Anmeldelse: Gesualdo – Shadows, Den Fynske Opera

Af Mette Herschend

 

Det er med stor ydmyghed, jeg træder ind ad døren til Den Fynske Opera fredag aften. Operaen ’Gesualdo – Shadows’ har premiere, og det er første gang, jeg skal beskæftige mig med denne genre. ”Tænk nu, hvis jeg ikke fatter en brik?!” tænker jeg for mig selv. Men da første akt er slut, og lyset går ned til pause, er jeg positivt overrasket over, hvor letforståelig og fængslende denne opera er.

’Gesualdo – Shadows’ er Bo Holtens nye opera om komponisten Carlo Gesualdo (1566-1613). Fortællingen er delt op i ’3 acts of life’, altså 3 akter i Gesualdos dramatiske liv, som giver os et indblik i hans fascination af musikken og hans dramatiske forstyrrede sind. Gesualdo følges af Skyggen, der på en måde skildrer Gesualdos samvittighed, komplekse gemyt og spøgelset af hans onkel, der både vej- og vildleder ham.

Operaen er skrevet på moderne engelsk, og teksten vises med en projektor på et sejl, der hænger ned fra loftet. Det gør oplevelsen noget mere tilgængelig for opera-analfabeter som jeg selv, og jeg føler mig nogenlunde tryg ved at skulle bruge de næste par timer her. Desværre fulgte teksten ikke altid lige godt med operasangerne, og i de lidt større arrangementer, kunne man godt blive forvirret uden tekst, når operasangerne synger ind over hinanden.

Det tog mig lidt tid at vænne mig til formen, for det føltes ret intimt, uden at jeg rigtigt kan sætte præcise ord på hvorfor. En del af det er måske fordi, scenerummet næsten er nøgent, og at der står lidt over en håndfuld operasangere og bruger stemmen på en måde, jeg har svært ved at begribe. Det er på en måde ganske skrøbeligt, selvom at de er i fuld kontrol.

Jeg var meget betaget af Tor Lind, der spillede Gesualdos Skygge. Han smyger sig rundt på scenen, som er han en slangen i paradis, og han integrerer sig virkelig i min hjerne som værende en del af Gesualdos underbevidsthed, at jeg næsten glemmer, han er det rigtigt menneske.

Gert Henning-Jensen som Carlo Gesualdo spiller rigtigt fint, og han illustrerer karakterens splittede væsen godt. Her kommer desuden alle mine fordomme om operasangere som værende ret bastante skikkelser til kort – tænk at man kan have så meget lyd i sig, og så være så let af bygning som Gert (og i øvrigt også alle de andre), det er virkelig imponerende!

Slutteligt vil jeg nævne musikken, som Bo Holten har komponeret, så den er i tråd med sen-renæssancens lyde og instrumenter. Det var ret spændende at se nogle ældre typer instrumenter og høre deres lyde, og sammen med diverse strygere lød det meget smukt og fængslende.

Jeg var både underholdt, og min hjerne var beskæftiget hele vejen igennem de tre akter. Forestillingen er mest alvorlig, men til tider laver operasangerne små morsomme fagter eller ansigtsudtryk, som løfter stemningen og gør oplevelsen mere jordnær.

’Gesualdo – Shadows’ udgør en let og moderne indføring i opera, og jeg vil anbefale den til de unge (19+) teatergængere, som gerne vil prøve noget nyt i behagelige rammer.

 

 

 

Den Fynske Opera i samarbejde med Musica Ficta

Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, Odense

Spiller indtil den 5. november 2016

Set den 28. oktober 2016

Fotos: Den Fynske Opera 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://denfynskeopera.dk/kob-billetter.php

 

 

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod