Anmeldelse: Ankomst. Afsked, Husets Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
”Mønster Familie Mønster” står der under forestillingens titel: ’Ankomst. Afsked’. Mønsterfamilie eller familiemønster? Hvad mon virkeligheden er? ’Ankomst. Afsked’ er Danmarkspremieren på Jens Albinus’ kritikerroste tyske forestilling ’UMBETTUNG’ (oversat fra tysk: genbegravelse), der oprindeligt blev opført på Schauspiel Köln i 2016.
Grundhandlingen er mødet mellem den opbrudte og splittede familie, der samles igen for at genbegrave den ældste datter, da opførelsen af en ny vej til et nærliggende flygtningecenter kræver flytning af en række grave på den lokale kirkegård. For første gang i lang tid vender moderen og den mellemste datter hjem til huset, hvor den yngste datter og hendes fader stadig bor. Moderen har de tre døtre med 3 forskellige fædre, men vi møder ikke de to andre fædre. De mange personer og skæbner har levet hver deres liv, som er formet meget forskelligt.
Dramaet kan begynde! Eller rettere dramaerne. Vi bliver vidner til konfrontationen mellem de forskellige mennesker i familien, som ikke er særligt velfungerende, men derimod fungerer både følelsesmæssigt og socialt dårligt både hver for sig og sammen, hvilket giver konflikter og problemer til følge.
Udover det klassiske familiedrama, er vi også vidne til det mere overordnede, europæiske drama, hvor ”dem” (ctr. os) og ændringerne giver anledning til konflikter og kriser. Hvordan løses dette opbrud? Jens Albinus’ tekst er i sig selv en rammende, og den er et hårdt billede på både et familiedrama og et samfundsdrama. Det hele sprækker fornemt, og modsætningerne mødes. Familien splittes og samles på en og samme tid. Spørgsmålet er, om familien og samfundet kan overleve på sigt.
Metaforerne gennem forestillingen er gennemgående. Oprydningen i huset, flytningen af graven, ændringerne på grund af flygtningecentret, moderens billede, den unge vens indflydelse, og bilen, der rammer. Vi hører om det hele, men vi får aldrig konklusionen at vide.
Det er et billede med mange facetter. Og desværre også til tider lidt for mange facetter. Historien bliver visse steder lidt for omfangsrig og sammensat til, at fokus kan holdes, og historien kommer ikke rigtig i mål, så der er lidt for løse ender. Som publikum savner vi dog stadig et lidt mere klart svar på spørgsmålene: ”Hvorfor denne galskab?” og ”Hvad skal mennesket gøre?”
Hele dramaet udspilles i Rikke Juellunds enkle, men samtidig rå kvadratiske kassescenografi med de ensfarvede og ikke mindst skrøbelige papirvægge. Dramaet pakkes både ind i kassen, men det kan også sprænge rammerne – både symbolsk og reelt. Det er dramaet, der er i fokus her, og scenografien komplementerer fornemt dramaet.
Der skal store skuespilpræstationer til at fylde dette rum ud – og det har ’Ankomst. Afsked’. Særligt Benedikte Hansen og Hans Rønne som det tidligere ægtepar er værd at fremhæve. Benedikte Hansen er med pondus den hårde og lettere kyniske mor og tidligere kone. Heroverfor står Hans Rønne som den underspillede ægtemand, som på den ene side klamrer sig til fortiden, men som alligevel er skarp og stærk, og som på forunderlig vis alligevel formår at ”tæmme” kvinden.
Maria Rich (som den mellemste datter), skuespillereleven Laura Skjoldborg (som den yngste datter) og Morten Vang Simonsen (den yngste datters ven – en ven, der både er redningsmand, men også kommer på tværs i familien) leverer også alle fine præstationer. De balancerer alle fornemt på knivsæggen, hvorfra ingen falder.
De fleste kan genkende problemerne og dramaerne fra deres eget (familie)liv. Der skal (mindst) to til en samtale, og en række af sammenstødene og hemmelighederne har de fleste på et eller andet tidspunkt oplevet. Familien er overordnet i forfald. Vi mener formentlig, at vi ikke er sådan som familien her, men kan det mon passe… Familien er et spejl på samfundet – og omvendt.
Vi får aldrig rigtig svaret på, hvordan dramaet (dramaerne) løses, så freden sikres, og hvilket familiemønster, der egentlig giver mønsterfamilien, hvis det da er den type, der er den rigtige. Hvem passer på hvem? Hvem eller hvad ankommer, og hvem eller hvad tager afsked? Ligesom det virkelige liv giver forestillingen ikke os svaret. Vi må selv lade tankerne sætte i gang! Ved første øjekast virker forestillingen forvirrende og måske lidt utilgængelig, men ved nærmere bundfældelse, begynder dramaets rette rammer at tone frem til eftertanke.
Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 København V
Spilleperiode: 25. november 2017-12. januar 2018 (julepause fra 16. december 2017-3. januar 2018)
Set den 28. november 2017
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.husetsteater.dk/forestillinger/ankomst-afsked/
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod