Anmeldelse: Ensemble, c’est tout!, Teater Nordkraft
Af Christian Skovgaard Hansen
Sammen eller hver for sig – det er spørgsmålet. Fire forskellige mennesker med vildt forskellige baggrunde møder hinanden, og fælles for dem alle fire er, at de har mødt modgang og svigt i livet. Det er fire mennesker, som man ikke lige tror vil passe sammen, men det ender de alligevel med at gøre.
Philibert er en aristokrat og historiker, som dog er hæmmet af sin nervøse stammen, så han i stedet sælger postkort, og han bor i familiens store lejlighed midt i Paris. Oppe under loftet bor den anorektiske pige Camilla, der er kunstner, men som i stedet arbejder som rengøringshjælp. Philiberts logerende Franck er en talentfuld kok, der arbejder som lavtrangerende kok på en stor restaurant, og han er lidt en lømmel, der er vred på livet. Francks bedstemor småforvirrede Paulette bor på et plejehjem efter, at hun har måttet opgive at bo alene i sit hus på landet med den smukke have.
De fire mennesker finder sammen i et bofællesskab i Philiberts lejlighed. Det starter ikke nemt, men efterhånden, som tiden går, opdager de, at de kan noget sammen. Opgivenhed og modgang erstattes nu af venskab og kærlighed på kryds og tværs. Ifølge teatret har titlen dobbeltbetydning på fransk, hvor den både kan betyde resignation og en kærlighedserklæring, og som teatret selv siger, så udspiller historien i det spændingsfelt.
Denne skæbnefortælling er omdrejningspunktet i den franske forfatters Anna Gavaldas feel good-roman, Ensemble, c’est tout!, fra 2004, og bogen er filmatiseret i 2007. Maria Kjærgaard-Sunesen har omsat roman til teaterscenen, og Teater Nordkrafts teaterleder Minna Johannesson og hun har iscenesat. Den har dermed fået et klassisk Nordkraft’sk touch, hvor tempo, gakkerier og farverighed fylder meget i komedien, men Kjærgaard-Sunesen og Johannesson har gudskelov samtidig givet plads til de eftertænksomme og rørende øjeblikke.
Vi oplever Camilles opblomstring, og Philibert og Francks nænsomme forandringer til det bedre. Samspillet mellem Camille og Paulette bliver rørende, og Camille drager omsorg om Paulette. Forestillingens tårer skyldes mest grin, men heldigvis også lidt af gråd. Eneste anke er, at man måske godt kunne have tænkt sig bare en my mere ro, så vi lige kunne komme ét spadestik dybere i de fire skæbners liv. Det er i stedet fællesskabets mange former, der er i centrum her, og dét lykkes fantastisk godt.
Hele skuespillerholdet emmer af overskud og spilleglæde. Jakob Hannibal er pragtfuld som den komiske og lettere fjollede excentrikker Philibert, der alligevel kan træffe nogle kloge valg. Jonathan Stahlschmidts Franck er en glimrende kok, og han giver karakteren temperament, men vi oplever heldigvis også, at der er en sårbarhed og kærlighed bag facaden. Marion Reuters bedstemor Paulette er skrøbelig, men også stædig, når hun ved, hvad hun vil have hvordan. Nyuddannede Mira Elisa Obling får en flot debut som den først svagelige, men siden mere yndefulde og slagkraftige Camille, der heldigvis får livet tilbage.
Simon Witzanskys scenografi er flot og detaljerig, og den er lige så stor som Philiberts store lejlighed, mens der også er plads til små lommer, når historien er henlagt til Camilles lille værelse under loftet eller Paulettes hus på landet. Sammen med Aske Hoegs lyddesign af et skønt blandingsmusikmix er de perfekte rammer sat for historien.
Fællesskabet finder ikke kun sted på scenen. De fire karakterer både henvender sig til publikum, og de inddrager publikummet, så de bliver en part af forestillingen. Hver aften bliver derfor forskellig, og inddragelsen og improvisationen kræver sit af skuespillerne, men det mestrer holdet også, når deres ”ofre” som denne aften er friske og nærmest tager handlingen i egen hånd. Man kan håbe, at alle aftener bliver lige festlige og fælles som denne aften.
Maden fylder meget i fortællingen, og maden og måltiden er ikke bare det at få noget at spise for at overleve, men det er også for at leve og for at være en del af et fællesskab. Det er noget, som alle i en eller anden form skal, så uanset hvad, er det noget, som vi har til fælles. Udvalgte publikummer får også muligheden for at smage maden under forestillingen, og maden fylder også meget i forestillingens slutning.
Ensemble, c’est tout! bliver en hjertevarm forestilling, som både taler vores hjerne og hjerte, når udviklingen i de fire skæbners liv rører os. Resignationen bliver heldigvis mere og mere til en kærlighedserklæring, og der er garanti for både at grine og at blive rørt. Og husk så at relationer blandt mennesker betyder noget. Bare sammen – sådan!
Teater Nordkraft, Volt, Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg
Spilleperiode: 9. oktober-9. november 2024
Set den 9. oktober 2024
Fotos: Martin Høyer
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Jakob Hannibal, Jonathan Stahlschmidt, Mira Elisa Obling og Marion Reuter
Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen og Minna Johannesson
Manuskript: Maria Kjærgaard-Sunesen, baseret på roman af Anna Gavalda
Scenograf: Simon Witzansky
Lyddesigner: Aske Hoeg
Lysdesigner: John Ivar Venned
Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod