Anmeldelse: Peeping Tom: TRIPTYCH, Østre Gasværk Teater (København Danser)

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 27. maj 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

København Danser ved Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth åbner endnu engang vores øjne for interessante danseoplevelser fra de øverste hylder. Denne gang er har de fået fat i det belgiske kompagni Peeping Tom med deres forestilling TRIPTYCH, som de nu gæster København og Århus med.

Vi befinder os på krydstogtskib, hvor mørket langsom, men sikkert trænger sig på. Det bliver både et skræmmende og surrealistisk mareridt, inden undergangen til slut kommer helt tæt på. Katastrofen er nu indtruffet.

Der sker meget, og bedst som man tror, at man er med, forandrer hele handlingen og rummet sig. Illusionerne står i kø, og det er med at have øjnene med sig, da der hele tiden er en eller flere udviklinger i gang. De mange indtryk og følelser står i kø, det hele foregår i højt tempo, og man bombarderes af indtryk fra start til slut.

TRIPTYCH består af tre dele: ”The missing door” (2013), ”The lost room” (2015), samt ”The hidden floor” (2017). De tre titler giver både et hint om, hvad det gennemgående element i denne del er, men de giver også en ledetråd til Gabriela Carrizo og Justine Bougerols gennemgående scenografi og visuelle udfoldelse i Tom Visssers lysdesign, som begge dele er yderst vigtige for handlingen.

Scenografiens grundelement er et hjørne af et rum og de to vægge, som rammer dette hjørne. Kulissen kan ændres, og den fjernes og genopbygges på ny mellem hver akt. Det ene øjeblik er vi i en af skibets kahytter, og i det næste er vi i skibets restaurant, og ind- og udgangene ændres sig hurtigere, end man når at blinke. Ikke meget er, hvad man ved første øjekast tror, det er, og både rekvisitter og medvirkende kan skabe de mest interessante illusioner.

Gentagelse og stridbarheden er stærk i første del, hvori det almindelige bliver ualmindeligt. I anden del er vi en kahyt, hvor hele rummet, inkl. danserne, synes fortabt, når sengen, balkonen og de mange døre gemmer på sine hemmeligheder, som øger forvirringen. Til slut i tredje del er vi i skibets restaurant, og vandet står nu ind. Døden og afslutningen nærmer sig, og passagerne udlever drømmene og hemmelighederne, inden klimakset kommer, og skibet og dets indholds endelige kommer.

Intet er ”bare”, hvad det ser ud til ved første øjekast, og alt imens tordenvejret kommer, og vandet trænger sig mere og mere på både oppe og udefra, så krydstogtskibet er mere og mere på vej ned, forandres og udvikles scenografien. Vi er tilskuere, nærmest voyeurer, til denne overlevelseskamp, som finder sted både i det nære og tætte, men også i det større hele, når selve skibet også er på vej ned.

Det gennemgående element er mørket og undergangsfølelsen. Både rum, scenografi, lys og ikke mindst dansen er mørk, stemningsmættet og dyster. Der er dog heldigvis også visse fysiske lyspunkter, men de er kortvarige.

Danserne Konan Dayot, Fons Dhossche, Lauren Langlois, Panos Malactos, Alejandro Moya, Fanny Sage, Eliana Stragapede og Wan-Lun Yu er på hårdt arbejde både alene, men i særdeleshed i deres akrobatiske samspil. Deres dans og spil smelter mesterligt sammen i Gabriela Carrizo og Franck Chartiers koreografi og historiefortælling. Man overraskes samtidig gang på gang dels over deres præcision i illusionen, så den aldrig brydes, og ikke mindst over deres smidige og stærke bevægelser, som må kræve sine kræfter. På kryds og tværs er de både passagerer og ansatte på skibet, og intet er helligt. Udbruddene står i kø, og den mere eller mindre bizarre handling tager sine drejninger. Mørket har sine humoristiske og lyse øjeblikke.

Lydkompositioner og de musikalske arrangementer af Raphaëlle Latini, Ismaël Colombani, Annalena Fröhlich, Louis-Clément Da Costa og Eurudike De Beul er med til at skabe denne stemning, og lige så forskelligartet musikken er, lige så er handlingen, og lige så hurtigt, som lydbilledet kan skifte, gør hele handlingen det også.

Der er ingen tvivl om, at Peeping Toms TRIPTYCH kræver noget af sit publikum. Og der er formentlig heller ingen tvivl om, at man ikke når at opfange alt i forestillingen, da man ganske enkelt bombarderes for meget hertil. Det er måske ikke den nemmeste moderne danseforestilling at gå til, men dens historie og formidable dansere gør alligevel, at den fanger os og holder os fanget fra start til slut. Der er ingen tvivl om, at TRIPTYCH er en magisk og billedrig dansefortælling.

København Danser (Peeping Tom)

Østre Gasværk Teater, Morten Grunwalds Pl. 1, 2100 København Ø

Spilleperiode: 23.-25. maj 2024

Forestillingen spiller også i Musikhuset Aarhus den 29. maj 2024

Set den 24. maj 2024

Fotos: Virginia Rota og Maarten Vanden Abeele

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kbhdanser.dk/triptych/

Dansere: Konan Dayot, Fons Dhossche, Lauren Langlois, Panos Malactos, Alejandro Moya, Fanny Sage, Eliana Stragapede og Wan-Lun Yu

Koreografi: Gabriela Carrizo og Franck Chartier

Artistisk assistence: Thomas Michaux

Lyddramaturgi: Raphaëlle Latini