Anmeldelse: Tartuffe, Betty Nansen Teatret
Af Amalie Sloth de Fine Licht
En klassiker bliver sat i scene, når ’Tartuffe’ spiller på Betty Nansen Teatret, og alt kaos bryder løs. En moderne iscenesættelse og en fantastisk skuespillerpræstation, gør ’Tartuffe’ til en stærk forestilling, der er værd at se!
Der er fart over feltet, når ’Tartuffe’ indtager Betty Nansen Teatret. Karaktererne nærmest vælter ud i hovedet på publikum, når temperamentet koger over gang på gang, og eskapader af skænderier og mundhuggeri bliver fyret af på scenen. Der er også meget at være utilfreds over, da Orgon, en rig og ærefuld mand, bliver manipuleret af den snu og hykleriske Tartuffe. Orgon giver både hus, datter og penge væk til den fromme Tartuffe, som i Guds navn tager for sig af goderne. Orgon ser slet ikke, hvilken slange der har taget bolig i hans hus, før det er alt for sent!
Molières teaterstykke ’Tartuffe’ blev bestemt ikke vel modtaget ved sin premiere i 1664. Den skinhellige Tartuffe er en direkte kritik af kirken, og af de mennesker som i Guds navn tilraner sig magt og status. At kritisere kirken var dengang dybt skandaløst, mens det i dag er et tema, som er forholdsvist uaktuelt. Hykleriet er dog ikke fraværende i vores samfund i dag, og derfor kan ’Tartuffe’ sagtens ses med fortjeneste, og hvis ikke for budskabet, så for den gode komedie.
Jeg skulle holde tungen lige i munden, da den to en halv time lange forestilling blev sat i gang på Betty Nansen Teatrets skrå brædder. Det tog lidt tid for min ledsager og jeg rigtigt at forstå karaktererne og omstændighederne. Teksten er på vers og derfor nogle gange svær at forstå, og blev dertil leveret i et lidt for højt tempo til, at jeg kunne følge med. Lydstyrken var der også skruet op for, og der blev råbt med en imponerende energi igennem det meste af forestillingen. Armbevægelserne nåede også helt ned til bagerste række; der er virkelig tale om en forestilling, der vil fremad!
Nogle minutter inde i forestillingen blev det dog for alsidigt for mig med al den råben og skrigen, og jeg ville ønske, at der var blevet skåret i teksten og givet plads til et mere nuanceret følelsesregister. Min sympati røg simpelthen for karaktererne og derved meget af min interesse, men så trådte Tartuffe på scenen.
Jens Albinus magter den svære balancegang mellem det store, karikerede og det detaljerede, nuancerede skuespil. Hans fremstilling af Tartuffe er lige dele forførende og frastødende, når han smyger sig rundt på scenen med et fantastisk kropsprog. Som personificeringen af slangen i Edens have, går han på scenen og holder publikum vågne med sin store sans for timing og flair for de ellers ofte kringlede rim.
Scenografien fungerede til forestillingens fordel og var både humoristisk og æstetisk. Den afslappede tilgang til sceneskift og de sporadiske publikumshenvendelser var både sjove og forfriskende. Derudover leverede musikduoen Powersolo, både energi, charme og lækre rytmer på scenen igennem hele forestillingen.
’Tartuffe’ er en hæsblæsende forestilling, som til tider har svært ved at følge med sig selv, men Jens Albinus står som dirigenten taktfast, når medspillerne løber og løfter forestillingen til nye højder!
Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C
Spiller indtil 17. april 2016
Spilledato: 27. februar 2016
Foto: Rumle Skafte
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.bettynansen.dk/tartuffe
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod