Anmeldelse: Alt det som er, Aalborg Teater (Aalborg Teater og Kolding Egnsteater)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 24. november 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Alt det, som er, er. Sådan føles det i hvert fald på overfladen. Men denne skæbnesvangre aften og nat tager parret Lea og Per både livet og ikke mindst deres parforhold op til revision, og de får (måske) endelig talt ud. Men alt det, som er, er stadig – for den nødvendige handling, sker aldrig rigtig alligevel.

Der er mange ord i Julie Maj Jakobsens taleteater, Alt det som er, men alligevel føles det som om, at ikke et eneste af dem er unødvendige. Forestillingen starter måske nok lidt langsomt op, men når parret endelig får sparket gang i samtaler, kører det derudad, og det bliver formentlig en aften og nat, som ingen af de involverede parter glemmer lige med det samme. Samtidig bliver teksten måske lidt vel lang, og visse dele, f.eks. Pers tidligere kærestes etnicitet, gør hverken fra eller til.

Men det er små ting. Forestillingen bliver et fornemt portræt af det morderne parforhold, set både indefra, udefra og helt fra sidelinjen. En vis forløsning kommer, men vejen derhen er ikke just nem. Hun står der, kun med kufferten, i mørket, når vi kommer ind i salen – vi aner ikke, hvem hun er, eller hvad hun vil os. Men bare rolig – det kommer!

Ægteparret har gået alt for længe op og ned ad hinanden, men uden rigtig at tale sammen eller faktisk reelt at være sammen for hinanden. Årene går, ligesom fødselsdagene – og årets gave er Haruki Murakamis nyeste bog – ligesom det har været de sidste mange år. Der er gået hverdag i livet. Der er samliv, men ikke meget liv sammen her.

Livet gennemrystes dog, og det tages op til revision netop nu. Datteren – deres eneste i øvrigt – Cecilie fylder snart 18 år, og hun har også sine udfordringer med kæresten, som måske, måske ikke er helt med på et ”rigtigt” forhold. Midt i det hele dukker en overraskelse, eller måske nærmere katastrofe eller katalysator op, i form af Pers tidligere kæreste, og hun har nogle sandheder med. Spørgsmålet er blot, om det var det nødvendige middel til at ryste posen, men det genopliver i hvert fald fortællingen, så vi rapt kommer videre.

Alle skuespillerne leverer fine og troværdige karakterer. Camilla Gjelstrup og Martin Ringsmose spiller parret Lea og Per skarpt, og de leverer et overbevisende parportræt. Hun er træt og opgivende, men vi forstår til fulde, hvorfor der ulmer noget under overfladen, når Per er mere end tilfreds med hverdagen, når han ikke ænser hendes behov. Temperamentet og frustrationerne flyver pludselig, og et oprør næres. Han bliver dog klogere, og tasken pakkes, men spørgsmålet er, om han egentlig får gjort mere…

Julie Bunimowicz rammer glimrende teenagedatterens tone, og Jeppe Ellegaard Marling som hendes kæreste er måske lidt mere anonym, men han formår alligevel at lade os forstå, hvorfor forholdet er, som det er. Nadia Nouamani rammer også skarpt, når hun ud af det blå dukker op og lader fortidens historier fortælles.

Geir Sveaass’ instruktion er åben, så den giver plads til ordene og til de mennesker, som siger dem. Typerne rammer plet, og langt de fleste publikummer kan genkende sig selv i persongalleriet. Men instruktionen er alligevel stram og velfungerende, så intet løber løbsk.

Gøje Rostrup, der sammen med Madeleine Røn Juul har koncepturet forestillingen har stået for den nøgne dagligstuescenografi, viser sig ganske foranderlig, både i dagligdagen, når de forskellige rum i hjemmet bringes i spil, men i særdeleshed når grundvolden rystes, og hele det solide ståsted, som man troede, at man havde, pludselig forandres og bliver usikkert og nyt. Livet uden for huset skildres effektivt af en række træer og et par lygtepæle, som også kommer til at spille en væsentlig rolle.

Vi finder ud af, at bedst, som vi tror, at alt det, som er, er sådan, så er det lige præcis ikke sådan. Alt det som er leverer eminente karakterspil, og hele holdet fungerer perfekt sammen. Det er samtidig en påmindelse om, at vi både skal leve livet, mens vi har det, men absolut også, at vi skal passe på med at lulle os ind i en forestilling om, at alt er, som det er, og det dermed er godt, når det bare er, som det plejer. Og vil du gerne, at det skal være anderledes, så må du selv gøre noget!

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 15. november-20. december 2025

Set den 15. november 2025

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: