Anmeldelse: Krigsbørn, Teater V (AKUT365)
Af Christian Skovgaard Hansen
Igennem stort set hele verdenshistorien har stridigheder og ufred givet krig i forskellige varianter og forskellige steder i verdenen. Fælles for disse krige er dog, at de største ofre oftest er den civile befolkning, og at børnene ofte er de mest uskyldige. Børnene mister, de lider, og de dør i krigen.
Med udgangspunkt i tekster fra to af den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitjs’ bøger, ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” og ”De sidste vidner” følger AKUT365’s forestilling Krigsbørn krigens væsen set med barnets øje baseret på personlige vidnesbyrd. Herved sætter forestillingen fokus på det ”almindelige” menneskes oplevelser i de store verdenshistoriske begivenheder. Vi oplever menneskets natur, og vi oplever, hvordan mennesket reagerer, når det møder det umenneskelige.
Begge de to bøger bygger på fortællinger fra vidnerne til det almindelige russiske folks oplevelser under nazisternes invasion og fremmarch under Anden Verdenskrig. Historierne har derfor et vist tidsmæssigt og geografisk holdepunkt, men de er samtidig udvalgt til at fortælle krigens almene gru – uanset hvilken krig, som vi taler om. Det er frygtelige historier, men vi må ikke fortie historien.
Der er også krig i verden i dag. Som en direkte kommentar til krigen i Ukraine indeholder forestillingen også historier fra den russiskfødte skuespiller og dukkefører Yulia Lystbæks eget liv. Hun bor nu i Danmark og beskuer herfra verdens krige med afsky. Der trækkes derved tråde op til i dag, hvor der – desværre – er indtil flere igangværende krige.
Andreas Dawe har stået for både bearbejdelse og det samlede manuskript. Det er hér, at forestillingens største svaghed er. Der er ingen tvivl om, at krigen stadig eksisterer rundt om i verden, og at vi ikke skal tie den ihjel. Men Lystbæks personlige historie er ikke kun set fra barnets vinkel, og den passer ikke altid ind i de grumme, historiske beretninger fra netop børn, der har oplevet krig.
Det bliver derfor en noget fragmenteret tekst, hvilket gør, at den aldrig bliver rigtig nærværende for os. Samtidig bliver forestillingen lidt lang i spyttet, og det er lidt som om, at den sætter sig mellem to stole. Den ville formentlig have vundet ved, at man havde taget et stringent valg, hvor Dawe havde fokuseret enten på krigens væsens set fra børnenes vinkel med afsæt i Aleksijevitjs’ bøger, eller på en særskilt fortælling med Lystbæks historie.
Krigens grusomheder står i kø, og fortællingerne rammer os. Men man savner netop en klar retning med fortællingerne. Hvad er det, som forestillingen vil fortælle os? Altså udover det åbenlyse: At krigen er grusom, og at børnene er uskyldige ofre.
I Krigsbørn bliver teksten fremført af Charlotte Bøving, Christina Meincke, Bo Carlsson og Jesper Hyldegaard sammen med Yulia Lystbæks personlige historie. Hver især fortæller de historierne for os. Der er pondus bag historierne, men det er til tider som om, at teksten (endnu) ikke helt falder dem naturligt, hvilket nogle gange skaber lidt ubalance i fortællingen af historien.
Fokus er på ordene og de grusomme fortællinger. Julie Forchhammer har derfor skabt en enkel, blodrød scenografi, som derudover ikke gør større væsen af sig. Skuespillerne får hjælp til at drive fortællingen frem af en fantastisk dukke skabt af Rolf Søborg Hansen.
Krigsbørn er et grumt vidnesbyrd om krigens rædsler. Det er en påmindelse om, at vi ikke skal tage fred for tiden, og det er en fortælling om de mørkere kapitler i verdenshistorien, mens der trækkes tråde op til nutiden, hvor krigene desværre stadig hærger. Intentionen er god, men resultatet her bliver desværre aldrig helt fuldendt og skarpt.
AKUT360
Teater V, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby
Spilleperiode: 2.-11. oktober 2024
Forestillingen spiller også på Randers Teater
Set den 2. oktober 2024
Fotos: Henrik Ohsten
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
og
Medvirkende: Yulia Lystbæk, Charlotte Bøving, Christina Meincke, Bo Carlsson og Jesper Hyldegaard
Forfatter: Svetlana Aleksijevitj
Øvrig tekst: Yulia Lystbæk
Bearbejdelse, manuskript og instruktør: Andreas Dawe
Komponists: Nini Julia Bang
Scenografi og video: Julie Forchhammer
Lyddesign og video: Gregers Kjar
Lysdesign og afvikling: Jens Damsager
Dramaturg: Pernille Kragh
Dukkemager: Rolf Søborg Hansen
Varighed: Ca. 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt: Dansk udgave © Forlaget Palomar, 2015, oversætter Tine Roesen
De sidste vidner: Dansk udgave © Forlaget Palomar, 2025, oversætter Jan Hansen
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod