Anmeldelse: Odysséen, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Den Danske Scenekunstskole, Århus)

By: Maja Sode Bach-Lauritsen
On: 1. maj 2026

Af Maja Sode Bach-Lauritsen

Foråret er endelig begyndt at titte frem, og det betyder afgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole. I Aarhus er det den tyske dramatiker Roland Schimmelpfennigs gendigtning af Homers Odysséen, som de seks nyklækkede skuespillere boltrer sig med. Det er et klogt match!

Krigshelten Odysseus kan efter ti års krig vende hjem til sin hustru Penelope, men tøver. For hvad er hjem egentlig nu? Derhjemme undrer Penelope sig over, at Odysseus ikke kommer. Hvorfor ingen ringer, hvorfor hun ikke får noget at vide. Hun opstiller flere mulige scenarier, men kommer frem til, at den mest sandsynlige forklaring må være, at han ikke vil. Derfor må hendes liv fortsætte – og hun forelsker sig på ny i en lærer med en rød bil.

Roland Schimmelpfennig har givet Odysséen nye klæder. Den foregår i en tid, der minder mere om vores nutid end om 700 år f.Kr. Det bliver især tydeligt gennem sproget, der i Madame Nielsens oversættelse rummer ord som bowling, redskabsskur og parcelhus. Sammenstødet mellem det gamle epos og det nye sprog skaber nogle virkelig sjove øjeblikke. Som fx når kyklopens hule bliver refereret til som noget, der også er en toværelses lejlighed og et rækkehus og et parcelhus.

Schimmelpfennigs tekst er særligt vellykket i dens måde at fortælle på, som inviterer Nicolei Faber til at lege med stemmer og roller i sin iscenesættelse. Men til tider er den også forvirrende at følge med i, og de mange myter kan nemt kludre sig sammen – måske især hvis ikke man er hjemme i Homer.

Nicolei Faber tager imod tekstens invitation og lader de seks skuespillere bevæge sig på tværs af karakterer, køn og fiktionslag. Nogle gange er de et kor, der fortæller sammen, supplerer hinandens sætninger. Andre gange træder én først frem som en tydelig karakter – måske Penelope eller Læreren. Og så en anden. Karaktererne får flere former, skikkelser – og nogle gange er der endda flere af en karakter på samme tid. Det er forestillingens genistreg. For det betyder, at alle seks skuespillere får plads til at vise, hvad de kan. Ingen fylder mest, ingen falder i baggrunden.

I det hele taget fremstår holdet bestående af Ann Celina Fønsskov, Asta Brüel Kainz, Hampus Egelund Ahlberg, Jamina Chelina Green, Mads-Lucas Aagaard og Sebastian Munck Rasmussen som et stærkt, samlet ensemble, og det synes jeg var ret fint at opleve i en afgangsforestilling, som jo også er kulminationen på deres rejse sammen.

Visuelt er forestillingen fængende i sin stringente enkelthed. En sandfarvet halvcirkel indrammet af frynsegardiner og en sort, firkantet kasse udgør Jonas Flys scenografi. Den præger Thora Eriksen med sit stemningsfulde lysdesign, der både sender os i ørkenen, i bølgerne og til technofest. Og med Michael Buchardts dunkende lyddesign oveni, bliver Odysséen til en særligt sanselig oplevelse.

Her må jeg fremhæve skildringen af Penelopes mareridt om en mand, der er fanget i bølgerne (hvilket jeg klart tolker som et udtryk for, at Odysseus’ manglende hjemkomst hjemsøger hende). Her samarbejder alle elementerne om at skabe en gentagende fornemmelse af bølgeslag. Mørkeblåt lys, der glimter hvidt, når bølgen slår. Mekanisk lyd, der følger en bølgende og gentagende rytme. Og så skuespillernes kroppe, der, indhyllet i frynsegardinerne, bliver til bølger. Det kravler helt ind i kroppen på os og hiver os med ind i mareridtet.

På Aarhus Teaters hjemmeside kan man læse, hvordan det i Schimmelpfennigs udgave af Odysséen er en pointe, at Penelope får sin egen stemme, modsat Homers version, hvor hun er en tavs karakter. Men når nu man gør noget ud af at gøre hende til en selvstændig karakter, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig lidt over, at hendes fortælling binder sig så meget op på hendes relation til en ny mand, Læreren, som ovenikøbet består mest af, at han fortæller hende historier om Byknuseren (aka Odysseus). Penelope kommer derfor aldrig rigtig til at eksistere i sig selv, men bliver relevant i historien gennem endnu en relation til en mand. Jeg synes derfor ikke, at jeg har lært hende så meget bedre at kende, og så falder den pointe for mig lidt til jorden.

Forestillingens centrale spørgsmål er, hvordan man vender hjem, når både man selv og ens hjem er forandret. Og det gør man måske aldrig helt, for når man ikke selv er, som man engang var, hvad er så egentlig hjem?

Odysséen er en stærk afgangsforestilling, der sender de seks afgangselever godt videre ud i verden. Og så både kæler den for vores sanser og får os til at reflektere over betydningen af at have et hjem.

I samarbejde med Den Danske Scenekunstskole

Aarhus Teater, Stiklingen, Teatergaden 1, 8000 Århus C

Spilleperiode: 18.april-16.maj 2026

Derefter spiller forestillingen på Folketeatret i København fra 21.-28.maj 2026

Set den 28. april 2026

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/odysseen

Medvirkende: Ann Celina Fønsskov, Asta Brüel Kainz, Hampus Egelund Ahlberg, Jamina Chelina Green, Mads-Lucas Aagaard og Sebastian Munck Rasmussen

Af: Roland Schimmelpfennig

Oversættelse: Madame Nielsen

Iscenesættelse: Nicolei Faber