Anmeldelse: Djinn, Blaagaard Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 6. december 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Elias Sadaqs digtsamling ”Djinn” udkom i 2024 på forlaget Gyldendal. Sadaq er både muslim og queer, og ”Djinn” er hans personlige fortælling om at være både muslim og queer. Hans digtsamling er nu opsat på Blaagaard Teater i instruktør Sargun Oshans skarpe iscenesættelse.

Hovedpersonen Zakarias i Djinn er opvokset i et religiøst hjem i Brabrand. Faren holder stærkt på troen, så 11 årige Zakarias’ nysgerrighed udskammes og straffes. I hjemmet bor også hans farmor Aminah, der er mere rummelig, og som lærer ham brygge kærlighedsbesværgelser. En dag forelsker Zakarias sig i imamens søn, Younes. Det fører til sammenstød med hans far, så han bliver udstødt af sin familie og sit trossamfund. De mener, at han er besat af en ond ånd, en djinn, der må uddrives.

Zakarias flygter derfor til København i håb om at finde sig selv og slutte fred med den djinn, der hjemsøger ham. Spørgsmålet er, om han kan finde sig selv sammen med troen, og om han kan forsones med familien og trossamfundet. Vi oplever Zakaris’ vej gennem rejsen til at finde fodfæste i en verden som queer muslim – og vi oplever den styrkeprøve, det er at bevare troen, når omverden vender én ryggen. De to, meget forskellige, verdenen mødes.

En dag ringer faren dog. Det er ikke nødvendigvis for en forsoning, men noget er sket derhjemme, så Zakarias rejser hjem. De gamle sår er dog ikke helet, og livets konsekvenser gør, at Zakarias må træffe sine egne valg.

Kevan Nirwan Soliman spiller rollen som Zakarias til perfektion. Han er i starten både drenget og måske lettere naiv, inden han fascinerende fanger forelskelsens glæde – men også sorger. Forelskelsen afløses desværre hurtigt af mørket og det forpinte, når djinn’en skal uddrives, samtidig med at han prøver at gøre oprør og at finde sig selv. Soliman kommer elegant igennem hele følelsesregistret. Samtidig lægger han krop til faren, mens vi hører hans stemme på kassettebånd.

Samtidig møder danseren Adtab Asghar Gondal, som måske, måske ikke er den djinn, der har besat Zakarias. Derudover lægger han med en vis mystik, lidenskab og følelse glimrende krop til fortællingens øvrige karakterer.

Sargun Oshanas iscenesættelse er både skarp og lydhør. Det er både en fortællingen om at leve som ikke bare en, men to minoriteter, og om at være menneske i det hele taget, så de er en universel fortælling om forståelse. Kan vi selv se vores indre dæmoner i øjnene, og hvor er vores egne rødder og virkelighed? Det er at være queer og at være muslim er indpakningen, men indeni ligger kampen om at blive accepteret og at turde være sig selv.

Skulle der være en lille indvending, ville det være, at det ikke havde gjort noget, at det hele var strammet lidt op – særligt i københavner-delen, hvor vi tidligt har forstået pointen.

Lina Hashims scenografi har forandret teaterrummet totalt på Blaagaard Teater. Stolerækkerne på tribunen er afløst af tæpper på gulvet, hvor vi sidder tæt. Hele scenerummet inddrages, så der spilles på forskellige podier og ganske tæt på en – i hvert fald lige indtil Zakarias rejser væk og til København. Her kommer det hele lidt mere på afstand, når han gæster de københavnske klubber. Jacobe Suissas lyddesign og Thora Eriksens lysdesign hjælper fornemt til at skabe de rette stemninger.

Djinn taler til os alle. Den tager os på en rejse gennem det, der måske til en start virker fremmed for os, men snart viser det sig, at vi har mere til fælles med det, som vi oplever, end vi umiddelbart troede. Den rummer nærværende og aktuelle emner, som fortsætter ud af teatersalens mørke.

Blaagaard Teater, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 15. november-15. december 2025

Set den 2. december 2025

Fotos: Karoline Liberkind

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://blaagaardteater.dk/program/djinn

Medvirkende: Kevan Nirwan Soliman og Aftab Asghar Gondal

Dramatiker: Elias Sadaq

Instruktør: Sargun Oshana

Scenografi: Lina Hashim

Lyddesign: Jacobe Suissa

Lysdesign: Thora Eriksen