overflødigt fedt fra, en masse tekst havde været en god start, samt taget et klarere og mere stiliseret valg i iscenesættelsen.

Gumpetungt går første akt uden de store armbevægelser, anden akt giver en anelse mere plads til lavmælt latter og lidt resonans, men det er en synd og skam, at de ikke helt kommer i mål med forestillingen, for ideen er sådan set god og også relevant i denne tid, tilmed er det et relevant take på en essentiel samfundsdebat om vækst og fornyelse overfor miljø og klima.

”Hvis ikke broen kommer, tror I så populationen på øen ser lovende ud om 20 år, når folk må til fastlandet, for at tage uddannelse eller arbejdspladserne flytter til de store byer?”, påpeger en kommunalarbejder overfor kæresteparret, der har lænket sig fast foran Hennings hus og landmandssted. Og sådan er der faktisk så mange gode vinkler, der trods alt får lov at pible frem i fortællingen alligevel. Som naturnørden får fremstammet på et tidspunkt: ”Vi er så dårlige til at være uenige”.

Det er da også det splittede billede Kattegatforbindelsen vil efterlade hos os. En idé om at vi egentlig har alle de gode forudsætninger, for at være uenige i et land som vores. Men bruger vi det konstruktivt, eller lader vi det blot stå til?

Teatret Svalegangen, Store Sal, Rosenkrantzgade 21, 8000 Århus C

Spilleperiode: 2.-30. maj 2026

Set den: 5. maj 2026

Fotos: Creative Zoo, Montgomery

Lyst til at vide mere? Køb billetter her:

https://www.svalegangen.dk/forestillinger/egne-forestillinger/2025-2026/kattegatforbindelsen

Medvirkende: Anders Jul Fristrup Andersen, Maja Juhlin, Rasmus Arved Monrad, Miranda Godvil, Kaja Kamuk og Bue Wandahl

Fortællerstemme: Søren Ryge

Tekst: Thomas Markmann

Instruktion: Per Smedegaard

Scenograf: Eilev Skinnarmo

Lysdesign: Henrik Sloth