Anmeldelse: Viva Las Vegas, BaggårdTeatret (Randers Teater)
Af Christian Skovgaard Hansen
Vi er i provinsen. Det lille lokale pladeselskab, Las Vegas Records, er i krise. Kunderne står ikke ligefrem i kø, og kreditforeningen truer nu med at trække stikket. Pladeselskabsdirektøren HP er glad for Elvis Presleys hits, men han er samtidig noget konfliktsky. Han har svært ved at acceptere realiteterne, så han er trængt lidt op i en krog, og han har svært ved at fortælle de to ansatte om situationen, så det er svært at komme ud fra krogen igen.
Udover HP består medarbejderstaben af den noget rapkæftede bogholder Tina, som ikke altid er helt skarp – og slet ikke på tal! – og den lige så nørdede lydtekniker Henning, som i øvrigt er hemmeligt forelsket i Tina, hvorfor han har noget svært ved at acceptere hendes skiftende Tinder-bekendtskaber.
Pladeselskabets sommerfest vender dog op og ned på det hele. Man tror, at man ved, hvad der vil ske, men handlingen tager undervejs nogle overraskende, men velfungerende svingærinder. Sandhederne kommer for en dag, og der kommer en noget uventet hjælp fra fortiden, som ikke er helt, som man troede, og tilsat lidt opfindsomhed og sammenhold findes der en løsning på det hele. Det ér muligt at overvinde modgangen, hvis man tror på det, og selvom håbet og kærligheden kan have trange kår, vinder de alligevel til slut.
Tekstforfatter og revyskuespiller Jan Svarrer har skrevet manuskriptet. Revyens form med underholdende, men samtidig satiriske og gakkede elementer fornægter sig ikke, og det passer godt til forestillingen. Teksten har både dybde og bid, mens den samtidig er lun og underfundig morsom. Persongalleriet er nok stereotyper, men det bliver aldrig overkarikeret, og de fleste sidder formentlig med et smil på læben og kan genkende nogen i portrætterne. I Joy-Maria Frederiksens iscenesættelse er det på en gang let og elegant, men også fordelt korrekt af de forskellige elementer.
Jeg ved ikke, hvem af de to, der har ansvaret for det, men det eneste, der falder noget uden for og bliver lidt for langt i spyttet, er Elvis-medleyet til slut. Det tager noget af tempoet ud af forestillingen, og det virker lidt malplaceret i en ellers velspillet og velproportioneret forestilling.
Her er der plads til både de store armbevægelser, men også ømheden og følelserne. Samtidig lykkedes det fint at parre det med Elvis’ musik. Kim Leprévosts HP er i starten stor i slaget og en kende slesk, og han vil ikke rigtig indse virkeligheden. Men efterhånden som desperatheden over de manglende kunder og dermed den manglende redning af pladeselskabet skrider frem, så sandheden går op for ham, forstår vi, at han også har følelser, som det absolut er i orden at vise.
Lone Rødbroes Tina er tilpas rapkæftet og ikke alt for kløgtig, og vi kender formentlig den kollega, som tit er ”for meget”, og som vi ikke kan undgå at lægge mærke til. Men også her indser vi, at der er meget mere under facaden, når hun forsøger at begå sig på kontoret, finde kærligheden og ikke mindst samtidig være en god mor. Daniel Bevensee er perfekt som den generte nørd, som vi krydser fingre for, vil få det rette mod, så han også bliver lykkelig. Han leverer også en fin og følsom scene, hvor han danser med Tinas frakke på stumtjeneren, alt imens han drømmer.
De tre personer er fine hver for sig, men det er særligt i samspillet, at de tre skuespillere er gode. Man siger, at modsætninger mødes, og det er i hvert fald tilfældet her med Tina og Henning. Men også når HP endelig tør åbne op, og da han indser, at visse dele af livet er levet på en løgn, er det lille pladeselskab et hold, som stadig skal spille sammen, og ingen skal efterlades på perronen.
Musikken står Thomas Pakula for, og uanset om det er Elvis’ kendte eller mindre kendte sange eller ”bare” baggrundsmusik, gør han det upåklageligt. Samtidig har Kirsten Brink har skabt en enkel, men sigende og velfungerende scenografi. Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er. Virkelighedens tristesse trænger sig på, og det kan være svært at se en løsning – men den er der!
Randers Teaters Viva Las Vegas er en lun og lattermild forestilling, som heldigvis dog også har noget på hjerte. Uden at afsløre for meget har den en overraskende slutning, men alt går op i en større enhed, så troen, håbet og kærligheden vinder til slut. Livet er måske ikke altid lige let, men hvis man tør, kan det alligevel blive helt godt. Tilsat en række af Elvis Presleys numre bliver det en hyggelig aften med både humor og relevans. Du behøver ikke at være fan af Elvis for at få noget ud af forestillingen – men det hjælper lidt på stemningen!
Randers Teater
BaggårdTeatret (Svendborg Egnsteater), Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg
Spilleperiode: På turné i perioden 14. februar-26. marts 2022
Set den 23. marts 2022
Fotos: Søren Pagter
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Lone Rødbroe, Kim Leprevost og Daniel Bevensee
Kapelmester og musikalsk arrangement: Thomas Pakula
Dramatiker: Jan Svarrer i samarbejde med Vase & Fuglsang
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Scenograf: Kirsten Brink
Lysdesigner: Kasper Daugberg
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod