Anmeldelse: Flygt, Det Flydende Teater og Teatergrad

Af Sofie Riis Endahl

 

I en gyngede båd midt i Øresund på flugt fra et besat Danmark møder vi de to berømte og folkekære danske arkitekter Arne Jacobsen og Poul Henningsen (PH) i forestillingen Flygt, der spiller i det nyåbnede Dansk Arkitektur Centers lokaler og senere på Bådfartens både i Furesøen, inden den drager på Danmarksturné.

De to mænd er på vej til Sverige for at søge sikkerhed fra tyskerne under Anden Verdenskrig. Jacobsen er jøde og vil nødigt forlade sin tegnestue i Danmark, men bliver tvunget til at flygte, selvom han ikke er troende jøde og helst vil blande sig udenom de politiske stridigheder, da nazisterne får mere og mere magt. PH er politisk flygtning: Tyskerne er efter ham og hans provokerende sangtekster og kronikker. Ikke, at han har lyst til at flygte. Han vil hellere blive i Danmark og kæmpe videre, men hans hustru og tidligere sekretær tvinger ham til at opsøge flugtmuligheder.

Forestilling er en del af en serie musikdramatiske portrætforestillinger, der kredser om Anden Verdenskrig, der blandt andet har omhandlet Halfdan Rasmussen, Storm P. og Kaj Munk. Konceptet med musikdramatiske portrætforestillinger fungerer rigtigt godt. Fokusset på de to herres forskelligheder, der kom til udtrykt, særligt gennem deres samtaler i båden, var interessant, og at stykket blev akkompagneret af en cellist (Hanna Englund) og klarinettist (Marie Bessesen) underbyggede dramaet.

Imens scenerne udspillede sig, sang Cille Buch, og til tider gik også rundt blandt karaktererne. Hendes stemme passede godt til de gamle danske sange som uddrag af PH og Kai Normann Andersens ”Man binder os på mund og hånd”. Dog var der også skrevet nye sange til stykket, og da de ikke var særlig ørehængende (hvilket sandsynligvis heller ikke var meningen), men til gengæld meget abstrakte, så de var svære at forstå. Når man altså overhovedet kunne høre, hvad der blev sunget.

At sangene hovedsageligt bestod af metaforer gjorde, at jeg havde svært ved at forstå deres pointe og plads i konteksten. Dette var især ærgerligt i slutningen, som jeg ikke fangede, idet forestillingen sluttede med en sang, der formodentligt skulle fortælle pointen med stykket. Men metaforerne var for kryptiske, og jeg sidder stadig tilbage med en følelse af ikke at have fattet stykket helt.

Scenografien var enkel: Skelettet af en båd, der både kunne vendes og agerer stol og skilles ad. Historien var bygget op med to tidslinjer: En før de to afsted og en i båden, og scenografien fungerede rigtig godt og var en god måde at indikere, når scenerne skiftede.

Skuespillerne spillede også flere personer og skiftede karakter ved at tage et par briller og en cottoncoat eller et tørklæde på. Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen spillede hhv. PH og Jacobsen ganske udmærket. De kunne dog godt have spillet mere markant anderledes i rollerne som roer, PH’s og Jacobsens hustru og forlovede og nazist. Det var som om rollerne var ment til at blive spillet karikeret. Særligt kvinderne kunne oplagt være fremstillet med et humoristisk glimt i øjet, der ville klæde forestillingen. Modsat blev de spillet, som var de mænd.

Humor var generelt en mangelvare i forestillingen. Der var mange tidspunkter, hvor der var lagt op til, at publikum skulle grine, men det var der ikke nogen, der gjorde, idet det bare ikke var sjovt nok…

Set bort fra de små mindre gode ting var selve historien rørende, og forestillingen godt skrevet og fremført. Temaet var interessant, selvom det ikke stod knivskarpt, og gav stof til eftertanke. Særlig slutningen, hvor et gardin blev trukket fra, så man kunne se ud over Københavns kanaler, gav stykket en aktualitet og satte det i et andet lys.

Flygt – et drama om PH og Arne Jacobsens flugt til Sverige er klart anbefalelsesværdig forestilling til dig, der vil ”spice” din aften i København op med en kulturel, musikalsk og historisk oplevelse.

 

Det Flydende Teater og Teatergrad

Først i DAC i BLOX, så på Furesøen og til sidst på turné i hele landet.

Vi så den på BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K

Spilleperiode: DAC i BLOX i perioden 31. maj-12. juni 2018, på Furesøen i perioderne 15.-30. juni og 31. juli-11. august, og Danmarksturné i perioden 2. august-29. september 2018

Set den 3. juni 2018

Foto: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.teatergrad.dk/aktuelt/flygt/

Medvirkende: Pelle Nordhøj Kann og Rolf Hansen + Hanna Englund (cellist), Marie Bessesen (klarinettist) og Cille Buch (sanger). (Senere i spilleperioden vil det være Kirstine Pedersen (cellist), Anna Klett (klarinettist) og Idil Alpsoy (sanger)).

Instruktør: Jacob Schjødt

Dramatiker: Line Mørkeby

Scenograf: Sir Grand Lear

Lyddesign: Martin Danielsen

Komponist: Nikolaj Busk

Producent: Christine Worre Kann

Varighed: Ca. 1 timer og 10 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod