Anmeldelse: Hannibal & Jerry, Folketeatret

Af Christian Skovgaard Hansen

Wikke & Ramussen producerede familiefilmen ”Hannibal & Jerry” i 1997, som en filmatisering af Kim Fupz Aakesens børnebog ”Didriksen detektiverne” fra 1988. Nu har samme makkerpar (Michael) Wikke og (Steen) Rasmussen omsat filmen til scenen.

Mor og Far har travlt, alt for travlt, og Hannibals hverdag er derfor ret så kedeligt, så han hænger derfor ret så meget ud. Hans forældre synes dog, at han skal gøre noget, så de beslutter sig til at købe hunden Jerry til ham. Jerry viser sig dog ikke at være en helt normal hund, da han nemlig kan tale, men ikke gø! Hannibal og Jerry bliver hurtigt gode venner.

Onkel Morfar har en stor legetøjsfabrik, men han tænker mere på penge end leg. Hans mere eller mindre uduelige højre hånd, Morbror Harry, er ganske uduelig. I hvert fald lige til den dag, hvor han opdager Jerry, så han præsenterer idéen om en talende hund for Onkel Morfar. Onkel Morfar sender derfor Harry ud for at kidnappe Jerry.

Hannibals familie tilkalder politiet, men de tror ikke på, at Jerry er en talende hund, så de vil ikke hjælpe dem. Familien må derfor selv redde Jerry. Det lykkes naturligvis, og alt ender godt.

Wikke & Rasmussen har stået for både manuskript, dramatisering og iscenesættelse, og de har ganske fint overført den lettere absurde og overgjorte stemning med tilpas charme og humor fra filmen til scenen. Ligesom i 1997 fungerer det fint her små 30 år senere, og det er ikke det, der spænder lidt ben for forestillingen. Handlingen er i forvejen lidt tynd, og i denne teaterversionen føles den næsten endnu tyndere. Det ville ikke have gjort noget, at man havde opdateret historien en smule. Ligesom Hannibal hænger børnene måske stadig ud – men spørgsmålet er, om årsagerne er de samme i dag.

Forestillingen varer kun halvanden time inkl. pause. Første del af forestillingen bruges mest til at introducere karaktererne og grundhistorien, og først i anden del kommer der rigtig varme og indhold i. Man kunne overveje, om det ikke ville have givet mere mening at have en stringent fortælling på en god time i stedet for at have pausen til at bryde historien.

På denne tid får vi naturligvis historien, men der er også blevet plads til en masse – god – musik og ikke mindst en masse sange. Lidt for mange gange siger de medvirkende, at de ”bare lige [er] nødt til at synge en sang.” Det er ikke fordi, der er noget i vejen med deres sangstemmer. Men de mange sanger tager lidt pusten ud af forestillingen, og de gør, at den i forvejen ret lette handling bliver endnu lettere. Det hjælper dog på det hele, at de alle de medvirkende synger ganske godt, og at en række af sangene er ørehængere, og at de faktisk har noget på hjerte.

Hannibal og hans familie bor på Æggebakken. Astrid Lynge Ottosens farverige scenografi tager derfor udgangspunkt i dette med de mange æggeformede stole, der kan drejes. De medvirkende kan derfor være på scenen uden at være på scenen i langt størstedelen af tiden. Hendes kostumer passer godt til fortællingen og Wikke & Rasmussens absurde og overgjorte stemning.

Skuespilholdet holder dog humøret og niveauet oppe. Emil Veber Rasmussens Hannibal hænger helt tilpas ud, og man tror på, at han er en lettere ugidelig knægt, der liver op, da han får Jerry. For han har jo egentlig bare savnet en at være sammen med. Ludmilla Faber Striim er både kær, kæk og klog som Jerry. Deres samspil er godt, og de spiller henholdsvis barn og hund ganske godt.

Mikkel Becker Hilgart er noget nær perfekt som både Far og som Harry. Begge figurer har en udtryksfuld fysik, hvor de kropslige er næsten lige så vigtige som ordene. Han passer derfor rigtig godt ind i Wikke & Rasmusens spøjse univers. Lea Thiim Harder har både power, ømhed og humor som Mor, og Donna Cadogan som den strikkende mormor får alle op på (strikke)pindene.

Henrik Lykkegaard er fremragende som den onde skurkagtige, men alligevel ret så blide Onkel Morfar. Mathias Sprogøe Fletting og Christine Gjerulff som henholdsvis good cop/bad cop er morsomme som de to ikke altid så kløgtige politibetjente, der heldigvis også indser virkeligheden.

Hannibal & Jerry er derfor en fin og hyggelig familieforestilling. Spørgsmålet er dog, om børnene i dag kender historien, da den jo har en del år på bagen, eller om fortællingen mere taler til deres forældres generation. Denne middag var salen desværre kun under halvt fuld, men de børn, der var, lod dog til at være fanget af forestillingen.

Der er dog ingen tvivl om, at fortællingen kan sige noget til både børn og voksne. Hvad er det for et liv, som vi lever? Hvordan præger det vores børn? Og hvad er det vigtige her i livet? Vi går alle ud af salen med ørehængeren med det vigtige budskab ”Brug dit hjerte som telefon” på hjernen.

Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 13. november-22. december 2025

Forestillingen spiller herefter på turné rundt i landet i perioden 17. januar-7. marts 2025

Set den 22. november 2025

Fotos: Büro Jantzen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/forestillinger-events/hannibal-jerry

Medvirkende: Ludmilla Faber Striim, Emil Veber Rasmussen, Mikkel Becker Hilgart, Lea Thiim Harder, Donna Cadogan, Christine Gjerulff, Mathias Sprogøe Fletting og Henrik Lykkegaard

Manuskript og dramatisering: Michael Wikke og Steen Rasmussen

Sangtekster og musik: Wikke og Rasmussen, Bo Rasmussen, Dan Thisted Zimling Holmfjord, Jimmi Sommer, Daniel Herforth Bruun, Ole Jensen, Jan Lysdahl, Peter Frödin, Hella Joof, Torben Aalykke, Niels Torp, Stig Kreutzfeldt, Jonas Krag og Poul Halberg

Instruktion: Michael Wikke og Steen Rasmussen

Instruktørassistent: Katrine Skjoldelev

Scenografi og kostumer: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign: Lars Schou

Lyddesign: Steen Larsen

Musikalsk arrangør: Bossy Bo

Sangcoach: Oliver Poulin

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod