Anmeldelse: Sort Vand, Betty Nansen Teatret, Edison
Af Rose Himmelstrup Hansen og Jonas Gudmand
Tag ind og se ‘Sort Vand’, hvis du vil se seks skuespillere gå på vandet. Bogstaveligt talt. Næsten. I de ordløse tableauer i forestillingen, er vi er vidner til stor livsnerve og fandenivoldsk poesi. Tænk at man kan opdage, at ens venstre lår kan få kuldegysninger. Men vi er ikke helt oppe og ringe hele vejen igennem, fordi det til tider bliver en kryptisk og rodet affære.
Forestillingen byder på en ufattelig smuk scenografi af Christian Albrechtsen. Det er noget af det smukkeste, som vi har set i en teatersal. Gulvet er lavet af 5000 liter vand, og op af vandet skyder noget, der ligner abstrakte lygtepæle. Dertil kommer brugen af rummet. Instruktøren Anja Behrens formår at udnytte mulighederne til fulde, særligt når der ikke er replikker. Bevægelserne, lyden, lyset og scenen bærer rigtig meget af forestillingen.
Det vi ser er en by, hvor alle sprog tales, alle hudfarver findes, der er rige og fattige, og det er kun mørket, der kan udviske alle ulighederne. Mens de er under vandet, bliver der på et tidspunkt sagt: “Vi er i en verden, hvor det eneste der tæller er luften i dine lunger, og at du skal holde på det”.
Det bliver sagt, da seks forskellige mennesker er sammen i et øjeblik i en offentlig swimmingpool en nat – for 20 år siden. Det er et smukt billede. Til syvende og sidst er vi alle ens.
I forestillingen er de seks skuespillere iført lyst undertøj. Vandet gør, at det bliver gennemsigtigt, og vi kan i høj grad se, hvordan Gud har skabt dem. De springer frem og tilbage i tiden. Det rykker mellem nutiden og for 20 år siden. Måske klæder minderne dem af i et øjebliks ekstase over at have oplevet noget ægte dengang, som de ikke har gjort siden?
De seks skuespillere skifter ud og ind af forskellige roller, og der går lidt tid, før man er helt med på persongalleriet.
For 20 år siden skete der et glimt af opstået kærlighed. 20 år efter mødes de igen. Universet bliver etableret at de dygtige skuespillere, der har fået skabt et ensemble sammen med instruktøren Anja Behrens, hvor alle supplerer hinanden fremragende og leverer pragtfuld timing.
Skuespillerne fremstår som seks stemmer, der er med til at fortælle historien, og hver især bidrager de med detaljer. Historien fortælles ikke fra start til slut; mindet fra deres ungdom blandes med nutiden. Der er mange figurer i historien fra fortiden, og de deltager alle sammen uden rigtig at få en plads. I nutidshistorien er kun fire af figurerne med, og deres indbyrdes relationer føres kun delvist til døren. Generelt er historien ret rodet, og der er mange (unødige) detaljer.
Vi bliver forvirrede over, hvorfor manuskriptforfatteren Roland Schimmelpfennig ikke prøver at overraske os noget mere undervejs. Og vi har en mærkelig fornemmelse af, at den både vil for meget og for lidt. Det fremstår i hvert fald ikke rent for os.
Forestillingen varer halvanden time, og der er rigtig mange fine overvejelser omkring fortiden og nutiden, omkring etnicitet, klasse og samfund. De overvejelser kan godt stå for sig selv til at blive lyttet til.
Kan et flygtigt minde for 20 år siden være så stærkt, at der stadig er tale om kærlighed? Eller er de måske bare forelskede i et minde, der fortabte sig?
Tag ind og se den fantastiske scenografi og koreografi, som virkelig er i verdensklasse. Men vær opmærksom på, at stykket er i den tungere ende, og at du skal koncentrere dig meget for at få alle enderne med. Og så kan du spekulere over, hvorfor Frank egentlig får næseblod.
Minder ser ud til at slå hårdt – og det har vi i den grad fået lige i smasken.
Betty Nansen Teatret, Edison, Edisonvej 10, 1856 Frederiksberg C
Spilleperiode: 21. januar-12. februar 2017
Set den 24. januar 2017
Fotos: Karoline Tiara Lieberkind
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/sort-vand/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram: