Anmeldelse: Sort sol – fladt land, Teatret Møllen
Af Christian Skovgaard Hansen
Teatret Møllen i Haderslev har i år 50 års-jubilæum. Som en del af denne fejring præsenteres teaterkoncerten Sort sol – faldt land, som samtidig bliver en kærlighedserklæring til og skildring af livet i Sønderjylland og til Sydslesvig i dens mange forskellige former og tilstande. Titlen referer til fænomenet ”sort sol”, hvor flokkene af stære samles på himlen, og det flade land er marsken.
Forestillingen præsenteres som en ”teaterkoncert” og som en ”fascinerende blanding af teater, musik og historiefortælling”. Det er mest sidstnævnte beskrivelse, der passer bedst til formatet, der nærmest er en collage af forskellige billeder, hvor det klassiske teaterkoncert-format glider lidt i baggrunden. Men når denne blanding af teater, musik og historiefortælling går op i en større enhed, er det en flot kærlighedserklæring til hele egnen. Herved fanger den essensen af både egnen til geografisk, national region, men også af de mennesker, der faktisk bor her. Historiefortællingen fanger de elementer, der forener folket på egnen, og den ser udover de mange fastlagte grænser.
Teksterne er skrevet af Brian W. Hansen, Amalie Munkgaard Olesen, Henriette Katrine Lund og Thomas C. Rønne. Vi får ikke oplyst, hvem der har skrevet hvad. Sønderjylland har haft en omskiftelig tilværelse, hvorfor idéen virker fin. Men det er her, at forestillingens største svaghed er. Ved at det er fire forskellige dramatikere, der har skrevet teksterne, er der ikke helt fundet et fælles fodslag i fortællingerne, og de har fået forskellige udtryk. En stor del af dem fungerer ganske, ganske godt, hvilket særligt er de fortællinger, der rammer den særlige sønderjyske ånd. Dém måtte der gerne have været flere af. Men der er også fortællinger, der stikker lidt – for meget – ud.
Rasmus Ask iscenesættelse forsøger at fange de mange forskelligartede billeder på egnen. Grundlæggende lykkedes det at holde nogenlunde sammen på de mange fortællinger, som stikker i lige så mange retninger, men det bliver alligevel en lidt rodet sammenhæng, hvor Sønderjylland ikke helt opleves som én samlet landsdel, og det gør, at der er lidt for stor forskel på stil og fremtoning af de forskellige dele af collagen.
På scenen får vi Nana Schwartzlose, Pete Livingstone, Connie Tronbjerg, Ole Sørensen, Marluze da Cruz, Laura Wildt og Asbjørn Hays, der både hver for sig, men særligt sammen vil guide os gennem kærligheden til det sønderjyske.
”Fortæl mig alt, hvad du har hørt”. Sådan lægger forestillingen fra land, når hele holdet samlet i et kor guider os gennem en række årstal med betydning for Sønderjylland. Sammenholdet og sammenhængskraften er vigtig. Både som landsdel og som hold – og som sidstnævnte har Ask formået at skabe et sammentømret hold.
Vi får serveret opskriften til den sønderjyske nationalret solæg så mange gange, at det er vores egen skyld, hvis vi ikke kan huske, hvordan man nu lige laver og spiser denne ret. Herudover fungerer de mere tænksomme tekster, som f.eks. det at komme fra hvert sit land og alligevel mødes, og om at være tjenestepige i et ældre Sønderjylland, bedst.
Underfundig er Asbjørn Hays’ fortæller, der beretter om glæden ved at spille banko. Det samme gør sig gældende, når han er cafeteriamedarbejder i hallen i Feldsted, hvor han dels har fokus på, hvad der skal i den franske hotdog, men i lige så høj grad, hvis ikke mere, hvor meget dressing, der rent faktisk skal i for, at der er den rette balance mellem brød, dressing og pølse, og så brødet forbliver intakt. Denne balance er vigtig både for at sikre trivslen, men også for at sikre sammenhængskraften. Disse to temaer er der blot ikke noget særligt sønderjysk i.
Over melodien til ”I en kælder sort som kul” får vi en morsom selskabssang, der sætter fokus på livet på landet, hvor der ikke ligefrem er trængsel om søndagen, da alt jo har lukket! Teksten er ganske hyggelig, men igen er der ikke noget særligt sønderjysk i det. Enhver, der har boet på landet ved, at det er sådan – uanset hvor i landet vi er (eller måske rettere var, da der jo også her er sket noget i samfundet generelt).
At vi er i grænselandet, synger Laura Wildt om i sin fine popsang, hvor grænsedragningen får en fin dobbelttydighed. Der er en god energi i nummeret, som dog måske ligger lidt forkert i rækkefølgen af numre.
Musikken leveres primært af de tre musikere, Silke Kirstine Ekmann Kidholm, Benedikte Borum og Toke Hansenius, fra gruppen Who Killed Bambi, som fornemt giver os Johannes Smeds musikalske arrangementer.
Scenografien af Andrea Lindeneg er enkel, og den består primært af fire trin, som dækker hele scenerummets brede. Trinene kan åbnes mere eller mindre efter behov, og et miniaturetræhus – måske som illustration på, hvor mit hjem egentlig er – kan trækkes ind på scenen. Sammen med Søren Lydersens lysdesign skabes derfor en række abstrakte billeder. Vi må selv danne os billederne af de ord, som de medvirkende synger og siger. Vi ser derfor aldrig hverken den sorte sol eller det flade land, men vi hører om de to ting, og vi fornemmer, at de er derude.
Sort sol – fladt land er måske nok ikke helt helstøbt. Men den er både smuk visuelt at se på, skuespillerne eller solide præstationer, og musikken leveres smukt af Who Killed Bambi. Det – og måske vigtigt – gør, at det bliver en flot hyldest til både Teatret Møllen og til hele Sønderjylland.
Teatret Møllen, Møllepladsen 4, 6100 Haderslev
Spilleperiode: 19. oktober-9. november 2024
Forestillingen spiller også på Teater V i perioden 13.-17. november 2024
Set den 24. oktober 2024
Fotos: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Nana Schwartzlose, Pete Livingstone, Connie Tronbjerg, Ole Sørensen, Marluze da Cruz, Laura Wildt og Asbjørn Hays
Musikere: Silke Kirstine Ekmann Kidholm, Benedikte Borum og Mette Dahl Kristensen/Toke Hansenius
Idé: Nikolaj Mineka
Dramatikere: Brian W. Hansen, Amalie Munkgaard Olesen, Henriette Katrine Lund og Thomas C. Rønne
Instruktør: Rasmus Ask
Dramaturg: Gitte Villadsen
ScenografI og kostumedesign: Andrea Lindeneg
Komponist og lyddesigner: Johannes Smed
Lysdesigner: Søren Lydersen
Kostumier: Elsebeth Hede
Musikalske arrangementer: Johannes Smed og Mette Dahl Kristensen
Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod