Anmeldelse: Sommer i Tyrol, Aalborg Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 8. maj 2016

Af Christian Skovgaard Hansen

Aalborg Teater slutter sæsonen på Store Scene af med forestillingen ’Sommer i Tyrol’. ’Sommer i Tyrol’ bygger på lystspillet ’Im weißen Rößl’ fra 1896 og er omsat til en operetteversion i 1930, og de fleste husker den formentlig fra Erik Ballings filmversion (1964), som havde Dirch Passer og Susse Wold i hovedrollerne.

I Aalborg Teaters version er vi vidner til en forfriskende nyfortolkning bearbejdet af Rolf Heim og Jens Christian Lauenstein Led og instrueret af Rolf Heim. Det er en utraditionel, nyfortolket, underholdende og bestemt vellykket forestilling, som netop ikke blot er en kopi af den gamle filmklassiker. Denne nye fortolkning appellerer bestemt også til det yngre publikum.

Fortællingen er ført over i en nyere, lidt ubestemt tid, men samtidig har man været tro mod historien. Omdrejningspunktet er Hotel Den Hvide Hest ved Wolfgangsøen i det tyrolske Østrig, hvor alle historiens forviklinger foregår. Undertøjsfabrikanterne Julius V. Møller og Sigismund Sülzheimer har begge opfundet noget nyt: undertrøje og underbukser ud i ét – forskellen er blot, hvordan modellen knappes. De – og Møller med sin datter Clara – indlogerer sig begge på hotellet, hvor overtjeneren Leopold står midt i alt dette, alt imens han samtidig skal arbejde med den ugengældte kærlighed til den benhårde kromutter Josepha.

Carsten Svendsen giver fantastisk liv til Leopold, og han formår give rollen både smerte, varme og ikke mindst charme. Han starter anden akt ene og alene på scenen kun i selskab med kuffert, nu hvor han er blevet fyret og droppet. Men herefter overraskes publikum! Ganske uventet fremfører Svendsen her et meget moderne medley af en række ”kærligheds”sange, hvormed han udfolder sin uforløste kærlighed, sit knuste hjerte og sine uindfriede forventninger. Uovertruffen og fantastisk!

Men også de andre karakterer spilles lige så godt. Josepha spilles af Laura Kold, og hun formår at give rollen den rette mængde myndighed og sødme. Merete Mærkedahl spiller den stille stuepige Lenerl, der forvandles under Leopolds kyndige (danse)vinger. Jacob Moth-Poulsen og Mads Rømer Brolin-Tani spiller henholdsvis Sülzheimer og Møller – de to vidt forskellige fabrikanter, som står som modstykke til hinanden. Sofie Topp-Duus spiller med charme Clara, som har det svært med s’er, hvorfor det er en kende upraktisk at blive forelsket i en, hvis navn indeholder ret mange s’er. At læspe igennem en hel forestilling, når man ikke normalt læsper, er svært, hvorfor det let tilgives, at det ikke altid fungerer helt.

Forestillingens øvrige figurerer spilles af henholdsvis Niels Anders Manley, Jørgen W. Larsen, Henrik Weel samt de to praktikanter fra Den Danske Scenekunstskole Odense Joakim Lind Tranberg og Katrine Bæk Sørensen. Af disse er det særligt værd at fremhæve Manleys Micki, Larsens fotograf og ikke mindst Weels Kejser Franz Josef, som umiskendelig minder publikum om en anden… Men han rummer også en vis eftertænksomhed, da han sidder alene på hotelværelset og skriver en hilsen i gæstebogen om livet, alt det som man når, men ikke mindst alt det som man ikke når og alle livets skuffelser.

Alt denne fantastiske galskab, på den gode forstås, er indsat i en flot og enkel ramme, hvor Katrine Gjerding og Karin Gille har stået for scenografi & kostumer, mens Katrine Engberg har stået for koreografien. Uden at afsløre for meget kan jeg godt løftes sløret for, at hele teatersalen udnyttes og ikke blot selve scenen. Skuespillerne – og selve forestillingen – kommer bestemt ud over kanten. Regnen bliver heldigvis på scenen, så det hele i sidste ende ender, som det skal.