Anmeldelse: MAND – KVINDE – HUND, Husets Teater

Af Jonas Gudmand

 

En natkabaret med én mand på scenen og en kvindelig musiker til at supplere. Hvad pokker skal det gøre godt for, og hvad er en natkabaret overhovedet? Vi kommer op i et lille intimt scenerum, hvor min ledsager og jeg har fået reserveret pladser. Det er to pladser, hvor vi nærmest vil komme til at sidde på scenen, hvis vi kommer tættere på. Jeg har følelsen af, at vi er en del af en hemmelig loge – og jeg er spændt, for jeg aner ikke, hvad jeg er gået ind til.

På scenen er der et rundt plateau, man kan stille sig på. Derudover er der en udstoppet hund, en brændestabel hvor kævlerne ligger hulter til bulter og et lime-skinnende tæppe til at dække siderne og bagsiden af scenen. Der står ’WOW’ med store bogstaver på et skilt, der hænger på tæppet.

Ind kommer Morten Burian i en stor pelsfrakke og etablerer rummet med forunderligt nærvær og en intens energi, som han bevarer under den 60 minutter lange natkabaret. Jaleh Negari spiller en skinger og dundrende musik, mens Morten bl.a. synger ”Du skriger dit nærvær”. Det skal jeg da love for, at han gør. Jeg kan ikke blive enig med mig selv, om lyden er ment uklar, eller det skal være et grumset billede. Uanset hvad er jeg solgt.

Musikeren Jaleh Negari får under hele forestilligen spillet noget varieret musik, der både er sort og farvestrålende. Det passer godt til det univers, vi er i. Sikke hun kan!

Natkabareten er skabt af Morten Burian, og hele setuppet er lavet til at undersøge, hvad det vil sige at være mand, sagt forenklet, og der bliver virkelig undersøgt på vidt forskellige måder, som jeg klart synes skal opleves og ikke gengives ubehjælpsomt af mig. Men jeg prøver et give et omrids.

Han bruger sin krop til at vise, hvordan den på maskulin vis kan vises frem med poses. Og her hentes der inspiration fra græske statuer. Vi kommer ind på liderlighed, hvor han i en feminin energi, gør ham selv og os til en legeplads af kemi. Og som modreaktion på sig selv springer han i den modsatte grøft og kløver brænde og udfordrer sin krop fysisk.

Undervejs bruger han nogle sange til at udtrykke forskellige ting som identitet, krop og kærlighed. Det passer fint ind imellem de forskellige scener, som han udlever for øjnene af os. Sikke et blik den mand har. Sikke et smil den mand har. Og hvor har han os i sin hule hånd. Der bliver ikke klappet undervejs, når han har sunget. Det er syret for mig, for vi er virkelig med ham, men når han skifter over til noget nyt, så er vi stadig med ham, og klap vil måske bryde den mageløse energi, der er i rummet.

Han eksperimenterer med teaterformen, hvor han kan bruge sin T-shirt til et nyt udtryk, hvor han leger med kønnet. Og han kan springe ud i veltalende tysk, der af uransagelige årsager virker som lige præcis det rigtige, der skal ske i den situation.

Alle skal se ‘MAND – KVINDE – HUND’, for det viser, hvad teater også kan. Kvinder skal også. Det kan ramme livssjælen på en måde, jeg ikke vidste det kunne. Der gemmer sig andre overraskelser, som jeg ikke vil ødelægge ved at nævne det. Hvis du ikke har set så meget teater før, så skal du måske overveje noget andet, for det er en meget særlig form for teater, der sprænger rammerne. Men måske tager jeg fejl – så jeg tror bare at alle skal tage af sted.

“Der er sgu ikke nogen, der dekonstruerer sit køn i en gummibåd på vej over Middelhavet”. Tænk at man skal være vidne til sådan en replik.

Jeg er taknemmelig for at have set det. Jeg har kun et sidste ord at dele: WOW!

 

Husets Teater, Halmtorvet 9, København

Spiller til den 17. december

Set den 7. december

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/mand-kvinde-hund/

 

Følg os på Facebook:


https://www.facebook.com/ungtteaterblod



Følg os på Instagram:


@ungt_teaterblod