Anmeldelse: Spillemand på en tagryg, Aalborg Teater
Af Tanja Bech Hansen
Spillemand på en tagryg på Aalborg Teater er en varm, levende og eftertænksom forestilling, der formår at balancere det muntre med det dybt alvorlige. Musicalen følger mælkemanden Tevye og hans jødiske familie i landsbyen Anatevka i Ukraine omkring 1905, hvor livet er styret af gamle traditioner og faste roller. Men verden omkring dem er i forandring.
Tevyes døtre begynder at ønske sig kærlighed frem for arrangerede ægteskaber, og samtidig vokser presset fra det russiske styre, som truer landsbyens eksistens. Forestillingen handler derfor både om familie, tro og fællesskab – og om den svære balance mellem at holde fast i sine rødder og acceptere, at tiderne ændrer sig. Publikum føres ind i et samfund præget af fattigdom og ydre pres, men også af en ukuelig livsglæde.
Forestillingen kredser om, hvordan et folk holder fast i håbet og glæden, selv når livet er trangt og fremtiden usikker. Det er netop denne dobbelthed, der gør forestillingen så rørende; på én gang humoristisk og hjerteskærende.
Hovedpersonen Tevye, spillet med stor varme og nærvær af Morgens Rex, bliver forestillingens følelsesmæssige anker. Hans refleksion over tilværelsen rammer essensen af stykket, når han siger: ”Vi forsøger at klemme en lille melodi ud uden at falde ned og brække nakken.” Det er både poetisk og brutalt ærligt – og indkapsler den skrøbelige balance, karaktererne lever i.
Forestillingen skildrer et traditionsbundet samfund, der står over for forandringer, de ikke kan undgå. Det gælder både i det nære familieliv, hvor Tevye må håndtere sine døtres kærlighedsvalg, som udfordrer gamle normer, og i det større perspektiv, hvor den russiske zar og hans styre truer deres eksistens. Konflikten mellem tradition og fornyelse bliver aldrig sort-hvid, men fremstilles med nuancer, der gør karakterernes valg forståelige og menneskelige.
Under Martin Lyngbos iscenesættelse bliver Anatevka ikke blot et historisk sted, men et levende fællesskab, publikum får lov til at træde ind i. Hverdagslivet foldes ud i små, intime scener, hvor vi oplever kvinder, der vasker tøj, og familier, der samles til shabbat. Disse øjeblikke skaber en autentisk ro og giver plads til fordybelse i karakterernes livsvilkår. Det er netop i disse stille scener, at forestillingen for alvor får tyngde.
Skuespillet er gennemgående stærkt. Ensemblet leverer præstationer med en indlevelse, der gør det muligt at spejle sig i hver enkelt karakter – uanset om det er gennem deres håb, tvivl eller længsel. Der er en fin balance mellem det individuelle og det kollektive, hvor hver rolle bidrager til helheden uden at overskygge de andre.
En særlig bemærkelsesværdig del af opsætningen er orkestret. Det er for det meste placeret bag scenen, men træder periodevist frem og bliver en aktiv del af scenebilledet. Denne bevægelse mellem det skjulte og det synlige skaber en dynamik, der understreger musikkens rolle som både bagtæppe og drivkraft. At alle instrumenter er akustiske, er et bevidst valg, der forstærker fornemmelsen af at være ført tilbage i tiden. Lydbilledet føles organisk og jordnært – som om det vokser ud af selve landsbyen.
Scenografien af Rikke Juellund er både enkel og effektfuld. Et stort, rundt spejl hænger over scenen, let tiltet, så publikum kan ane mosaikgulvet i refleksionen. Det giver en visuel dybde og en næsten drømmeagtig kvalitet til rummet. Samtidig kan gulvet rotere, hvilket åbner for nye bevægelsesmønstre og sceniske overgange, der holder forestillingen levende og i konstant udvikling.
Kostumerne bidrager i høj grad til autenticiteten. De fremstår realistiske og tro mod perioden, hvilket understøtter fortællingen om hårdtarbejdende ukrainske jøder i begyndelsen af det 20. århundrede. Stoffernes slid, farvernes afdæmpede toner og det funktionelle snit er med til at forankre karaktererne i deres virkelighed.
Alt i alt er Spillemand på en tagryg en stærk og bevægende forestilling, der formår at gøre en historisk fortælling nærværende og relevant. Den minder os om, at selv i modgang kan mennesket finde styrke i fællesskab, tradition og – ikke mindst – i evnen til at ”klemme en lille melodi ud” af livet.
Aalborg Teater, Store scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg
Spilleperiode: 2. maj-6. juni 2026
Set den 5. maj 2026
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Mogens Rex, Nanna Buhl Andresen, Anna Bruus Christensen, Amalie Drud Abildgaard, Julie Bunimowicz, Patrick A. Hansen, Østen Borre Simonsen, Adam Schmidt, Marie Knudsen Fogh, Jørgen W. Larsen, Simon Fichman, Kathrine Lemmeke, Frederik Espenhein, Steffen Berenthz Eriksen og Marius Bruno
Manuskript: Joseph Stein
Baseret på fortællinger af Sholem Aleichem med særlig tilladelse fra Arnold Perl
Instruktør: Martin Lyngbo
Scenograf og kostumedesigner: Rikke Juellund
Koreograf: Peter Friis
Kapelmester: Anders Ortman
Lyddesigner: Kristian Berg
Lysdesigner: Kasper Daugberg
Musik: Jerry Bock
Sangtekster: Sheldon Harnick
Original iscenesættelse og koreografi: Jerome Robbins
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod