Anmeldelse: Drengen der ville være vægtløs, Folketeatret

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 18. oktober 2018

Af Christian Skovgaard Hansen

”Vi æder, vi skider og så dør vi!” Sådan sammenfatter Renés bedste ven Theis livet. Men er det nu så enkelt? Nej – heldigvis ikke!

Drengen der ville være vægtløs, der havde urpremiere på Aalborg Teater i 2017 med Ena Spottag i hovedrollen som René, er skrevet af dramatiker Thomas Markmann, som i 2015 vandt en Reumert for Årets Dramatiker. Nu opsætter Folketeatret også forestillingen i en ny version, som både spiller ”hjemme” i Nørregade og på turné i hele landet.

Forestillingen er en hverdagskomedie om håb og drømme – og om hvordan man får disse drømme til at gå i opfyldelse. Omdrejningspunktet er den buttede og lidt nørdede 19 årige dreng René. Hans far er lige død, og hans mor lider af migræne og har måske lidt mere ondt af sig selv end nødvendigt, så René bliver boende hjemme, selvom han egentlig havde fået tilbudt et værelse ude i byen. Han er i lære som smed, men han drømmer i virkeligheden om at blive noget helt andet. Han er fascineret af universet og astronomi, og han drømmer om en dag at komme ud i rummet.

Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der forstår eller støtter René. Han er nemlig ikke som nogen som helst anden, som han kender. Ikke engang hans bedste ven Theis forstår ham rigtigt. Theis har helt andre planer… Han vil være byens hashpusher og tjene mange, men lyssky penge, og den plan mener han, at René skal hjælpe med – ikke mindst med lidt startkapital. Men René har i stedet brugt pengene på en stjernekikkert! Hans bedste veninde, Winnie, ser ham mest af alt som en stor bamset ven. Og dog! Når alt kommer til alt, drømmer hun også; hun opgiver sin læreplads som frisør for at blive popsanger.

Drengen der ville være vægtløs er velskrevet og helstøbt ny dansk dramatik, som Geir Sveaass har sat historien på scenen, så komik og alvor går fornemt op i en højere enhed.

Scenografien af Marianne Nilsson er simpel, nærmest klinisk, men alligevel meget alsidig, og gråt i gråt, så man virkelig føler, at man er landet i 1980’ernes provinsmiljø. Tilsat kostumer i bedste 80’er-stil er det visuelle i top.

De fem skuespillere leverer alle en fantastisk indsats. Alles præstationer er på intet tidspunkt forceret, men i stedet ægte og naturlige. Samtidigt er det dejligt at se, at man har turdet satse på tre nye skuespillere: Nicolai Jørgensen, Mads Reuther og Mette Klakstein Wiberg. Det bliver spændende at følge de tre på de danske scener i fremtiden!

Nicolai Jørgensen giver os en blændende præstation i hovedrollen som René. Han leverer en nærværende og ærlig figur, som rummer alle facetterne – og på de rigtige tidspunkter. Han kan både være sød, sårbar og kejtet over vred til ikke mindst viljefast og klar til ”kamp” til slut. Han rører noget i os, så vi kun kan holde ham, og mon ikke at de fleste også kan se en snert af sig i ham; se hvordan man (måske) har forsømt drømmen.

Mads Reuther som vennen Theis og Mette Klakstein Wiberg som veninden Winnie leverer kan der ikke sættes en finger på. De bliver aldrig karikerede. Reuther er en sjov og tempofyldt ven, som alligevel under overfladen har en sårbarhed, som ikke rigtig kan (vil) komme frem. Wiberg er troværdig som den lidt blanke pige, men som heldgivis rummer meget mere, når hun bliver udfordret eller irriteret, så hun får lov at springe ud.

Både Mette Horn som Renés mor og Lars Bom som Renés arbejdskollega ”Russeren” bevarer komikken uden, at det kammer over, men de giver os også den underliggende tragedie i deres roller. Efterhånden, som fortællingen skrider frem, bliver det tydeligt, at dé også har haft drømme; men drømme, som de desværre ikke har forfulgt.

Selvom Drengen der ville være vægtløs er en komedie med en relativt enkel historie, kan den meget mere end blot være humoristisk og overfladisk, og selvom historien er henlagt til en grå, dansk provinsby i 1980’er, kan den også sige os noget i nutiden, da emnerne, drømmene, altid vil være der. Under humoren og den grå provinsby ligger samtidig en række vigtige, universelle pointer, som er værd at tage med sig ud af teatersalen og ud i livet – også i dag! Både unge og voksne kan få noget at tænke over efter at have set forestillingen.

Tag et valg og tro på det. Forfølg og udlev drømmen!

Folketeatret, Hippodromen, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 16.-20. oktober og 6.-15. november 2018

Derudover på turné rundt i landet i perioderne 4.-13. oktober, 22. oktober-1. november og 18.-21. november 2018 (se turnéliste i linket nedenfor)

Set den 16. oktober 2018

Fotos: Thomas Petri

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.folketeatret.dk/shows/drengen-der-ville-vaere-vaegtloes/

Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Mette Horn, Lars Bom, Mads Reuther og Mette Klakstein Wiberg

Dramatiker: Thomas Markmann

Instruktion: Geir Sveaass

Scenografi: Marianne Nilsson