Anmeldelse: Nabo, Folketeatret (Public Performance og Aaben Dans)

Anmeldelse: Nabo, Folketeatret (Public Performance og Aaben Dans)

Af Mie Gyngsø

Nabo bringer et væsentligt emne op omkring naboskaber på Nørrebro, men konceptet lander skævt, og det taber desværre pusten, når de forsøger både at jonglere mellem performativitet og autenticitet. 

En varm torsdag aften går jeg langs Nørregade, med en følelse af nysgerrighed og åbenhed, idet jeg skal til at overvære Nabo på Folketeatret. Mine forventninger inden jeg træder ind i Hippodromen, er et slags digitalt teaterformat, udfoldet som en interaktiv dialog mellem performere og publikum. Disse forventninger bliver mødt, og gennem de 75 minutter forestillingen varer, foregår størstedel af forestillingen gennem storskærme. Her følger vi på scenen Erik Pold, mens han løbende interviewer de to nabolag-forskere gennem skærmene, nemlig Annika Lewis og Nicolai Duckert Perrild. Deres mission er at møde nabolaget på Nørrebro ved fysisk at træde ud i gaden. Det begynder godt, og man bliver som publikum optaget af, hvad missionen mon fører med sig.

Med selfiesticks og smartphones dokumenterer de alle deres bevægelser og opdagelser. Imidlertid, ligesom dokumentargenren kan have sine usikkerheder i forhold til dens egentlige autenticitet, så mærker man desværre hurtigt, at deres undersøgelse af nabolaget hovedsageligt er iscenesat og koreograferet. Missionen bygger ikke på tilfældigheder i ruterne, de går eller en tilfældig dørklokke de ringer på, men snarere belyser de os publikum om nogle fascinerende lokationer (såkaldte hidden gems), som de har fundet i området, og taler med folk, som har indgået en aftale om at møde dem. Derfor pågriber Nabo snarere byrummet og udvalgte naboer, end det tilfældige og autentiske møde med nabolaget.  

Annika Lewis og Nicolai Duckert Perrild er bestemt to dygtige performere, der med venlig og morsom energi lader sig filme og underholde os publikum. Dog fremstår deres aftalte performative indslag forvirrende. Deres sammenfletning af dokumentar-formatet blandet med performativ koreografi er filtret, og som publikum sidder man tilbage med en følelse af, at holdet ikke har fundet en klar retning og udtryk for Nabo.

I løbet af forestillingen kommer publikum adskillige gange på banen. Her sørger Erik Pold for, med sin rare stemme og imødekommende person, at guide os og opdatere os i undersøgelsen af nabolaget. F.eks. skabes der mulighed for, at vi kan afgive vores vurdering af, hvor godt Erik, Annika og Nicolai er kommet ind på naboskabet på Nørrebro, via et termometer-lignende ”nabo-måler”. Alligevel ulmer der en vis forudsigelighed for stigningen, da måleren blot stiger i takt med forestillingens forløb. Publikums position kan sammenlignes med et publikum til et tv-talkshow, hvor vi konstant instrueres i at klappe, vinke osv. Det bliver en temmelig plastisk oplevelse, og mister som før nævnt den autenticitet som projektet kunne have indeholdt.

”Smil til din nabo, og de smiler til dig” er den lidt flade morale, som jeg sidder tilbage med, når Nabo afslutter deres projekt. Eksekveringen af projektets undersøgelse er afslørende iscenesat, og jeg vil mene, at projektet vil stå langt stærkere, ved at se ægte møder med folk i nabolaget, som måske netop ikke kan leve op til den morale, som holdet ellers håber på. For ville projektet være en fiasko, hvis man faktisk i virkeligheden mødte naboer som ikke var imødekommende og charmerende, men måske mere afvigende og isoleret? Projektet står i min optik tilbage som et iscenesat glansbillede af nabolaget på Nørrebro. Men ville ægte møder med naboer mon fungere i virkeligheden? Altså ville det så ikke blive for skævt og uforudsigeligt?

Til gengæld kan man markere, at forestillingen er med til at skabe dialog mellem folk fra nabolaget og performerne, men også publikum, som også opnår en indsigt og mulighed for dialog med naboskabet.

Forestillingen Nabo er et underholdende koncept, men med alt for mange løse ender og uklare formål. Jeg vil vurdere at denne forestilling passer sig godt for en familie fra København, hvor både børn og voksne fint kan lade sig underholde, og regne med en glad, iscenesat undersøgelse af nabolaget på Nørrebro.

Public Performance og Aaben Dans

Folketeatret, Hippodromen, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 29. april-7. maj 2026 

Set den 29. april 2026

Fotos: Malle Madsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/forestillinger-events/nabo

Medvirkende: Erik Pold, Annika Lewis og Nicolai Duckert Perrild

Instruktør: Erik Pold

Visuals udvikler: Søren Knud Christensen

Videodesigner: Helle Lyshøj

Komponist: Tobias Shaw

Lyddesigner og afvikler: Brian Larsen

Lysdesign: Elke Laleman

Dramaturg: Adeleide Bentzon

Foto: Malle Madsen

Ekspertpanel: Anne Glad, Henning Sørensen, Mette Juel Madsen og Mikkel Marcker Stubgaard

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *