Anmeldelse: En dygtig pige, tak!, Forscenen, Skuespillerakademiet
Af Marie Kirkfeldt Ankersen, gæsteanmelder
Jeg har denne aften været i selskab med 8 meget dygtige piger. Forscenen på Skuespillerakademiet havde til aften premiere på forestillingen ‘En dygtig pige, tak’ med 8 af deres kvindelige elever på scenen.
Stykket er en belysning af vor tids ’”dygtige pige”; hendes mange evner og omverdenens syn på hende, men specielt hendes eget brogede selvbillede, når hun finder sig selv stående i hverdagssituationer som jobsamtalen, indkøbsturen, samtalen med veninden – og den 10-minutters lange tudetur på toilettet, skjult fra omverdenens blik.
Publikum bliver ledt ind i salen ved tonerne fra et klaver. Forscenens akustik giver ved første lyt indtrykket af, at musikken kommer fra en højtaler, indtil du ser klaveret i hjørnet. Brugen af én af pigernes imponerende evner ved et klaver er en lille genistreg fra instruktørens side og reference til tidligere tiders “dygtige piger” – for hvad er mere dygtigt end en pige med lang fletning i nakken, der sidder helt stille og spiller klaver?
Forestillingen blev indledt af en velkomst, hvor publikum fik fortalt, at disse 8 piger, som i øvrigt alle spillede med deres egne navn på scenen, var blevet udvalgt til at lave dette stykke, dygtige som de var. Allerede her bliver den ironiske distance til ”den dygtige pige” understreget som den røde tråd gennem stykket. Der er dog gennem stykket også plads til mere seriøse ophold, hvilket skuespillerinde Amalie Cloos bl.a. smukt viser i et at stykkets mere reflekterende øjeblikke.
Forestillingen er blevet til med devising, hvilket er tydeligt gennem stykkets opbygning bestående af små “klip”, der intelligent illustrerer faldgruberne ved livet som “en dygtig pige”. På trods af at denne opbygning af et stykke ligger i overhængende fare for at blive triviel, så synes jeg faktisk, at de kommer smukt udenom dette, da pigernes charme og store idérigdom i deres materiale får én fint igennem forestillingens morsomme og reflekterende trin.
Stykkets timing var enorm smuk, og det var tydeligt at mærke, at der lå mange timers arbejde bag både replikføring, koreografi, lys og ques. Dette gav stykket en ro for publikum, velvidende at man ville komme sikkert i havn og udviste et kreativt overskud, der løftede det op blandt de rent teknisk bedre amatørstykker, jeg har set i lang tid.
Hvis der var noget, jeg savnede, så var det den dygtige pige, der hvilede i sig selv. På trods af at stykket viser det svære ved at være dygtig, så synes jeg godt, at det positive kunne være blevet belyst uden ironisk distance – blot for en stund. Ellers kunne man frygte, at det på ingen måde er gavnligt at være dygtig mere? Jeg har ikke selv undersøgt det, da jeg ikke er sikker på, at jeg selv er en dygtig pige.
Muleposerne med bøger, som pigerne bærer, og en skolepult til hver af dem er med til at understrege billede på “den dygtige pige” som regelret og boglig intelligent – en definition af “den dygtige pige”, som publikum, inklusiv mig selv, hurtigt går med på, om end den er noget parodieret. Interessant synes jeg det er at bemærke, at alle forestillingens 8 karakterer havde en variation af skjorte og jeans på. Besynderligt er det at tænke på at i en tid, hvor kvinder bestiger karrierestigens øverste trin oftere og oftere, så er de altid iført et chikt sæt med en variation af mandens uniform, skjorten. Jeg kunne godt have ønsket at se en af de dygtige piger i forestillingen iført noget mere feminint – hvis dygtige piger da kan bære det i dag.
Slutningen var – omend flot-, så for mig lidt bræt og efterlod mig tilbage uforløst – jeg ville gerne have set en form for konklusion fra pigerne på, om livet som dygtig er udholdeligt eller én lang prøvelse.
Når alt er sagt og gjort, så var jeg enormt godt underholdt (det er sjældent, jeg ler højt i teatret) gennem stykkets halvfjerds minutter. Tilbage står 8 smukke og enormt charmerende, livslystne piger og modtager klapsalver fra venner, familie og andre tilskuere. Premierens røde roser uddeles til høje fløjt, og pigerne smiler stort til publikum– dygtige som de nu engang er.
Skuespillerakademiet, Forscenen, Shetlandsgade 3, 1.sal, 2300 Kbh. S.
Spilleperiode: 25.–31. marts 2016
Spilledato: 25. marts 2016
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.facebook.com/events/1516792541957564/
Spilletid: ca. 70 min.
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod