Anmeldelse: Republika, Dansehallerne (Edhem Jesenkovic)
Af Amalie Sloth de Fine Licht
Edhem Jesenkovic, født i Bosnien-Hercegovina, flygtede til Sverige i 1993 og mærkede således på egen krop, hvor svært det kan være at finde sig til rette i et nyt land som flytning. Edhem er udannet danser og har med forestillingen ’Republika’ visualiseret og kropsliggjort denne oplevelse.
På hånden får jeg et lille rødt stempel; mit visum til Edhem Jesenkovics republik. Inden vi kan få adgangstilladelse, må vi dog lige en gåtur ud i kulden og regnen, men befinder os hurtigt inde i varmen igen, til forskel for de tusinde flygtninge, som i denne tid er på flugt og søger et nyt hjem. En krop, kun iført underbukser, står ved indgangen til lokalet, når vi lukker kulden ind ved vores ankomst. Lang tid efter at vi alle har sat os og forventningsfuldt rettet blikket mod manden ved indgangen, står han stille, som var han naglet til jorden, og så står tiden pludselig også stille.
I rummet står der en seng, en stol, et bord, og på gulvet eller hængende fra loftet, enten stablede eller spredte hvide mursten. Efter at have været udenfor, har mine og resten af publikums skridt sat aftryk på det sorte vinylgulv. De mange fodaftryk står i kontrast til den barfodede, stillestående person, som virker efterladt og alene, men som langsomt, meget langsomt begynder at bevæge sig og langsomt, meget langsomt begynder tiden at gå igen.
I begyndelsen af forestillingen ser vi altså en nøgen og udsat mand, der prøver at finde fodfæste, som en flygtning må finde fodfæste i et nyt land og en ny kultur. Han får langsomt styr på fødderne, og kroppen får tøj på, men så kommer rastløsheden og frustrationen over alle de barrierer, usynlige som synlige, som stopper ham. Han kan sætte sig i blandt os, men vi kigger alle sammen mærkeligt på ham. Han kan tale til os, men vi forstår ikke hvad han siger. Han løber imod os, men mørket stopper ham.
Edhem får sanseligt udtrykt den desperation og frustration, som en flygtning kan stå med, når han møder et hav af barrierer; fordomme, diskrimination, sprog m.m. Vi, som aldrig har stået i sådan en situation, kan her få et indblik i det følelsesliv, der følger med f.eks. at flygte til Danmark.
Edhems optræden underbygges af en bærende og detaljeorienteret lydside, som effektivt og ubemærket suger publikum ind i Edhems univers. Lyden følger og understreger således naturligt Edhems sindsstemning og bevægelser, samtidig med at lyset skaber rum i rummet og til tider virker til at diktere udfoldelsen på scenen. Nogle gange virkede det, som om det var Edhem, der tilpassede sig lyset, hvilket skabte et klaustrofobisk og begrænsende rum, understøttende den følelse Edhem selv formidlede med sin krop.
Afslutningen på forestillingen blev for mig en smule brat og diffus. Der var, fik jeg at vide bagefter, også opstået nogle tekniske vanskeligheder, hvilket forklarer min oplevelse. Jeg har på fornemmelsen, at forestillingen derfor vil stå mere helstøbt i løbet af de kommende spilleaftener. Under spilleperioden vil Edhem Jesenkovic bosætte sig i forestillingsrummet, hvor publikum har muligheden for at følge med i hans univers.
En stemningsfyldt performanceforestilling om at genfinde sig selv i en ny virkelighed. Forestillingen spejler den aktuelle flygtningesituation på en nærværende, inderlig og ærlig måde, som både rører og giver stof til eftertanke. Så gå ind og se ’Republika’ og besøg Edhems fængslende tankeunivers!
Edhem Jesenkovic
Dansehallerne, Lille scene, Pasteursvej 14, 2. sal, 1799 København V
Spiller indtil: 7. februar 2016
Spilledato: 3. februar 2016
Foto: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.dansehallerne.dk/forestilling/republika/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod