Anmeldelse: Vredens bær, Teater Repuplique (sammen med Fix+Foxy)

Af Christian Skovgaard Hansen

Tue Biering og Fix+Foxy har tidligere lavet nyskabende og anderledes teater, hvor der har været et socialt, udforskende og udfordrende touch, og hvor der sættes fokus på verden af i dag. Vredens bær er på sin vis ingen undtagelse. Her sætter de sammen med Teater Republique, hvor forestillingen også spiller, fokus på bærplukkerne i Sydeuropa.

Jordbær er normalt i sæson i juni og juli i Danmark. Men i dag kan vi få jordbær året rundt. Det skyldes, at der i Sydeuropa findes endeløse marker med forskellige bær og frugter, så vi kan få vores behov dækket. Samtidig vil vi jo ikke betale alt for meget for bærrene, hvorfor prisen i de foregående led naturligt heller ikke må være for stor. Tænker du over, hvorfra dine udenlandske jordbær kommer? Og hvilke forhold, dem som har plukket dem, lever under? Formentlig ikke…

I Sydeuropa arbejder derfor en række bærplukkere, som er kommet til særligt Spanien fra Nordafrika. De kommer til Spanien og EU med håbet om en bedre verden. De ender dog ofte i lovløse parallelsamfund, hvor de illegalt er i Spanien, alt imens de plukker bærrene i endeløse rækker. Bærrene kommer herefter på den lange rejse fra Sydeuropa til kunderne i f.eks. i Danmark.

Men i Vredens bær flytter Bering og Fix+Foxy ikke bærrene, men i stede bærplukkerne. De tidligere bærplukkere Manuel Milla Marchal, Fatima Ez Zohayryed Dryouch, Laila Baomar Khouibi og Mustapha Hertil Oufkir står nu på scenen. De er ikke skuespillere, men fortællere, når de som sig selv eller andre figurer fra bærindustrien fortæller historien fra det tidspunkt, hvor de kommer til landet over den illegale periode, indtil de måske, måske får arbejdstilladelse i landet. Deres fortællinger i sig selv har den rette nerve og ærlighed.

Men skuespil er ikke voldsomt meget af. Det er mere en doku-performance, hvor fortællingen fortælles kronologisk set fra bærplukkernes synspunkt. Det er formentlig ingen tvivl om, at det er virkelige historier, som vi her hører, og der er formentlig heller ingen tvivl om, at der findes brodne kar i virkeligheden, så bærplukkerne udnyttes, presses og på flere måder misbruges. Men vi hører kun den ene side af historien her. Det er alene bærplukkerne, der kommer til orde. Det er ligesom om, at Bering i sit manuskript alene er gået efter den fordømmende effekt, så vi skal føle med de ”stakkels” bærplukkere.

Men for det første lader han ikke den anden side komme til orde. Er bærejerne vitterligt så onde endda? Måske, men vi får aldrig lov at høre dem. Mere væsentligt får vi heller ikke sat på fokus på, hvorfor disse nordafrikanere egentlig kommer herop. Det berettiger naturligvis ikke til udnyttelse af dem og deres arbejdskraft, men det kunne være interessant at sætte fokus på deres forhistorie også, så vi får et mere nuanceret og ikke mindst reelt indspark i debatten.

Vredens bær i sit format som nu føles mest af alt som alene et partsindlæg i dagspressen. Og det er synd. For Bering og Fix+Foxy har tidligere vist os, at de kan sætte et spidst fokus på verden af i dag. Og som forestillingen siger, så er jordbærrene her en del af et større hele. Dét større hele fortaber sig desværre noget i denne fortælling, som med en varighed på 1 time og 45 minutter uden pause desværre bliver noget lang i spyttet. Vi har tidligt for længst gættet, hvad det er, som den prøver at sige os.

Fire danske børn er på scenen hver aften, og de spiller sammen med og mod fortællerne, når børnene selv prøver, hvordan bærplukkerne lever. Det er da meget illustrativt, men jeg har en kende svært ved at se, hvad det i øvrigt giver til forestilling. Spørgsmålet ”Hvorfor?” trænger sig på, og spørgsmålet er, om formålet alene er at indoktrinere ungerne med den ”rigtige” fortælling. Og hvad pokker den stakkels skildpadde i glasburet med EU-flaget på gulvet heri, skulle give fortællingen af ekstra lag, står hen i det uvisse. Det bliver næsten for tyk symbolik, og det ligner nærmest dyrplageri.

Johan Kølkjærs scenografi er ikke uinteressant, og den skildres virtuelt både bærplukkernes arbejdspladser og deres levesteder. Det giver fortællingen liv, og sammen med brugen af video giver det os en flig af nærvær, så fortællingen faktisk bliver vedkommende for os.

Bedst som vi tror, at det er slut, får vi selv også et svirp, når den rumænske håndværker åbner munden og fortæller om, hvordan det opleves at være østeuropæisk håndværker i Danmark. Er vores håndværkere sammenlignelige med Sydeuropas bærplukkere? Måske til en vis grænse, men sandheden og virkeligheden er noget mere nuanceret, end som den fremstilles her…

Forestillingen er desværre ikke helt helstøbt, da den bliver noget ensidig i sin fremstilling, og den er ikke så skarp som andre af Bering og Fix+Foxys tidligere forestillinger. Den politiske diskussion skal ikke tages her, men det lader alligevel til, at de her har taget stilling for os. Det virker til, at det alene ønskes, at vi skal have en dårlig smag i munden over jordbærrene. Men får vi det? Nøh…

Men Vredens bær er ikke et uinteressant debatindslag, og den skal nok tage diskussionen med ud af teatersalen, men som teater fungerer den mindre godt. Mon det i øvrigt er tilfældigt, at den har premiere her op til det kommende Europaparlamentsvalg…? Hvilket EU ønsker vi os? Hvem skal vi have med, hvad skal EU blande sig i, og skal alle være ens i EU?

Teater Republique og Fix+Foxy

Teater Republique, Østerfælled Torv 37, 2100 København Ø

Spilleperiode: 2. maj-1. juni 2024

Set den 27. maj 2024

Fotos: Søren Meisner

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.republique.dk/forestillinger/vredens-baer

Medvirkende: Manuel Milla Marchal, Fatima Ez Zohayryed Dryouch, Laila Baomar Khouibi og Mustapha Hertil Oufkir

Øvrige medvirkende: Luna Bredde, Martha Hansted Lohmann-Dunn, Ester Lundby Almlund, Elna Marie Bach Larsen, Kajsa Maria Gros Østergaard, Augusta Rønsborg, Wilma Melkersen Kalvåg, Elin Marie Schoeneborn, Caius Popa, Tiberiu Bosancu (skiftende pr. forestilling)

Instruktør og manuskriptforfatter: Tue Biering

Scenograf og kostumedesigner: Johan Kølkjær

Medinstruktør: Carlota Berzal

Lyddesigner: Daniel Fogh

Lysdesigner: Balder Nørskov

Barselsvikar, lysdesigner: Jim Falk

Videofotograf: Marie Elisabeth Munkner

Rekvisitør: Josefine Else Larsen

Kostumier: Clara Bisgaard

Videotekniker og afvikler: Johannes Marslew

Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter uden pause

Forestillingen foregår på spansk/arabisk og tekstes på hhv. dansk og engelsk på udvalgte dage hver især

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod