Anmeldelse (re-anmeldelse): Askepot, Det Kongelige Teater,

Anmeldelse (re-anmeldelse): Askepot, Det Kongelige Teater,

Af Henriette Devantier

Den klassiske eventyrverden bliver levende gennem dans, når Den Kongelige Ballet endnu engang danser Askepot – denne gang på Operaens Store Scene. Gregory Deans fortolkning af det udødelige eventyr baserer sig på Charles Perraults original fra 1697, og eventyret, som vi kender og holder af, genskabes med Prokofjevs stemningsfulde musik og Jon Morrells gennemarbejdede scenografi, der tilsammen er et frisk pust til den ikoniske fortælling.

Forestillingen så dagens lys i 2019, da den havde premiere på Gamle Scene. Er du nysgerrig på ballettens handling, scenografi og dramaturgi, finder du Ungt Teaterblods anmeldelse af urpremieren her.

Aftenens eventyrprinsesse var solodanser Emma Riis-Kofoed, der leverede en stærk præstation som Askepot i sit portræt af den unge kvinde, der lever under uhumske forhold, men med et strejf af magi får en second chance på livet og kærligheden. Hendes fortolkning var traditionel og bar præg af en naturlig blidhed, selvom den til tider føltes en anelse forventelig. Riis-Kofoeds imponerende dansefærdigheder overskyggede dog enhver forudsigelighed. Med elegance og nøjagtighed viste hun, hvorfor hun regnes for en af nutidens mest bemærkelsesværdige danske balletdansere.

I rollen som Prinsen udstrålede solodanser Ryan Tomash en majestætisk charme. Hans tolkning var både levende og overbevisende, og han formåede at skabe en figur, der var både romantisk og heroisk, hvilket gav hans præstation en særlig glans.

Ballettens komiske indslag, stedsøstrene, blev danset af Camilla Ruelykke Holst og Wilma Giglio, der for alvor vandt publikums gunst under 2. akt, hvor de på komisk vis forsøgte at vinde prinsens hjerte til ballet på slottet, men til sidst måtte se sig slået af deres papsøster. De udgjorde et essentielt element i forestillingen, der uden stedsøstrenes komik havde manglet kant og dybde.

Gregory Deans koreografi viser en dyb forståelse for den klassiske ballets æstetik, mens den integrerer elementer, der taler til et moderne publikum. Og dog er koreografien i denne opsætning af Askepot en kontrastfyldt affære. De mange soli danset af blandt andet Askepot og feerne bliver en anelse ensformige, og de længere pas de deux’er mellem Askepot og Prinsen savner dybde og variation. Disse øjeblikke i forestillingen kunne med fordel have været krydret med lidt mere koreografisk innovation for bedre at komplementere den emotionelle dybde, som Prokofjevs musik og Jon Morrells scenografi så fint indrammer.

På den anden side, når det kommer til korpsstykkerne, som feerne og balgæsterne dansede, skinner Deans kreativitet virkelig igennem. Her er trinene både nuancerede og teknisk udfordrende, og hans koreografi indfanger publikums blik. Man kan ikke undgå at blive imponeret af de indviklede og symmetriske dansemønstre, der bringer scenen til live med en levende energi og visuel appel, der er æstetisk tiltalende.

Efter genbesøget af Askepot reflekterer jeg over min oprindelige bedømmelse og finder det nødvendigt at justere min vurdering fra fem til fire blodsdråber. Det handler ikke om en nedgang i forestillingens kunstneriske værdi, men kommer af en dybere indsigt og en mere nuanceret forståelse af værket, som jeg har udviklet siden min første oplevelse i 2019. Dengang var jeg grebet af forestillingens magi og umiddelbare charme, men manglede de rette ord til fuldt ud at udtrykke de underliggende fornemmelser, der prægede min oplevelse.

Selvom Askepot måske ikke udforsker de dybere, mere komplekse følelsesmæssige lag, så er det netop denne enkelhed og direkthed, der er forestillingens styrke. Det er en ballet, der lover – og leverer – en oplevelse af ren og uforfalsket underholdning, hvor de gode vinder, og kærligheden sejrer over alle forhindringer. Askepot er en hyldest til det klassiske eventyr, og tilbyder publikum en flugt ind i en verden af magi, romantik, komik og ubetinget glæde.

Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Spilleperiode: 27. januar-10. marts 2024

Set den 27. januar 2024

Fotos: Henrik Stenberg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20232024/ballet/askepot?section=top

Medvirkende (denne aften): Emma Riis-Kofoed, Ryan Tomash, Maria Bernholdt, Camilla Ruelykke Holst, Wilma Giglio, Stephanie Chen Gundorph, Eukene Sagues, Mayo Arii, Tara Schaufuss, Tomoka Kawazoe mfl.

Dirigent: Paolo Carignani

Koreografi: Gregory Dean

Musik: Sergej Prokofjev

Scenografi og kostumedesign: Jon Morrell

Lysdesign: Thomas Bek Jensen

Videodesign: Jakob Bo Nystrup

Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. 2 pauser

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *