Anmeldelse: Lægen, Folketeatret

Af Julie Vad B. Madsen

”Han er et sørgeligt menneske, men også den bedste. Sådan er det. Livet er kompliceret.” Livet er kompliceret, og det får Iben Hjejle og resten af castet bag Robert Ickes Lægen der spiller på Folketeateret vist på overbevisende maner, når de stiller skarpt på etik og identitet, ved at sætte videnskab over for religion, og krydre det med spørgsmål om køn, etnicitet og nutidens cancel kultur i medierne. Forestillingen sparker døren ind til alle tidens store debatter og efterlader et publikum med noget at reflektere over og tale om.

Robert Ickes Lægen går tæt på et menneske, som mister alt. Vi følger den velrenommerede og succesfulde læge og hospitalsdirektør Ruth Wolff, som behandler en 14-årig pige efter en mislykket abort, som hun ved vil død. Af professionelle, lægefaglige hensyn nægter hun en katolsk præst adgang til pigen, som dør uden at have fået den sidste olie. Doktor Wolff står fast på, at hun som læge ikke gjorde noget forkert, men historien eksploderer i medierne, og hun ender i en shitstorm uden lige, hvor aktører fra alle side blander sig i debatten, som nu ikke kun går på videnskab vs. religion, men også omfatter etnicitet, seksualitet og køn. Presset mod hende fra kollegaer og omverdenen stiger, jo mere hun står fast på sit faglige fundament. Svigtet af alle og dømt af omverdenen, står lægen alene tilbage.

Det er barskt, og det er smukt, som forestillingen tager tidens store og vigtige emner op til debat, og det bliver gjort uden at blive irriterende eller belærende. De åbner debatten om videnskab står over religion, om vi behandler mennesker forskelligt alt efter deres etnicitet og afstamning, om kvinder hævder sig over mænd, om egne traumer farver vores valg og medvirker til at vi vil straffe andre, om vi skal lægge os ned for mediernes pres eller fra pengeydernes pres, og om vi egentlig kan stole på gamle venner, eller alle bare har sig selv nærmest. Der er frit valg, og det fungerer.

Særligt medrivende bliver det, når lægen indvilliger i at medvirke i en tv-debat, hvor hun over for et panel bestående af samtlige sensitiviteter står til offentlig udskamning og korsfæstelse. For som man i forestillingen så rammende siger: ”Jesus lever ikke i den digitale tidsalder. I dag korsfæster vi folk på en anden måde.” Og det får lægen at føle.

Hvor barsk, forestillingen faktisk er, bliver understreget af, at der i programmet gøres opmærksom på, at forestillingen skildrer et selvmod, og henviser til Livslinjen, hvis man selv er i krise eller har dårlige tanker.

Iben Hjejle er enestående, og hun viser præcis hvor enestående, da der under denne debat laves et ekstremt close up af hende, og vi som publikum ser hver en følelse, hver en reaktion på de andres ord, løbe hen over hendes ansigt. Med flot balance viser hun den firkantede, karrierekvinde, som ser sandheder i sort og hvidt, ud fra sit lægefaglige synspunkt, mod kvinden inden for hjemems rammer, som rummer stor sorg, og et brændende ønske om at kurere alzheimers, for at friholde andre mennesker fra den sorg hun selv bærer på. Iben Hjejle er levende og nærværende, og hun efterlader salen med en klump i halsen mod slut.

Casper Phillipson er overbevisende i rollen som alvorlig katolsk præst, og kommer til at virke som en flot modvægt mod Iben Hjejle. Man kommer til at elsker at hade lidt på Camilla Lau, fordi hun så overbevisende spiller rollen, som minister og ven, der falder lægen i ryggen, da hun kan se, at det gavner hende. Henrik Lykkegaard og Sarah Broberg spiller irriterende godt lægens mest kritiske kollegaer, og balanceres flot op imod de to mest loyale kollegaer, der spilles af Christopher Læssø og Laura Allen Müller. Særligt Christopher Læssø indtager scenen som om han ejer den, og giver flotte præstationer uanset om han er lægekollega eller tv-vært.

Og paneldebatdeltagerne er så overbevisende, at man sidder på kanten af sin stol. Jeanette Bindeerup-Schultz, Sofia Mileva Cukic, Sarah Boberg, Laura Allen Müller og Henrik Lykkegaard er blændende som stemmer for de modstridende holdninger til lægen.

Forestillingen har brugt forskellige greb, for at holde fokus på indholdet, og ikke på karakterne. Man skal derfor lige vænne sig til, at karakterenes identitet bestemmes af forfatterene, og ikke af de skuespillere der spiller dem. Kvinder spiller mænd, sorte spiller hvide, og hvide spiller sorte i et stor modsat cast. Der er ingen påklædning eller andet, der hjælper med at identificere karaktererne, og kun gennem deres ord, finder vi ud af, hvem de er. Det betyder, at jo mere der afsløres om karaktererne undervejs, jo mere skal vi som publikum genoverveje, hvem de er.

Dialogen er derfor også det, der fylder. Den er levende og medrivende, men også meget intellektuel. Det er ordene og debatten der fylder, og det gøres formfuldendt og akademisk. Det er ikke hr. og fru. Kartoffel, som taler sammen. Særligt under tv-debat skrues der op for både tempoet og dynamikken i en medrivende kamp på ord, da repræsentanterne fra samtlige sensitiviteter udfordre den pressede, sort-hvide læge på hendes synspunkter. Replikkerne leveres med power og uden den mindste tøven, hvilket efterlade publikum tryllebundet.

Palle Steen Christensens scenografien er simpel, med en scene, der kan dreje rundt, et par borde, en tekande og en stor skærm. Det underbygger flot de imponerende skuespilpræstationer, og viser virkelig, at det er skuespillernes præstationer og dialogen, som skal udfylde den store scene.

Forestillingen efterlader en ramt helt ind i sjælen og med masser      at tænke over og tale om. Af den grund går man ikke opløftet derfra, men det er jo heldigvis heller ikke formålet med at gå i teateret. Det er at blive bevæget, at blive ramt af en præsentation af vores virkelighed, som sætter tankerne i gang. Og her får man virkelig noget for pengene. Lægen får en klar anbefaling herfra.

Folketeatret, Store Scene, Nørregade 39, 1165 København K

Spilleperiode: 7. februar-10. marts 2024

Set den 11. februar 2024

Fotos: Gudmund Thai

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/laegen/

Medvirkende: Iben Hjejle, Caspar Phillipson, Sarah Boberg, Christopher Læssø, Camilla Lau, Laura Allen Müller, Henrik Lykkegaard, Jeanette Binderup-Schultz, Laura Kronborg Kjær, Mette Kolding og Sofia Mileva Cukic

Dramatiker: Robert Icke frit efter Arthur Schnitzlers Professor Bernhardi

Originaltitel: The Doctor

Oversættelse: Niels Brunse

Iscenesættelse og bearbejdelse: Kim Bjarke

Dramaturgi: Ninette Mulvad

Instruktørassistent: Christian Iversen

Scenografi: Palle Steen Christensen

Koreografisk assistance: Gunilla Lind

Scenografi: Palle Steen Christensen

Varighed: Ca. 2 timer og 35 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod