Anmeldelse: Barselstuen 2.0, Det Kongelige Teater

Af Mia Søndergaard

 

’Barselstuen 2.0’ er for unge såvel som voksne – nye teatergængere såvel som garvede. Det er for dem, der elsker et godt grin, tåler ironi og sarkasme og samtidig kan tyde den skjulte alvor. Det er en forestilling med et sammensurium af personligheder, der alle kæmper for deres individualitet i fællesskabet og deres storhedsvanvid i verdenskaosset. ’Barselstuen 2.0’ er et must-see for alle!

 

Jeg har aldrig set eller læst Holbergs originale ”Barselstuen”, men kan med ro i sindet sige, at det vidst ikke har meget at gøre med Det Kongelige Teaters opsætning af samme stykke. Kirstine K. Høgsbro, som er kvinden bag omskrivningen, har tolket frit over den originale tekst, og hun har kun brugt enkelte ting, som kunne bygge op om hendes version af ”Barselstuen”. Forestillingen gled smukt hele vejen igennem og 90 minutter uden pause var hurtigt forbi. Og det var ikke stille og rolige 90 minutter…

 

Der var fart over feltet hele vejen igennem; hvis ikke på humor, akavethed og fede sidebemærkninger, så på alvor, egoisme og klimaforandringer. Altså den fede alvor, egoisme og snak om klimaforandringer! Ikke den slags, hvor du er ved at brække dig i lårtykke stråler, fordi det bliver prædiket og presset ned over hovedet på dig, men den slags du gerne vil høre på, fordi det bliver serveret på et sølvfad – men dog stadig så du selv kan tænke over det, når du forlader salen.

 

 

Tina Gylling skilte sig i sær ud for mig. Vi kender alle den type, som hendes karakter, Kirsten, er, og hun skildrede den helt perfekt! Kvinden, der pludselig betragtes som gammel, fylder lidt for meget selskabet (måske også landskabet), taler før hun tænker og – i dette tilfælde, bogstaveligt talt – sætter sig på folk, for at være i midten af det hele. Det var nærmest implicit, at når hun åbnede munden, så grinte jeg – og jeg var langt fra alene. Med replikker som ”Jeg vil til enhver tid kæmpe for retten til at sige irrationelle ting!” står hun klart i min hukommelse fra den forestilling.

 

Også Søren Sætter-Lassen var helt fantastisk med sine store udbrud – trods få centimeter – og skønne udskejelser på scenen. Men hvornår er han ikke fantastisk? De udemærkede sig faktisk alle rigtig flot!

 

 

Det helt store emne i forestillingen er individualitet, og hvor meget vi alle har behov for at kunne sige: ”Der er ingen som mig!”. Og her med en negativ betoning. For som det bliver sagt af meteorologen i stykket, så er vores egoisme og selvcentralisering det ånde frø, vi har plantet, som nu skader vores klima, vores planet – vores hjem. Vi lytter ikke ordenligt efter, når der bliver snakket med store bogstaver fra klimaforkæmperne, og vi tager ikke fat der, hvor der er brug for det. Vi brækker os i lårtykke stråler, fordi det bliver prædiket og presset ned over hovedet på os. I stedet koncentrerer vi os om os selv og lader Jorden vente. Nå, så fik jeg vidst også prædiket…

 

 

Men det er en smuk måde at skildre vores levevis på, og det er jo netop det, som teatret kan; det kan ramme os der, hvor det gør allermest ondt, uden at vi er klar over, at det er der, vi har allermest ondt.

 

Alt i alt en forestilling med noget på hjerte, serveret på et leje af alvor, med karakteristiske personer som pålæg og krydret med en masse humor på toppen. En ret, som vi alle har brug for engang imellem.

 

 

 

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K

 

Spiller indtil 27. maj 2016

 

Spilledato: Premieren d. 18. marts 2016

Fotos: Marc Fluri

 

OBS: Stykket varer 1 time og 30 min og der er ingen pause!

 

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: https://kglteater.dk/det-sker/sason-2015-2016/skuespil/barselstuen-2.0/

 

 

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

 

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod