Anmeldelse: Den standhaftige tinsoldat, Pantomimeteatret (Tivoli Ballet Teater)

Anmeldelse: Den standhaftige tinsoldat, Pantomimeteatret (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier

 

Sommeren har for alvor ramt Danmark, og for mig er sommer lig med en tur i Tivoli. Der er masser af mennesker denne varme sommeraften i Tivoli, der, ligesom mig, går ind ad Tivolis hovedindgang. Noget af det første man møder, er det gamle Pantomimeteater fra 1874, der ligesom Tivoli har deres hovedsæson om sommeren. De opfører et væld af balletter og pantomimer, der er en ældgammel tradition ved teatret – det er et sprog inden for balletten, hvor man med fagter blandet ind i dans fortæller historier.

Tivoli-Tinsoldat 2018 - korps de ballet-28446

Pantomimeteatret har et bredt repertoire, og forestillingen i aften kl. 19.00 bød på Den standhaftige tinsoldat, baseret på H.C. Andersens klassiske eventyr om den stakkels ét-benede tinsoldat, der forelsker sig i den lille fine danserinde af papir, og går så grueligt meget igennem på sin lange rejse fra børneværelset, ud i verden, ned i rendestenen, ud på havet og ind i maven på en stor fisk, inden han ender tilbage igen på børneværelset – dog meget klogere på livet.

Tivoli-Tinsoldat 2018 - H Casado, R Thomsen, A Nielsen, C Garcia, MC Silfer-28444

 

Det er koreografen Dianna Bjørn, der har skabt trin til balletten, scenografien er kreeret af vores egen Dronning Margrethe, der i mange år har været engageret ved Pantomimeteatret, samt James Price, der har komponeret musik til denne opsætning af Den standhaftige tinsoldat. Et stærkt trekløver, der har slået deres evner og talenter sammen og skabt en eventyrballet for hele familien under åben himmel.Tivoli-Tinsoldat 2018 - Tommy Edvardsen, Carlos Garcia-28450

Danserne på scenen leverede også et godt stykke arbejde. De fik deres sjove, skøre og skæve karakterer, som blandt andet legetøj, rotter og trold, ud over scenekanten. Særligt den mystiske og også onde trold danset af Vincent Vernal stod frem i rollebesætningen. Vincent Vernals trold var lige i øjet, både det dansetekniske og hans kostume fuldendte karakteren.

Det er lykkes Pantomimeteatret at forene ballet og pantomime på fineste vis, og forestillingen er i den grad original og fyldt med seje gimmicks og sjove tricks. Forestillingen er tydeligvis utrolig gennemarbejdet og er meget original. Alt i alt meget kreativt udført.

 

Tivoli Ballet Teater

Pantomimeteatret, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 23. juni-19. August 2018

Set den 28. juni 2018

Fotos: Annett Ahrends

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her: https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2018/den+standhaftige+tinsoldat+2018

Forestillingen er gratis, når entréen til Tivoli er betalt

Medvirkende: Donovan Delis-McCarthy, Nadia Skriver Rosenby, Vincent Vernal mfl.

Koreografi og iscenesættelse: Dianna Bjørn (2013)

Genopsætning: Per Lundsgaard ass. af Tori Cooper

Scenografi: H.M. Dronning Margrethe

Musik: James Price

Varighed: Ca. 30 minutter uden pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *