Anmeldelse: Forældremødet, Bådteatret (Teatret st.tv.)
Af Amalie Sloth de Fine Licht
”Fie ville i hvert fald aldrig slå nogen!”. Alle vil vi os selv det bedste og vores børn det allerbedste, men kan vi se vores egne fejl og mangler?
Fie mobber Jasper, Jasper spytter på Fie, Fie slår Jasper i ansigtet og ødelægger hans briller, Jasper sparker ud efter Fie, men rammer Silje, som vælter Fies computer der går i tusind stykker. Forældremødet for 9.b’s forældre udvikler sig til en regulær krigszone, imens de unge allerede er forsonede over en flaske vodka og udsigten fra taget.
I midten står den heltemodige klasselære og prøver at holde styr på de hæmningsløse forældre. Når bølgerne går højest beder hun en desperat bøn til Gud, imens forældrene hakker og sviner hinanden til, som var de vilde dyr.
Der er tre skuespillere på scenen, men der sidder en stor flok forældre om bordet med hver deres karaktertræk. De tre kvinder på scenen jonglerer sikkert rundt imellem de mange figurer, og alt bliver leveret præcist og med stor energi. Man sidder med følelsen af at være steget på et tog der ikke standser for noget (!), og man kan roligt læne sig tilbage og nyde turen.
Forestillingen indeholder rigtig mange fine sekvenser, som når teenagernes tanker afspilles fra højtalerne, eller når de unge synger, nærmest råber, deres længsel efter at sprede vingerne og flyve væk, ud til publikum, med stor energi og livskraft.
Skænderierne imellem de ubehagelige forældre er velskrevne og skarpe. Det rykkede i mellemgulvet når den ene indpakkede krænkelse efter den anden ryger over skolebordet. Det værste er, at jeg ikke er i tvivl om, at lignende ordvekslinger kan høres på de danske folkeskoler, og at denne forestilling med rette kunne blive pensum for alle forældre.
Der balanceres godt imellem det sjove og det alvorlige, og det er dejlig uprætentiøst, at de stille sange krydres med autotune. Universet minder næsten lidt om den norske ungdomsserie ”Skam”.
Forestillingen er bestemt aktuel i en tid hvor fremmedhadet vokser og os-og-dem-mentaliteten bliver mere og mere udbredt. Der er mere fokus på forskelle en ligheder, der er dem med en anden religion, en anden politisk overbevisning, dem med glutenallergi, og så er der selvfølgelig os, os der har ret, altid.
Desværre ender forestilling meget brat og uforløst med en af forældrene, der gentagende råber op om ham og hans barn. Jeg tror ikke, at jeg forstod forestillingens budskab med denne slutning – at vanviddet til forældremødet aldrig ender? Jeg ville gerne have set en af de poetiske scener med teenagerne, men måske tiden har været for knap op til premieren. Trods det er ’Forældremødet’ en kæmpe fornøjelse, og med lige dele inderlighed og humor kan forestillingen klart anbefales til både unge og vokse.
”Det handler om at være god nok”, råber en af de tre kvinder, imens de løber rundt og rundt på scenen. God nok, det er ’Forældremødet’ i hvert fald. En hårdtslående mavepuster, som frygtløst viser os mennesker, når mennesker er værst. En forestilling som både underholder og giver stof til eftertanke.
Teatret st.tv.
Bådteatret, Nyhavn 16, 1051 København K
Spilleperiode: 7.-20. april 2017
Set den: 7. april 2017
Foto: Per Morten Abrahamsen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.baadteatret.dk/foraeldremoedet/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod